Venskaber, eller mangel på samme

En af de ting, der har bekymret mig allermest ved at flytte helt herover, er det med nye venskaber. På en måde gider jeg ikke rigtigt at skulle ud og finde nye venner - jeg er jo meget godt tilfreds med dem jeg allerede har. Men hvis det skal blive rigtig fedt at være her, bliver jeg jo nok nødt til at skaffe mig en eller anden form for omgangskreds herovre også. Så det er vi netop begyndt at arbejde på. Det er sk… svært at vide, hvor man skal starte. Alle siger, at det skal nok gå helt af sig selv, når man har børn i preschool eller skole. Indtil videre har jeg dog knap nok sagt hej til nogen af de andre forældre i preschool'en. Jeg ser dem jo kun, når jeg afleverer og henter, og der lader det ikke til, at det er normalt at stoppe og sludre. Børnene bliver kaldt ud med walkie-talkie, så de næsten står klar i døren, når man kommer og henter (jeg har ikke engang set legepladsen endnu, udover den lørdag, jeg var på guidet tur rundt). Desuden er der en stor overvægt af børn, og dermed forældre, af noget der ligner indisk oprindelse, og de få gange, jeg har set forældre tale sammen, har det i hvert fald ikke været engelsk, de talte. Så jeg tror ikke, det bliver så nemt at få de berømte "venner for livet" der. Ikke at jeg har givet helt op, men jeg synes, at jeg bliver nødt til at udvide feltet lidt.

Så jeg har meldt mig ind i en gruppe for mødre med små børn i dette område. Der er ca. 60 kvinder + børn, og ideen er, at de skiftes til at arrangere playdates eller ture, som man så kan melde sig til. I dag har vi været af sted for første gang. Vi skulle mødes med 12 andre kvinder og deres børn på en legeplads i en park. Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs inden, men det viste sig heldigvis at være helt ubegrundet. De var meget søde og imødekommende, og de fleste af dem er selv flyttet hertil pga. deres mænds arbejde for ikke alt for længe siden, så de ved godt hvordan det er. Rigtig mange af dem har mænd med job hos Microsoft, og jeg grinede lidt, da en af dem hentede et tæppe til at sætte babyerne på, for hvad andet end et tæppe med et kæmpe Microsoft logo i midten? Nå, men det gik altså så fint, at vi godt tør tage af sted igen på fredag.

Derudover har jeg meldt Konrad til to formiddage med madlavningskursus i det nærmeste supermarked. Her er beskrivelsen af det ene: "Teddy Bear Picnic. For ages 2 to 3, with one adult guest. We’ll learn some basic cooking skills, using safe and ordinary kitchen tools, as we recreate that famous teddy bear gathering for our own little picnic. Children will work with their adult guest to make Finger Sandwiches, One-Potato Salad and Teddy Bear Cookies. If you like, bring your own Teddy Bear along to join the party!" Hvor sødt er det lige? Og det er altså bare skønt, at de har den slags aktiviteter i hverdagene herovre. Det bliver helt sikkert ikke noget problem at finde ting at lave og steder at tage hen med Konrad, imens Oscar er i preschool.

 

Og så har vi i øvrigt også en aftale med en af Simons kolleger, om at vi skal på besøg hos ham og hans familie i den kommende weekend. De bor i Kirkland, har to små børn og er for nogle få måneder siden vendt tilbage efter nogle år i Danmark. Det skal nok blive hyggeligt. Så som I kan høre, er vi i gang på flere fronter. Og selvom det selvfølgelig tager tid, inden noget som helst evt. bliver til venskaber, så er det da en start, og i det mindste kommer vi ud blandt andre mennesker på denne måde.