Venskaber, eller mangel på samme

En af de ting, der har bekymret mig allermest ved at flytte helt herover, er det med nye venskaber. På en måde gider jeg ikke rigtigt at skulle ud og finde nye venner - jeg er jo meget godt tilfreds med dem jeg allerede har. Men hvis det skal blive rigtig fedt at være her, bliver jeg jo nok nødt til at skaffe mig en eller anden form for omgangskreds herovre også. Så det er vi netop begyndt at arbejde på. Det er sk… svært at vide, hvor man skal starte. Alle siger, at det skal nok gå helt af sig selv, når man har børn i preschool eller skole. Indtil videre har jeg dog knap nok sagt hej til nogen af de andre forældre i preschool'en. Jeg ser dem jo kun, når jeg afleverer og henter, og der lader det ikke til, at det er normalt at stoppe og sludre. Børnene bliver kaldt ud med walkie-talkie, så de næsten står klar i døren, når man kommer og henter (jeg har ikke engang set legepladsen endnu, udover den lørdag, jeg var på guidet tur rundt). Desuden er der en stor overvægt af børn, og dermed forældre, af noget der ligner indisk oprindelse, og de få gange, jeg har set forældre tale sammen, har det i hvert fald ikke været engelsk, de talte. Så jeg tror ikke, det bliver så nemt at få de berømte "venner for livet" der. Ikke at jeg har givet helt op, men jeg synes, at jeg bliver nødt til at udvide feltet lidt.

Så jeg har meldt mig ind i en gruppe for mødre med små børn i dette område. Der er ca. 60 kvinder + børn, og ideen er, at de skiftes til at arrangere playdates eller ture, som man så kan melde sig til. I dag har vi været af sted for første gang. Vi skulle mødes med 12 andre kvinder og deres børn på en legeplads i en park. Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs inden, men det viste sig heldigvis at være helt ubegrundet. De var meget søde og imødekommende, og de fleste af dem er selv flyttet hertil pga. deres mænds arbejde for ikke alt for længe siden, så de ved godt hvordan det er. Rigtig mange af dem har mænd med job hos Microsoft, og jeg grinede lidt, da en af dem hentede et tæppe til at sætte babyerne på, for hvad andet end et tæppe med et kæmpe Microsoft logo i midten? Nå, men det gik altså så fint, at vi godt tør tage af sted igen på fredag.

Derudover har jeg meldt Konrad til to formiddage med madlavningskursus i det nærmeste supermarked. Her er beskrivelsen af det ene: "Teddy Bear Picnic. For ages 2 to 3, with one adult guest. We’ll learn some basic cooking skills, using safe and ordinary kitchen tools, as we recreate that famous teddy bear gathering for our own little picnic. Children will work with their adult guest to make Finger Sandwiches, One-Potato Salad and Teddy Bear Cookies. If you like, bring your own Teddy Bear along to join the party!" Hvor sødt er det lige? Og det er altså bare skønt, at de har den slags aktiviteter i hverdagene herovre. Det bliver helt sikkert ikke noget problem at finde ting at lave og steder at tage hen med Konrad, imens Oscar er i preschool.

 

Og så har vi i øvrigt også en aftale med en af Simons kolleger, om at vi skal på besøg hos ham og hans familie i den kommende weekend. De bor i Kirkland, har to små børn og er for nogle få måneder siden vendt tilbage efter nogle år i Danmark. Det skal nok blive hyggeligt. Så som I kan høre, er vi i gang på flere fronter. Og selvom det selvfølgelig tager tid, inden noget som helst evt. bliver til venskaber, så er det da en start, og i det mindste kommer vi ud blandt andre mennesker på denne måde.

Weekendtur: Tulipaner, strand og shopping

Efter at vi havde underskrevet lejekontrakten i weekenden, drønede vi direkte af sted på weekendtur. Vi havde ikke andre planer, end at vi skulle nordpå og se tulipanerne, som blomstrer i april. Sæsonen var vist ved at være forbi, men vi fik da set nogle meget imponerende marker fulde af røde, gule og lilla tulipaner.

Bagefter fandt vi en lille park med en legeplads i den nærmeste by, La Conner, hvor vi spiste vores madpakker, og så var det tid til at finde et sted at sove. Vi endte på et temmelig ucharmerende motel, for det er bare ikke nemt at finde noget, når man både skal have plads til 2 børn og en hund på værelset.

Søndag morgen kørte vi mod syd igen. På vejen hjem stoppede vi først på en strand, hvor vi fik kastet nogle sten i vandet, og selvfølgelig leget på en legeplads. De har de vildeste legepladser ALLE steder herovre. Vores sidste stop på turen var et kæmpe outlet shopping center, hvor Simon passede børn imens jeg shoppede. Og så gik det ellers hjemad i regnen.

 

 

Huslejere

I sidste uge lykkedes det os lige at presse en punktering ind i vores ellers rimeligt travle liv herovre. Vi var på vej ned for at hente Simon på arbejde, da en lampe pludselig begyndte at lyse på instrumentbrættet. Jeg sad og undrede mig over hvad i alverden det dog betød, imens jeg godt nok syntes at bilen blev sværere og sværere at holde på vejen. Da det endelig gik op for mig, at dækket nok var fladt (vi taler lugten af brændt gummi - næsten), var jeg heldigvis lige ved en busholdeplads, hvor jeg kunne trække ind. Så der tilbragte vi lige den næste times tid (henover børnenes puttetid) indtil Simon dukkede op i en taxa, som vi kunne overtage, imens Simon blev og ventede på autohjælp. Pyh, en aften! Og så kunne vi jo heller ikke fortsætte med at køre på reservehjulet bagefter. Heldigvis kunne vi bare køre ind til den nærmeste Avis dagen efter og få en ny bil. Så nu kører vi rundt i en helt og aldeles upraktisk, knaldrød, benzinslugende Dodge.

Punktering:

Simons arbejde:

Benzinsluger:

I fredags havde Simon fri (noget med at de lige har releaset noget), så Simon, Konrad og mig drog på shopping i Bellevue imens Oscar var i preschool. Oscar er stadig glad for at være der, selvom han lige havde en enkelt dag, hvor han ikke var så glad for at jeg skulle gå (læs: klamrede sig skrigende til mig). De siger han klarer det godt derhenne, og han forstår helt sikkert mere af det engelske, end man lige skulle tro.

Pause på shoppingturen

Fredag aften brugte Simon og jeg på at læse om de amerikanske trafikregler, for i morgen formiddag skal vi til teoriprøve. Den er jeg ikke så nervøs for, for man skal bare have 20 ud af 25 rigtige, og de fleste spørgsmål er ret lige til (i stil med: jeg smadrer ind i den forankørende vs. jeg holder passende afstand). Der er dog også nogle ret trælse spørgsmål om fx hvor længe man får frakendt sit kørekort, hvor stor bøden er osv. ved forskellige forseelser. Og så er der de ting, der bare er helt anderledes end vi er vant til. Altså, her må man selvfølgelig heller ikke snakke i telefon eller sms'e imens man kører bil. Det giver vel sig selv. Eller det må man så gerne, hvis man anmelder andre for at gøre noget ulovligt, tilkalder hjælp, indberetter en ulykke, prøver at forhindre at nogen kommer til skade osv. Tjaa...

Og lørdag middag mødtes vi (endelig) med vores kommende udlejer og vores relocation agent på Starbucks for at underskrive lejekontrakten. Vores udlejer var rigtig flink, og der er bare overhovedet intet bekymrende i vores kontrakt. Jeg tror vores relocation agent undrer sig over, hvor vi har skudt den guldfugl henne :-) Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til at flytte ind, og ikke mindst til at bo med alle vores egne ting igen. Vi overtager huset d. 15. maj, så vi er klar til at flytte, så snart vores ting ankommer.

Her skal vi bo (virkelig mange billeder)

Nu har vi en aftale med udlejer om at underskrive lejekontrakten på lørdag, så nu tør jeg godt vise jer billeder af vores kommende hus og omgivelser. Selvfølgelig kan det stadig nå at gå galt, men jeg tror altså på, at det hele nok skal gå.

Billeder af huset indvendigt (fra den annonce, vi svarede på):

Billeder af vejen og området (og ét af skoldkoppebarnet og pelsklumpen):

Parken for enden af vejen:

Første dag i preschool

I morges afleverede vi Oscar i preschool for første gang. Afleveringen gik rigtig fint. Læreren, Ms Lea (eller Mister Lærer som Oscar kalder hende - når hun altså ikke hedder "hende der den søde"), tog pænt imod os, og jeg kunne gå uden problemer, da de skulle til at begynde. Men resten af dagen gik jeg rundt med ondt i maven og ventede på, at han skulle hentes. Jeg var så bange for at det ville være for overvældende for ham, når han ikke taler sproget, eller at det bare ikke ville leve op til hans kæmpestore forventninger. Han har glædet sig i ugevis til at starte!

Så kl. 16.00 stod jeg klar foran skolen, meget spændt på at høre, hvordan det var gået. Ms Lea kom ud med ham (fordi Konrad ikke må komme med ind med skoldkopper), og han så bare slet ikke glad ud. Han mumlede et eller andet som jeg først ikke hørte. Ms Lea så noget bekymret ud og spurgte, hvad han sagde. Lettelsen var virkelig stor, da det viste sig, at det var fordi han var utilfreds med at han skulle hjem! Han ville bare gerne være blevet hele dagen.

Da jeg spurgte, hvad de havde lavet, svarede han, at de havde sunget nogle underlige sange, og så havde de været ude og lege, og så havde de spist madpakker. Og det var det :-) Og drengen i den blå bluse med de hvide ord på var sød, så ham vil han gerne tilbage og lege med. Han vil i det hele taget gerne tilbage. Og han synes det er "SEJT!" at han må komme derhen hver dag. Så kan moderen måske snart lære ikke at bekymre sig sådan. Det med sproget har vist ikke engang været noget problem. De havde glemt at få at vide, hvad "tisse" hed på dansk, men det var gået fint alligevel. Og som Oscar sagde, så kunne de andre børn sig "yes" og "no" og "thank you" og en hel masse andre ord på engelsk.

Dagen derhjemme med Konrad er også gået godt. Han er ikke længere så mærket af skoldkopperne. Det har ellers været noget af en omgang, meget værre end da Oscar havde det. Nu glæder jeg mig bare til det er ovre (eller bare til det ikke længere smitter), så vi kan komme lidt ud blandt andre mennesker igen.

Endnu mere boligjagt

Der er virkelig sat turbo på boligjagten i de her dage. Vi har jo egentlig det rækkehus, vi har reserveret, og vi synes stadig, at det er et rigtig godt hus med en god beliggenhed, men det er også bare i den meget høje ende af budgettet. Så vi har brugt de seneste dage på at se på, hvad der er på markedet af private udlejningshuse. Når man bare søger på det område, vi gerne vil bo i, ser det ud til, at der er masser af muligheder. Når man tilføjer til søgekriterierne at det skal være et hus og min. 3 soveværelser, så indsnævres feltet betydeligt. Der er dog stadig en del at vælge imellem. Og når man så får sorteret dem fra, hvor man ikke må have kæledyr, så er der omkring 5 tilbage (den lille pelsklump skulle bare vide...). Ét af dem var virkelig grimt, et andet hørte vi aldrig tilbage fra, og de sidste 3 har vi brugt weekenden på at se.

Det første hus var rigtig fint, men vi var slet ikke vilde med beliggenheden. Så det blev et nej. De sidste to ligger helt perfekt og meget tæt på hinanden. Der er 5 min. til Redmond centrum, hvor Oscars preschool ligger, og ca. 20 min. til Simons arbejde. Og vigtigst af alt, så er de begge indenfor budgettet.

Det ene så jeg alene fredag aften. Det er ca. 250 kvm., har 4 soveværelser, rimelig stort køkken, stue, spisestue + et stort rum i kælderen, 2 badeværelser, et ekstra toilet og dobbelt garage. Det er fordelt på 3 etager, men de er forskudt, så man kun går ½ etage op eller ned fra stueetagen. Det er ikke fantastisk flot, bare sådan helt almindeligt og fint. Det ligger på en lille blind vej, der ender i en rund plads, som alle indkørslerne vender ud imod. 200 meter væk er der en park med stier, legeplads osv. Men så langt behøver man ikke engang at gå for at finde en legeplads. Her er haven:

I det hele taget havde jeg ikke været et sekund i tvivl, hvis ikke det var, fordi jeg var ude og se det sidste hus dagen efter. Det ligger som sagt meget tæt på, og så er det smukt. Som i virkelig imponerende flot - både ude og inde. Der er to etager, 4 værelser, lækkert køkken, pæne badeværelser, flotte trægulve osv. Alt er bare fuldstændig i orden og indbydende. Der er dog ingen have.

 

Men nu er det jo alligevel ikke så enkelt, at man bare vælger det hus, man helst vil have. Der er masser af interesserede lejere til huse i det område og til den pris. I det ene hus var næste par på vej ind til fremvisning næsten inden jeg var nået ud ad døren. Det andet hus kunne vi kun komme ind og se i forbindelse med et åbent hus-arrangement, og i den korte tid, jeg var der, så jeg nok 10 andre, der også var ved at udfylde en ansøgning.

 

Så jeg føler mig virkelig heldig, at vi nu har fået tilbudt huset med legepladsen i haven! Jeg er sikker på, at vi kan få det godt i det hus. Manden der ejer huset arbejder for Microsoft og foretrækker en lejer, der også er fra Microsoft, så der har vi haft et lille forspring. Vi har sagt til ham, at vi gerne vil have det, og hvis ikke Konrad havde haft skoldkopper, skulle vi have mødtes med ham senere i dag for at underskrive papirerne, men nu blev aftalen i stedet, at vi venter til Konrad ikke længere smitter. I mellemtiden vil han tage huset af markedet og sende os lejeaftalen på mail. Det er rigtig dejligt at han vil vente (især i det her marked), men hold nu op, hvor jeg glæder mig til, vi har det hele på skrift, så det ikke længere kan gå galt.

Maden

Maden herovre kræver sit helt eget indlæg, synes jeg. Det har indtil videre været både spændende, men også til tider lidt frustrerende at skulle købe ind og lave mad herovre. Og her snakker jeg ikke bare om at man ikke kan få en rubber med leverpostej.

Noget af det, der er anderledes end DK er, at de spiser meget mere ude. Der er spisesteder overalt. Og vi må da indrømme, at det er nemt at falde i. Det er jo også væsentligt billigere end i DK, så det frister. Det er ikke alt sammen ulækre burgere. De har også rigtig meget asiatisk og mexicansk inspireret mad, og noget af det smager fantastisk.

Noget andet, der er meget anderledes er indkøb. De har nogle vanvittigt lækre supermarkeder. Jeg er især vild med PCC og Wholefoods (to kæder med primært økologisk og den slags). Men som en af Simons kolleger siger, så er det der, man skal gå hen, hvis man vil være sikker på, at man ikke kunne have betalt mere for varerne. Så det gør vi :-) Deres frugt- og grøntafdelinger er fantastiske, man kan købe ALT i mel, gryn, nødder osv. i løs vægt, deres delikatesseafdelinger kan slet ikke sammenlignes med, hvad man ser i DK. Ved kassen pakker de alt i poser for én, og hvis man har købt meget, tilbyder de at hjælpe med at få det ud i bilen! De ved virkelig hvad service er herovre. Det er det samme i de mere konventionelle supermarkeder. De har bare hylderne fyldt med færdigretter og snacks i stedet.

De ting, vi indtil videre har erfaret, at vi ikke kan få i supermarkeder herovre er leverpostej, torskerogn, frisk rugbrød, ordentlige pølser og frisk gær. Ingen tvivl om, at vi savner de ting. Til gengæld KAN vi godt finde rugbrød, det er bare i sådan nogle små kompakte og vist ret langtidsholdbare pakker.

Og så er der alle de ting, som man tror er det samme, fordi de hedder det samme. Yoghurt og smør for eksempel. Amerikansk yoghurt har en væmmelig konsistens, sådan lidt som om den er jævnet. Og smørret er sødt og har sådan en underlig smuldrende konsistens. Heldigvis kan man få begge dele i europæiske versioner, hvis man er villig til at betale for det. Det meste af deres brød er også en del sødere end det, vi kender fra DK, men når resten af vores ting kommer, kan jeg jo heldigvis bage selv. Havregrynene smager tilsyneladende fint, de er bare åndssvagt dyre i forhold til det vi er vant til - især i de mængder mine tre drenge spiser.

Og så er der selvfølgelig vandet fra vandhanen. Vi drikker det, fordi det virker idiotisk at købe almindeligt vand i et supermarked, men det smager grimt. Når det er koldt, er det ikke så slemt, men er det lunkent smager det virkelig meget af klor.

Noget af det, jeg virkelig gruer for er dog madpakkerne. Simon burde have madpakke med (men kan købe i kantinen, hvis han ikke har), og fra på mandag skal Oscar til at have madpakke med hver dag. Hvad giver man en 3-årig dreng med, når rugbrød ikke er en mulighed? Han skal have frugt med til formiddag og eftermiddag, men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg gør med selve frokosten...

Første lægebesøg og mere boligjagt

I dag har vi gjort brug af det amerikanske sundhedsvæsen for første gang. Vi har nemlig haft begge børn med til lægen. Børnene går til en anden læge end de voksne - en pediatrician, så det var sådan en, vi var hos, og hun var virkelig sød. Oscar var der, fordi han skulle have en masse vaccinationer, inden han må starte i preschool. Selvom han har fulgt det danske vaccinationsprogram til punkt og prikke, skulle han have yderligere 4 vaccinationer. Havde han ikke lige haft skoldkopper, skulle han også have været vaccineret mod det. Og så skal han endda tilbage og have flere, når han fylder 4. Gisp!

Samtidig med vaccinationerne lavede de også en almindelig børneundersøgelse. Det var lidt det samme som vi kender fra DK, bortset fra at vi blev bombarderet med spørgsmål om han sundhed og trivsel. Hvor de danske læger mest bare spørger, om man har nogle bekymringer, så skulle vi her svare på alt fra hvor mange kopper mælk han drikker om dagen (og hvilken fedtprocent) til hvor han sidder i bilen, når vi er ude at køre. Men konklusionen på det hele blev selvfølgelig, at alt er som det skal være.

Konrad var med til lægen, fordi han nu også har fået skoldkopper, og det ville vi gerne have bekræftet af lægen, så han ikke skal have vaccinationen senere, når han engang skal starte i preschool. Han er lidt mere medtaget end Oscar var, men ellers går det fint.

Og så var jeg i øvrigt ude og se endnu et hus i går. Det lå rigtig godt og så fint ud. Man kom først ind i en stor entre, så igennem køkkenet til en mellemgang, hvorfra der var adgang til haven og et af værelserne. Og så var det, at kæden hoppede af. For det var åbenbart hverken entre eller mellemgang, vi var gået igennem - det var stuen og spisestuen!! Som vores relocation agent sagde: "you get what you pay" for, og det her var "kun" 2000 dollars om måneden... Men vi prøver igen med nogle andre huse, og hvis vi ikke finder noget, så har vi jo heldigvis det, som vi allerede har reserveret.

Preschool og bil på plads (næsten)

I dag har vi været forbi Oscars kommende preschool for at skrive ham ind. Det er en Montessori skole, og den virkede uendeligt meget bedre end den anden, vi så. Det virker som om, det hele er meget gennemtænkt, og at der er en plan med det, de laver. Først var jeg bekymret for, om det blev for struktureret og med for meget fokus på læring, men da jeg så den anden, var jeg ikke længere i tvivl, for der var bare fri leg og kaos, og lederen, som viste mig rundt, var ikke i stand til at formulere, hvad tankerne bag det hele var. Så det var nok bare opbevaring.

Men altså, i den preschool, vi har valgt, er alle børnene der hver dag fra 9-16 (="skoledagen"), og derudover er der nogen der bliver passet før og efter. Det skal Oscar selvfølgelig ikke. De har en super sød lærer (Miss Lea) og en hjælpelærer, og så har de et rigtig fint klasselokale fyldt med "materialer", som de bruger til deres "work". Ideen er, at børnene selv vælger, hvad de vil arbejde med, at de oplever det som leg, men samtidig lærer af det. Det er noget anderledes end hans danske børnehave, men jeg tror egentlig det er fint nok.

Imens jeg udfyldte papirerne, var Oscar og Konrad inde i klasseværelset. Oscar gik straks i gang med at lave puslespil og læreren sagde, at han godt kunne forstå hendes simple instruktioner, selvom hun jo taler engelsk. Han virkede fint tilfreds, så det skal nok gå. Konrad blev ked af det efter et par minutter, fordi han ikke kunne se mig, så jeg er glad for, at det ikke er ham, der skal starte lige nu.

Og så har vi været ude og se på bil. Det er lidt sjovt. De har ikke små biler, eller i hvert fald ikke hvad man forbinder med en lille bil, når man tidligere har kørt i en Citigo. Og så har de nye biler herovre OVERDREVET meget udstyr. Hvorfor kommer bilerne med bak-kamera og indbygget bil-støvsuger, når det her er, hvad de forbinder med normale husholdningsapparater?

Nå, men vi har besluttet os for at nøjes med én bil. Simon kan cykle til Microsofts hovedkvarter, hvor han kan hoppe på en shuttlebus, der kører til hans kontor. Microsoft har en hel flåde af busser, der kører rundt mellem deres kontorer, som er spredt ud over hele Redmond/Bellevue-området. Vi har lige bestilt en ny cykel til ham, som skulle komme inden for de næste par dage. Så er dagens motion også dækket ind.

Den bil, vi har udset os er en Honda Fit (den hedder Honda Jazz i DK). Det er en 2015-model, så forhandlerne har den ikke engang endnu, men det burde de få indenfor de næste par uger. Og det passer fint, for vi har lejebilen en måneds tid endnu, og vi må alligevel ikke købe en bil, før vi har et amerikansk kørekort. Honda Fit'en er en lille stationcar, hvor der er plads til King i bagagerummet. Jeg tror den er perfekt til indkøb, udflugter med drengene og weekendture, og det er primært det, den skal bruges til.

Og så har vi i øvrigt fået første sending af vores ting fra DK, så nu har drengene masser af legesager, King har fået sin hundekurv, og jeg har fået min egen dyne igen. Dejligt. Jeg glæder mig SÅ meget til resten kommer om lidt over en måned. Lidt overraskende for mig selv er det især mine køkkenting, jeg savner lige nu. Savnet blev dog lidt mindre, da Simon pludselig stod med denne skønhed i armene:

Og til sidst lige et par billeder mere fra den seneste uges tid:

 

Oscar i lobbyen på Simons arbejde foran en Formel 1-bil, de har udstillet der, fordi Microsoft er sponsor.

Oscar og Konrad der leger.

Huse under konstruktion. De bygger mere eller mindre husene af stolper og spånplader.

Oscar og Konrad leger med Lego, som var med i første sending af vores ting fra DK.

Random facts #1

1. Det er så bakket her, at man får propper i ørerne af at køre i bil

2. Det er umuligt at opdrive frisk gær i hele den nordvestlige del af USA (så nu har jeg været nødt til at købe en ny bagebog)

3. De stiller alt for ufatteligt mange spørgsmål i butikkerne (Hvordan har du det? Har du et xxx-kort? Har du poser med? Har han fået sin gratis frugt? Hvad er din e-mail? Vil du oprette et xxx-kort? Fandt du alt hvad du skulle bruge? Har du haft en god dag? Vil du have silkepapir omkring? Vil du melde dem ind i børneklubben? Hvad er dit telefonnummer? Vil du have en gavekvittering? Vil du have mælken i en pose? Vil børnene have et klistermærke? Vil du have kvitteringen på mail eller papir? Vil du have plastik- eller papirposer? - og det er bare dem jeg har forstået)

4. Deres vaskemaskiner og støvsugere har ikke udviklet sig siden 50'erne - billeddokumentation følger snarest

5. Der er stort set ingen amerikanere på Simons kontor

6. Shopping centeret i Bellevue er så stort, at jeg var bange for at jeg ikke kunne finde ud (men det er også lige meget, for jeg flytter ind)

7. I vores lejebil sidder håndbremsen der, hvor koblingen skulle have siddet

8. Microsoft var kommet til at skrive et 0 for meget på Simons løn (behøver man virkelig at rette selv den mindste lille fejl?)

9. Vandet smager af klor

10. Amerikanerne bruger hverken opvaskebørster eller karklude - det er dog lykkedes at finde begge dele (her er mange europæere)

Snik snak og billeder af børnene

Der er ikke sket så meget siden sidst. Jeg har været noget mere ude af lejligheden, end jeg var den første uge (er ikke længere bange for at køre herovre), og Simon er kommet rigtigt i gang med sit arbejde. Børnene keder sig stadig ret meget, men jeg gør hvad jeg kan for at underholde dem. Heldigvis har vi netop modtaget nogle Magnatiles, vi havde bestilt på Amazon, og så har vi fået besked om, at første sending af vores ting er kommet igennem tolden, så nu burde det ikke vare længe før vi har dem.

Jeg har været på besøg i én preschool, og så har vi fundet en anden, vi også gerne vil besøge, inden vi beslutter os, men lige nu er der spring break, så jeg ved ikke om vi kan komme ud og se den før engang i næste uge.

Nå ja, og så var det uden tvivl skoldkopper, Oscar havde, men han er heldigvis ved at være ovre det - stadig plettet, men ikke mærket af det. Nu tæller vi bare dage indtil lillebror også får pletter.

Og så er der billeder af drengene - i lejligheden og på dagens tur til en legeplads lige ud til Lake Sammamish:

 

Boligjagt

Endnu en action packed dag herovre i det amerikanske. I morges var jeg sammen med vores relocation agent inde for at få social security number. Det gik fint nok, men jeg får det først om nogle uger, for der var et eller andet galt med måden, mit navn var registreret på. Simon har heldigvis sit fra dengang, han læste på Stanford. Det skal nemlig bruges i virkelig mange sammenhænge.

Efter at jeg havde været der, kørte vi ud for at se på endnu et hus. Det er et townhouse (=rækkehus), der ligger i et lille community sammen med en masse andre townhouses og lejligheder, og så med fælles administration, club house, pool, fitness, business center osv. Den slags har de rigtig meget af her, og vi har også været ude og se et par andre steder, som dog var lidt for langt væk. Men det vi så i dag var både fint og med god beliggenhed, så nu har vi reserveret et hus der. Vi fortsætter dog med at kigge, for vi har indtil 1. maj til at ombestemme os. Vi havde nemlig fundet et sted (Kirkland), som vi rigtig godt kunne tænke os at bo, men der er intet til leje i vores prisklasse lige nu. Markedet er åbenbart rødglødende, så de gode huse ligger kun i nogle få dage, inden de er lejet ud. Vi var ude og se et i går, som havde ligget i 2 dage, men det blev lejet ud lige for næsen af os. Det gjorde nu ikke noget, for selvom beliggenheden var god, var huset virkelig ikke noget særligt.

Nå, men det townhouse, vi har reserveret, ligger i Redmond, ret tæt på centrum og i gåafstand til et område med butikker, restauranter, cafeer, vores bank, hospital osv. Derudover ligger det lige ud til en stor natursti, der går flere miles i begge retninger - helt ind til Seattle i den ene retning og ned forbi Simons arbejde i den anden retning. Det er ret perfekt i forhold til gåture med hunden, løbeture osv., og det betyder også at Simon har mulighed for at cykle til arbejde engang imellem, selvom der helt sikkert er for lagt til at gøre det hver dag.

Huset er i to etager med en meget lille terrasse på bagsiden. Underetagen består af garage, stort køkkenalrum/stue, et værelse og et badeværelse. På overetagen er der 3 værelser og to badeværelser. Det med de mange badeværelser er standard herovre. Derimod er det sværere at finde noget (til leje i hvert fald) med mere end 3 værelser. Men hvis vi ender med at flytte ind der, betyder det i hvert fald, at vi har god plads til gæster. Gæster må i øvrigt komme og bo hos os i op til 14 dage. Hvis man skal være der længere, skal man igennem et sikkerhedstjek :-)

Så det er jo alt sammen meget godt. Knap så godt er det dog, at jeg har en mistanke om, at Oscar har fået en omgang skoldkopper med fra Danmark. Der vil jeg mene, at timingen kunne have været bedre...