mandag den 7. juli 2014

En sammenligning af lister

Nogle gange tænker jeg over, hvorfor vi dog valgte at flytte så langt væk fra familie og venner, og hvad det egentlig er, der er så fedt ved at bo her. Og så kom jeg til at se på mine lister. Både i Danmark og her, har jeg haft lister med ideer til aktiviteter og ture i området. Når jeg sammenligner den, vi havde i Danmark, med den, vi har nu, så bliver det pludselig meget tydeligt for mig, hvorfor vi rejste. Ikke at der er noget galt med det, man kan lave omkring Hillerød, men det, vi kan herovre, er bare så anderledes, at det er det hele værd. De fleste af tingene på vores nuværende liste er ting, man ikke engang kan komme i nærheden af i Danmark. Derudover er der muligheden for en smuttur til Canada eller Oregon, samt de forholdsvis billige indenrigsflyvninger til resten af USA. Så nu skal vi bare huske at få det brugt!

Et uddrag fra den danske liste:
  • Legeland i Slangerup
  • Kulturværftet i Helsingør
  • Havtyren naturlegeplads
  • Svømmehallen
  • Remisen i København
  • Skoven
  • Besøgsbondegård
  • Fodre ænder ved Slotssøen
  • Lege på biblioteket

Et uddrag fra vores nuværende liste:
  • Op i the Space Needle
  • Ride the Duck Tours (amfibier, der både kan køre og sejle)
  • Whale watching
  • Mt. St. Helen (vulkaner og grotter)
  • Olympic National Park (bjerge, søer mm.)
  • Microsoft Visitor Center
  • Lege i springvand i parken
  • Redmond Saturday Market
  • Bade i Lake Washington

Ingen kommentarer:

Send en kommentar