Fødselsdag, school concert og valg

I fredags blev Oscar 5 år. Vi vækkede ham med sang om morgenen og spiste morgenmad sammen inden preschool. Han nåede også lige at snakke i telefon med et par bedsteforældre. Om formiddagen var jeg med Oscar i preschool, hvor de fejrede det med deres fødselsdagssang, og Oscar viste billeder af sig selv som yngre. De sang også Happy Birthday på engelsk, kinesisk, russisk, hindi og spansk. Bagefter fik de cupcakes og hindbærs, som vi havde med.

Kl. 12 hentede jeg Konrad og så kørte vi hjem og bagte fødselsdagsboller og kage. Kl. 15 kom Simon og Oscar hjem, og så var det tid til gaver og eftermiddagskaffe og endnu en bedsteforælder-telefonsamtale. Han blev meget begejstret for alle sine gaver og legede med hver eneste af dem inden han åbnede den næste. Og så sluttede vi også lige dagen af med pandekager med is, for det havde Oscar bestilt til aftensmad.

Lørdagen gik med at lege med alle de nye gaver og at forberede søndagens Lego-fest for vennerne fra preschoolen. Vi klarede de fleste af forberedelserne om lørdagen, så søndag stod vi klar til gæster kl. 14.05 (de var inviteret til kl. 14.00). Og så stod vi ellers der. Og tiden gik... Der var 6, der havde sagt, at de ville komme, men kl. 14.30 var der stadig ikke kommet nogen. Kl. 14.40 begyndte de endelig at komme, og 5 af de 6, der havde meldt sig til, endte med at dukke op. Jeg nåede godt nok lige at blive nervøs. Men da de endelig var her, var det hyggeligt. De startede med at lege med Lego inde på stuegulvet. Så blev der spist frugt og kage, og til sidst legede de udenfor i haven (vi havde endnu en 30 graders dag). Og alle forældrene var jo med, så der var ikke det helt store arbejde i det. Min oplevelse var, at alle hyggede sig, og Oscar havde det i hvert fald sjovt, og det er jo det vigtigste.

I går var dagen for årets school concert. I år var de jo begge to med i koncerten, og det var bare så fint. De klarede det rigtig godt begge to, og Alfred var så sød at sove på maven af mig under hele forestillingen. Baseret på sidste års erfaring med forældre, der stillede sig ind foran alle andre for at tage billeder, var vi mødt tidligt op, så vi kunne få pladser forrest. Konrad var klædt ud som løve, og Oscar var i Hawaii-skjorte og bastskørt. Han var den eneste af drengene, der havde nået at lære deres Hawaii-dans, så han og pigerne gav den gas i bastskørt imens de andre drenge stod ude i siden og kiggede på. Min seje lille dreng. Og ellers var det hele bare rigtig godt lavet. De gør meget ud af den koncert og har øvet i månedsvis.

Og nu er det så tid til folketingsvalget i Danmark. Vi kan følge med live herovrefra, så det gør jeg. Vi har som udenlandsdanskere ikke lov til at stemme, og jeg er vildt irriteret over at være sat uden for indflydelse. Jeg kan måske godt forstå reglerne, men det er mærkeligt at komme fra et demokrati og bo i et demokrati, og så alligevel ikke have lov til at stemme til nogen valg. Hvis man er udsendt af en dansk virksomhed eller af sted i under et år (tror jeg), så kan man søge om at bevare sin stemmeret, men når man er flyttet ud på ubestemt tid ligesom os, så er der ikke noget at gøre.

Og så blev det sommer

Her i Redmond er det nu for alvor ved at blive sommer. I dag har det været 27 grader, og i morgen skulle det blive 30 grader! Måske skulle vi bevæge os ud på en strand. Jeg skal bare lige have fundet ud af, hvad vi gør med en baby på stranden.

Men ellers går det meste af tiden med at tænke på, forberede og snakke om Oscars 5 års fødselsdag om en uge. På selve dagen bliver det fejret i preschoolen med sang og uddeling af cupcakes, og så bliver der nok også noget med kage og gaver herhjemme efter preschool. Men den helt store begivenhed er hans "Lego-party" om søndagen for udvalgte venner fra preschoolen. Jeg var indtil i sidste uge meget i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle holde noget. Oscar har ikke før været inviteret til de andres fødselsdage og vi havde hørt, at de alle sammen bliver holdt på sådan nogle indendørs hoppeborgssteder, hvor alle, inkl. værterne, bare møder op et par timer og hopper og spiser kage, og så er det klaret.

Men vi besluttede os altså for at gøre det alligevel, ikke mindst for at vise resten af forældregruppen, at vi altså gerne vil have noget med dem at gøre. Først ville vi bare have holdt det på et af de der hoppeborgssteder, men det skal åbenbart bookes måneder i forvejen, så det blev til en fest herhjemme i stedet. Hvilket jeg egentlig også er meget glad for. Det er selvfølgelig mere arbejde, men det er ikke så upersonligt, og når et af formålene med at holde festen er, at lære de andre forældre at kende, så virker det som en bedre løsning. Og Oscar var heldigvis med på mit forslag om en Lego-fest. Så det bliver noget med Lego-kage, Lego-pynt og leg med Lego.

Vi sendte invitationerne ud i fredags, og jeg var lidt bange for, om der overhovedet ville komme nogen. Både fordi han ikke har været inviteret til de andres fødselsdage, og fordi det er en anderledes måde at holde det på, end de er vant til. Vi har stadig kun hørt fra halvdelen af de inviterede, men af dem er der heldigvis 4, der har sagt ja, så nu bliver det under alle omstændigheder til en rigtig fødselsdagsfest. Det er en kæmpe lettelse. Og det bedste er, at det allerede har givet meget mere kontakt med de andre forældre end vi har haft hele året. En af dem skrev endda tilbage, at hendes søn længe havde snakket om, at han gerne ville have en playdate med Oscar, så det skal vi også have arrangeret på et tidspunkt. Og så er Oscar i øvrigt efterfølgende blevet inviteret til sin første fødselsdagsfest hos et af de andre børn.

Ellers sker der ikke det helt store. Alfred er blevet forkølet, så vi har haft et par hårde aftener og nætter, men udover det er han stadig en glad og tilfreds baby. Jeg har måttet finde de første stykker tøj frem i størrelse 1 år, så jeg antager at han stadig tager fint på :-) Han "snakker" på livet løs og charmerer alt og alle.

Konrad er 3 med alt, hvad det indebærer. Det ene øjeblik er han super nuttet og meget lille, og det næste er han sur og trodsig som en teenager. Når jeg beder ham om at gøre noget, er han begyndt at sige "Nej, det gør jeg ikke!". Det gør han dog som regel alligevel, hvis jeg ellers holder fast, men jeg skal da lige love for, at han prøver mig af. Og nu hvor han ikke længere sover til middag, så keder han sig frygteligt herhjemme om eftermiddagen, hvor Oscar ikke er hjemme. Jeg prøver at fylde dagene ud med ture og husligt arbejde, han kan være med til, men resten af dagen er lidt af en kamp med en baby og en træt og super opmærksomhedskrævende 3-årig. Så det bliver godt for ham (og mig), når han efter sommerferien skal til at være i preschool i lige så lang tid som Oscar.