Oscar 7 år

I mandags fyldte Oscar 7 år. Vi vækkede ham med fødselsdagssang, spiste morgenmad sammen, og så åbnede han gaver fra os og bedsteforældrene inden skoletid. Han blev vildt glad for dem alle sammen. Om eftermiddagen kom Simon tidligt hjem, så vi spiste kagemand sammen alle fem, da Oscar kom hjem fra skole. Og så legede Oscar og Konrad med gaverne hele eftermiddagen, og vi hentede pizza til aftensmad. Ikke nogen specielt ophidsende dag, men det er fordi vi har brugt al energien på at forberede hans fødselsdag for vennerne, som vi holdt her til eftermiddag.

Vi havde besluttet os for at holde det hjemme, og kun invitere hans nærmeste venner (uden forældre). Udover ham selv og Konrad blev det til en ven fra preschoolen, en fra klassen over ham og fire fra hans egen klasse. Temaet i år blev Science, så alle børnene fik en kittel med navneskilt og et par sikkerhedsbriller da de kom, og så havde vi planlagt en række eksperimenter og aktiviteter, som de selv skulle lave, plus et par eksperimenter, som vi demonstrerede for dem. Det var en kæmpe succes.

De startede med at lave molekyler ud af slik og tandstikkere, så skulle de puste balloner op ved at blande natron og eddike i en flaske, og bagefter skulle de blande vand og majsstivelse til en masse, som er fast når man tager den op, men flyder ud mellem fingrende, når man holder hånden stille. Efter det, gik vi udenfor og lavede de to demonstrationer. Den første var at blande hydrogenperoxid, frugtfarve, opvaskemiddel og gær opløst i vand, så det blev til "elefanttandpasta". Den anden var at hælde Mentos i cola så det stod i en stråle op af flasken. Det var så sjovt at se deres ansigter!

Til sidst skulle de skyde med skumfiduser. Vi havde lavet noget, der mindede om slangebøsser mellem stolebenene. Nogle af drengene var vildt gode til at sende dem af sted, men for de fleste lykkedes det ikke rigtigt, så det endte med skumfidus-versionen af en sneboldkamp i stedet. De grinede og grinede og grinede, så den lille ændring gjorde vist ikke så meget. Og så sluttede vi af med fødselsdagssang og kage, inden de blev hentet igen. Det var en rigtig god eftermiddag.

Vores første campingtur

Vi har her i weekenden været på vores første campingtur med drengene. Det var vores venner, Kerri og Doug, der havde booket en campingplads for weekenden og spurgte, om vi ville med. Det var meget anderledes, end hvad jeg har prøvet af camping i Danmark. Det var i Deception Pass State Park på Whidbey Island, nærmest midt i en skov, men også nær vandet. Hver plads var omringet af høje træer og buske, og på alle pladserne var der en bålplads og et picnic-bord, og så plads til at parkere en bil ud mod vejen. Meget hyggeligt, og meget privat. Der var nogle vandhaner med koldt vand ude ved vejen, en bygning med toiletter og brusebad, og så kunne man købe brænde ved indkørslen til parken, men ellers var der ikke noget. Så ikke noget med køkken, legeplads eller kiosk, bare naturen. Men det var godt, og drengene kunne rigtig godt lide det.

Det gik fint at være af sted med en anden familie. Jeg må indrømme, at jeg var lidt spændt inden, for man er jo meget tæt sammen på den måde. Men det var hyggeligt, og også dejligt for drengene at have nogen flere at lege med. På den anden side tror jeg nu, at vi fremover vil vælge at få vores egen plads, hvis vi skal af sted sammen med andre. Der var mange ting, vi ville have gjort anderledes, hvis det bare havde været os. For eksempel mængden af udstyr og hvor meget madlavning skal fylde. De havde to gasblus og en gasgrill med og stod og lavede æg, bacon, pølser og pandekager til morgenmad (ja, de er amerikanere). Det duftede helt sikkert bedre end vores havregryn med mælk, men vi ville nok hellere have brugt tiden på noget andet.

Den første dag (i fredags) hentede jeg Oscar og Konrad tidligt fra skole og kørte alene af sted med drengene ved middagstid. Vi var fremme ved 3-tiden, næsten samtidig med Kerri og Doug og deres to børn. Vi brugte eftermiddagen på at sætte telte op og gå en tur ned til stranden, og så lavede vi aftensmad og puttede børn. Simon skulle arbejde, så han var først fremme ved 19.30-tiden. Der burde børnene have sovet, men de havde rigtig svært ved at falde i søvn i det lyse telt, så det trak ud (vi taler timer). Og da de endelig var faldet i søvn, gik der ikke ret lang tid før Alfred var vågen igen og lå og tumlede på mig indtil engang efter midnat. Der var lige nogle timer der, hvor jeg muligvis udtalte, at jeg ALDIG skulle på camping igen. Nogensinde. Og det hjalp ikke rigtig på det, da de så alle tre vågnede ved 5-tiden. Men der stod Simon heldigvis op med dem.

Og så blev det heldigvis bare bedre og bedre derfra. Vi var alle sammen på en kort hike om morgenen; ved middagstid fik jeg mig en lur, og om eftermiddagen gik vi en tur med Alfred sovende i klapvognen - bare os fem. Da spisetid nærmede sig, tog Simon alle fem børn med hen på en græsplæne og spille fodbold imens Kerri, Doug og jeg lavede aftensmad, og efter maden sad vi alle sammen rundt om bålet og stegte marshmallows til s'mores. Ved puttetid var det kun Alfred, der ikke kunne falde til ro, så det var en klar forbedring. Og selv natten gik lidt bedre. Så i dag er jeg ret sikker på, at vi skal af sted igen henover sommeren.