Hyggeligt besøg af Bedstemor og Bedstefar

Fra i mandags og indtil tidligere i dag, har vi haft besøg af Simons far og Bente (børnenes Bedstefar og Bedstemor). Det har været super hyggeligt. De kom mandag middag, og så brugte vi ellers det meste af dagen herhjemme. Sidst på eftermiddagen, tog de børnene med på legeplads imens Simon og jeg kørte ud og købte ind. Det er første gang, vi har været alene, siden vi kom herover for 4 måneder siden!

Tirsdag stod vi alle sammen tidligt op. Simon tog på arbejde (det var jo bare en helt almindelig tirsdag), og resten af os tog på tur til Idylwood park, som ligger ud til Lake Sammamish, og som har den fineste lille sandstrand, hvorfra man kan bade i søen. Det var helt fantastisk. Vi havde stranden næsten helt for os selv den første 1½ time, og vejret var skønt. Drengene legede med sand og vand og så bare så gennem-tilfredse ud. Jeg kom endda ud og bade. Helt uden at skulle tænke på, om børnene nu var i sikkerhed. Det var så dejligt, at det næsten ikke kan beskrives. Det lyder måske som en lille ligegyldig ting, men når man har stået der på stranden så mange gange, med børnene om benene, og bare har drømt om at kaste sig ud i vandet uden bekymringer, så er det altså stort, når det pludselig kan lade sig gøre.

Bagefter tog vi en tur ind til Redmond Town Center, hvor Sten tog børnene med på cafe, imens Bente og jeg shoppede lidt. Inden vi tog hjem, var vi fordi Coldstone, hvor vi fik kæmpestore is i friskbagte vafler. Og så var det ellers tid til Konrads (og Stens, og min) middagslur.

Da Simon var færdig på arbejde tog vi alle sammen af sted og mødtes med ham på Microsoft Visitor Center. Det er en slags museum, men det er mest af alt reklame for Microsofts produkter, krydret med nogle få montrer med de ting, man brugte før nutidens laptops, tablets, smartphones mm. Men det var faktisk ret sjovt. Man kunne prøve alle produkterne, så vi fik kørt bil og bowlet vha. en Kinect, Oscar fik spillet lidt X-box, og vi fik pillet lidt ved nogle store touch-skærme. Derhjemme om aftenen puttede vi børnene, og så var det grill-tid for de voksne. Så alt i alt en ret perfekt sommerdag.

I morges kørte jeg Simon på arbejde, imens Sten og Bente passede børnene, men først var vi lige en tur fordi Starbucks, for at klemme de sidste dråber ud af børnepasningen. Over middag tog de af sted. Det var trist, men ikke SÅ trist, for som det ser ud lige nu, så flyver jeg med børnene til Danmark om et par uger, og så ser vi dem, og forhåbentlig en hel masse andre, igen. Vi skal bare lige have det hele til at lykkes med flybilletter osv. først. Indtil videre har jeg brugt over 4 timer i telefonen med Delta Airlines, og jeg er langt fra færdig endnu. Inden vi kan komme videre, skal vi lige have dem til at give os de 30.000+ dollars tilbage, som de har trukket ved en fejl... (Vil I ikke godt love at værdsætte vores danske banksystem? Det er mere værd end I aner...)

 

Seattle

I morgen har vi boet herovre i fire måneder. Det er helt vildt, hvad der er sket på bare fire måneder, men én af de ting, vi indtil i går ikke havde nået, var en tur ind til Seattle. Det er kun en køretur på 30 minutter, og det koster kun nogle få dollars over broen, men det har bare virket lidt uoverskueligt at komme af sted.

I går besluttede vi os for ikke at udskyde det længere. Vi fik bestilt en Good to go-dims til bilen (ligesom en Brobizz) og købte CityPass til hele familien. Et CityPass er sådan en rigtig turist-ting, hvor man betaler for adgang til fem Seattle-attraktioner på én gang (i vores tilfælde Woodland Park Zoo, the Space Needle, Seattle Aquarium, Pacific Science Center og en havnerundfart).

Vi startede med en tur i zoologisk have i går. Det virkede overskueligt, fordi den ligger lidt udenfor Downtown, og der hører fem parkeringspladser til. Vi tog af sted ved middagstid, og det viste sig at være en kæmpe fejl. Der var INGEN parkeringspladser. Vi brugte det meste af en time på at cirkle rundt på de fem parkeringspladser, uden på noget tidspunkt at være i nærheden af at få en plads. Da vi var ved at give op, fandt vi heldigvis en plads på en vej i nærheden. Virkelig ikke den bedste start, men da vi først kom ind i haven, var det hyggeligt, og vi fik set en masse dyr. Drengene blev desuden malet i ansigterne, så da vi forlod haven om eftermiddagen, var det med to små trætte tigerunger.

Efter turen i zoologisk have var vi en tur forbi Scandinavian Specialties i kvarteret Ballard for at forsyne os med danske varer. Jeg må indrømme, at jeg var lidt skuffet over udvalget, men jeg fik da lakrids, leverpostej og remoulade med hjem.

Vi var alle temmelig trætte, da vi kom hjem. Faktisk faldt den mindste tigerunge i søvn i bilen ved 17-tiden og sov indtil 6.15 i morges. Men eftersom vores CityPass kun varer i ni dage, var der ingen tid til at slappe af. I morges havde vi lært af fejlen fra i går, og kørte derfor tidligt af sted. Vi fandt en parkeringsplads uden problemer, og tilbragte derefter hele formiddagen i Pacific Science Center. Virkelig godt sted. Det minder lidt om Experimentarium, bare bedre og større. Vi kiggede på udstillingerne, legede, skød med vandkanoner og så en 3D-film om lemurer. Filmen var en stor succes. Aldrig har de to drenge siddet så stille i tre kvarter. Det første kvarters tid havde jeg glæden af et kommentarspor fra Konrad ved siden af mig ("Der er en abe... Aben hopper... Der er et træ... Eeeej, den spiser træet!" osv.).

Bagefter puttede vi Konrad i klapvognen og drog mod Downtown. Vi kunne tage Monorail'en hele vejen derind, så det var nemt. Vi gik en tur ned til Pike Place Market (vi vender tilbage igen udenfor højsæsonen!), og var så heldige at finde et sted at spise, hvor vi kunne sidde ude med klapvognen ved siden af. Men dagens højdepunkt var nok, at Oscar fik taget billeder med Spiderman :-)

Nu er weekenden ved at være slut. Det har været en af de bedre, og jeg glæder mig allerede til at komme af sted igen i næste weekend og få brugt de sidste tre billetter.

Så blev det sommer

Det er gået op for mig, at vi er ved at være ovre alt opstarts-besværet. Selvfølgelig er der stadig ting, der skal gøres, men det fylder efterhånden ikke ret meget i hverdagen. Og det er altså stort. Nu bruger vi i stedet dagene på hyggelige hverdagsting. Den seneste uges tid har vi bl.a. malet og klippe-klistret, bagt en masse brød, været i parken, leget i vand i haven, haft besøg af en af Simons kolleger med familie, og en masse andre hyggelige ting.

I dag er Oscars første rigtige sommerferiedag, hvor han heller ikke skal i summer school, så nu har vi en måned foran os, hvor vi bare skal være hjemme og hygge i varmen. Og varmt, det er det. Den seneste uge har det været 30+ grader hver dag. Vores air condition anlæg kan slet ikke følge med, så huset føles som en bageovn både dag og nat. Så lige nu er vi ekstra glade for, at det hus vi endte i, har en lille have, og at der er skygge det meste af dagen (vi troede jo som danskere, at det var ærgerligt, at der ikke kom så meget sol i haven...). Ifølge de lokale er det normalt varmt og uden regn hele sommeren fra starten af juli og indtil september, selvom det lige nu er varmere end det plejer at være på dette tidspunkt.

Herovre har Simon kun 3 ugers ferie om året (føler I jer heldige derhjemme?), og fordi han er startet midt i ferieåret, har han endnu mindre i år. Så planen er, at han tager en uges ferie i starten af august. Vi har endnu ikke planlagt, hvad vi skal. Enten bliver det nogle dage til Canada, eller også nøjes vi med endagsture her i området. Ugen efter hans ferie skal han en uge til Fargo, North Dakota og præsentere et eller andet. Det er Microsoft, der også har kontorer i Fargo. Vi har talt om at tage med alle sammen, men jeg ved ikke helt. Det skulle være et temmelig kedeligt sted, og flybilletter til 3 personer koster jo alligevel en del. Så måske bliver vi bare her.

Og nu vil jeg prøve at få drengene i (bade-)tøjet, så vi kan komme hen og lege med vand i parken.

Men først lige et enkelt billede af vores male/klippe-klistre-projekt :-)

Billeder af vores hjem

Jeg lovede for længe siden, at I måtte se billeder af vores nye hus. Først ville jeg gerne være helt færdig med at møblere huset, og så skulle der helst heller ikke være alt for rodet og beskidt, når billederne skulle tages, så det har trukket lidt ud (lidt forfængelig er man vel). Men op til besøget i weekenden, fik vi samlet det sidste møbel og ryddet op overalt, så nu kan I få lov at se med:

Spisestue

Køkken

Stue

Kælderen, hvor vi har kontor/vaskerum

Haven

Vores soveværelse

Vores badeværelse (toilet og brus bag døren)

Børnenes badeværelse

Børnenes soveværelse

Gæsteværelse

Børnenes legeværelse

En sammenligning af lister

Nogle gange tænker jeg over, hvorfor vi dog valgte at flytte så langt væk fra familie og venner, og hvad det egentlig er, der er så fedt ved at bo her. Og så kom jeg til at se på mine lister. Både i Danmark og her, har jeg haft lister med ideer til aktiviteter og ture i området. Når jeg sammenligner den, vi havde i Danmark, med den, vi har nu, så bliver det pludselig meget tydeligt for mig, hvorfor vi rejste. Ikke at der er noget galt med det, man kan lave omkring Hillerød, men det, vi kan herovre, er bare så anderledes, at det er det hele værd. De fleste af tingene på vores nuværende liste er ting, man ikke engang kan komme i nærheden af i Danmark. Derudover er der muligheden for en smuttur til Canada eller Oregon, samt de forholdsvis billige indenrigsflyvninger til resten af USA. Så nu skal vi bare huske at få det brugt!

Et uddrag fra den danske liste:

• Legeland i Slangerup
• Kulturværftet i Helsingør
• Havtyren naturlegeplads
• Svømmehallen
• Remisen i København
• Skoven
• Besøgsbondegård
• Fodre ænder ved Slotssøen
• Lege på biblioteket

Et uddrag fra vores nuværende liste:

• Op i the Space Needle
• Ride the Duck Tours (amfibier, der både kan køre og sejle)
• Whale watching
• Mt. St. Helen (vulkaner og grotter)
• Olympic National Park (bjerge, søer mm.)
• Microsoft Visitor Center
• Lege i springvand i parken
• Redmond Saturday Market
• Bade i Lake Washington

Besøg hjemmefra og en tur til Mt. Rainier

I fredags var det 4th of July (Independence Day). Jeg er ikke helt sikkert på, hvad amerikanerne egentlig laver på den dag, men det er i hvert fald en fridag, de flager med det amerikanske flag, og så er der noget med fyrværkeri om aftenen. Vi havde dog helt andre planer. Vi havde nemlig vores allerførste besøg fra Danmark. Det var Simons søster, hendes mand, deres to piger og pigernes bedsteforældre. De overnattede fra fredag til lørdag, og det var bare så hyggeligt. Børnene legede vildt godt sammen, selvom kusinerne er noget ældre end Oscar og Konrad, og det var skønt at kunne snakke uforstyrret med andre voksne. De kom ved middagstid fredag og blev til næste formiddag. De var (og er stadig) på en længere rundtur i Canada og USA, og det var så dejligt, at de lige ville kigge forbi. Om eftermiddagen var vi på legepladsen, og ellers var vi bare herhjemme og hyggede.

Da de var i gang med at pakke bilen for at køre videre lørdag formiddag, fik vi en trang til at gøre det samme. Der er bare noget fedt ved at pakke bilen og køre af sted derudaf. Så vi pløjede igennem et par guidebøger i høj fart, og endte med at beslutte os for en tur til Mt. Rainier (et ca. 4300 m. højt bjerg). Det tog ikke mere end et par timer at komme derned, inkl. frokostpause undervejs. Omkring bjerget er der en stor National Park, så der var masser af parkeringspladser, udsigtspunkter, stier osv. i hele området. Det var super flot med bjerge, søer, træer og vandfald, og vejret var ganske godt. Så det blev en rigtig dejlig tur. Jeg havde ikke forventet, at børnene ville finde det specielt interessant, men det gjorde de, og de var dejligt nemme at have med rundt.

 

Så var der Simon’s arbejde...

Det er vist ved at være på tide at skrive lidt om mit arbejde herovre. Det var jo en ret stor del af grunden til, at vi flyttede hele vores liv fra lille Danmark til USA. Jeg er tilbøjelig til at sige, at det jo ret meget er det samme som i Danmark. Jeg arbejder stadig for Microsoft. Jeg er stadig softwareudvikler. Jeg arbejder stadig med regnskabsstyringssystemer. Selv en del af kollegerne kender jeg fra Danmark. Men det er jo nok en noget snæver betragtning.

Arbejdskulturen er noget anderledes. For det første sidder vi allesammen på enmandskontor, det er både godt og skidt. Det er rart at man kan få fred til at arbejde, men der er også en tendens til at samtaler skal foregå i et mere formelt regi, f.eks. møder eller mails. På den måde savner jeg nogle gange at sidde på kontor med nogen man kan vende tingene med uden at det skal være så formelt.

Jeg er en del af et stort team på ca. 20 mand hvor størstedelen er softwareudviklere. Det er et ungt team, med én senior udvikler udover mig. Teamet er ansvarligt for nogle af de mest grundlæggende funktioner indenfor regnskabsstyring, herunder dokumenthåndtering samt beregning af moms og skatter i alle afarter. Mine arbejdsopgaver går dog primært udover teamets opgaver. Jeg er pt. udlånt til arkitektteamet, hvor jeg arbejder på at forbedre måden, hvorpå vores udviklere skriver tests af vores produkt. I sidste ende skal det ende ud i, at vi får automatiserede tests, der er mere stabile, hurtigere og lettere at vedligeholde. Det kan hurtigt blive meget teknisk, så jeg vil spare jer detaljerne. Det går godt med arbejdet, og vi har allerede opnået nogle gode resultater.

Derudover er det så småt begyndt at gå op for ledelsen at de har et problem med deres infrastruktur, som har været overset i mange år. Givet mine erfaringer i Danmark med at forbedre udviklernes infrastruktur har ledelsen vendt blikket mod mig. Jeg har fået til opgave dels at se på hvilke krav vi, som organisation, skal stille til infrastrukturen, men også at lede et team der skal forbedre de mest kritiske dele af systemet. Udfordringerne er meget de samme som i Danmark, bare større i og med at organisationen er større. Det føles lidt som at gå tilbage til startlinien igen, men det er også rart at arbejde på noget, hvor jeg rent faktisk har nogle konkrete erfaringer at drage nytte af.