onsdag den 5. februar 2014

Så er der visum til familien Ejsing

Vi har i dag været til møde på ambassaden i forbindelse med vores visumansøgning, og vi fik heldigvis vores godkendelse med det samme, så nu har vi visum til USA! Det er en kæmpe lettelse, for det betyder, at vi nu kan begynde at planlægge vores flytning.
Nu skal vi "bare" have udlejet huset, og så er alle de store ting på plads. I disse dage har vi malere i huset, og generelt bruger vi enormt meget tid på at gøre huset udlejningsklart. Vi har indtil nu kun haft en enkelt fremvisning, og den gik ikke godt, for det viste sig, at hun slet ikke havde råd til huslejen. Heldigvis er det et udlejningsbureau, der står for det hele, så besværet for os er minimalt. Vi skal bare sørge for at holde huset pænt.