Alt det bedste ved at bo her

Når man flytter til et nyt sted - og måske især et fremmed land - tror jeg det er nemt at komme til at fokusere på alt det negative ved det nye sted og alt det, man savner. Jeg har i hvert fald hørt og læst om mange expats, der har siddet i deres "nye" land og brokket sig. Jeg besluttede mig allerede inden vi rejste for, at jeg ikke ville være sådan én, der kun gik op i alt det, som USA gør "forkert". Jeg ville prøve også at fokusere på alt det gode, for jeg er sikker på, at vi får langt mere ud af vores ophold, hvis vi kan det. Jeg kommer stadig til at brokke mig nogen gange, fx over sundhedsvæsenet og vilkårene på arbejdsmarkedet, men her kommer alle de ting, jeg godt kan lide ved at bo her, hvor vi bor.

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvad jeg bedst kan lide ved at bo her i forhold til i Danmark, og hver gange er det første, der falder mig ind den åbenhed og imødekommenhed, der er her. Det er simpelthen nemt at være ny/fremmed her. Jeg tror det hænger sammen med, at her er så mange tilflyttere - både fra andre stater og fra helt andre lande. Alle er vant til at naboen kommer fra en anden kultur, måske har en anden religion og í det hele taget lever på en anden måde, og så vidt jeg kan se, er det ikke noget, der ses som noget negativt. Samtidig er alle de andre tilflyttere jo også interesserede i at lære nye mennesker at kende, hvilket gør det hele meget nemmere. Og det er lidt sjovt, for folk fra Seattle er ellers ikke kendt i resten af USA for at være specielt imødekommende - man taler om the
Seattle Freeze. Men den mærker vi nu ikke noget til (måske også fordi vi er danskere, som jo heller ikke lige frem er kendt for vores imødekommenhed overfor nye mennesker).

Nå, men derudover er jeg jævnt godt tilfreds med vejret. Ja, jeg klager lidt over varmen nogen gange, men ellers er her alt det gode, vi kender fra Danmark, med afvekslingen fra de skiftende årstider, bare uden så meget kulde og sne (med mindre man kører efter det - bjergene har jo rigeligt). Sidste vinter havde vi én dag med sne i starten af december. Og foråret herovre starter ca. samtidig med at man begynder at gå og længes efter det i Danmark. Sommeren kommer tilsvarende tidligt, med badevejr og -vandtemperaturer allerede i maj. Og det bedste er, at når det regner, så regner det igennem. Der er ikke ugevis med støvregn og useriøse byger. Det vælter ned, og så stopper det. Perfekt.

Og så er der naturen. Den er ret fantastisk. Jeg elsker at man alle vegne kan se bjergene i baggrunden og at her er så grønt året rundt (Washington kaldes ikke the Evergreen State for ingenting) . Og så er her vildt smukt når alle kirsebærtræerne blomstrer, for de er overalt. Her er i det hele taget rigtig mange blomster overalt. Og udover bjergene i baggrunden, har vi jo også hav, søer, vandfald og vulkaner inden for rækkevidde.

Og den sidste ting, jeg vil fremhæve, er de utallige muligheder. Man kan alt her. Vi har massevis af spændende turistattraktioner, men også i hverdagen er vores område fyldt med muligheder. Her er alt fra ski til scrapbooking. Det er et super fedt område at være hjemmegående i. Her er fyldt med åbne mødregrupper, man kan melde sig ind i, hvor man kan deltage i arrangementer og legeaftaler, og her er hold for børn indenfor stort set hvad som helst - madlavning, kunst, naturvandringer, sport, musik osv. For voksne er der også masser at lave, men de tilbud bruger vi af gode grunde ikke så meget for tiden. Og så er der maden. Det danske køkken er ikke stærkt repræsenteret, men ellers kan man vælge stort set hvilken som helst type mad, når man vil ud og spise. Det er sjovt, for jeg snakker tit om, at jeg savner dansk mad, men jeg er alligevel sikker på, at maden er noget af det, jeg vil savne, når vi engang flytter hjem igen.

Besøg fra Danmark - Runde 1

Så er første runde besøg forbi. Det har været super hyggeligt. Først var det jo Sten og Bente i 5 dage, og så Ingrid og Søren og deres to piger, Helena og Augusta, i en uge. Og vi har godt nok nået meget på de næsten to uger. Da Sten og Bente var her, var Simon og jeg var hver for sig med Bente på shopping og Simon var med sin far på golfbanen. Simon, Alfred og jeg var en tur i Seattle, imens Bedstefar og Bedstemor passede Oscar og Konrad. Vi var på borglegeplads med Bedstefar og Bedstemor, Oscar var henne i parken og cykle med Bedstefar, og Konrad var på legeplads med Bedstemor.

Da Ingrid og Søren var her, var vi alle sammen på sightseeing i Seattle, hvor vi var forbi the Space Needle, tog en tur med mono-railen, så Pike Place Market, og til sidst var Simon og Oscar lige en hurtig tur på the EMP museum imens Søren og Helena tog op i the Space Needle. Vi var også på stranden i 25 graders varme og på legepladsen henne i parken, Simon og Søren var ude og drikke øl sammen en dag i weekenden, og Ingrid, Helena, babyerne og mig var på outlet-shopping sammen den næste dag.

Og frem for alt, så har vi bare hygget os med begge hold gæster. Simon har desværre været nødt til at arbejde, og også en del om aftenen, men sådan er det jo bare - vi er jo ikke på ferie. Det værste er bare, at det er så trist at sige farvel, for vi ved jo, at der går lang tid inden vi ser dem igen. Især Oscar og Konrad bliver helt slået ud af det. Det hjælper dog lidt, at der allerede er mange flere besøg planlagt henover sommeren og efteråret. Om 5 uger starter runde to nemlig :-)

Alfred har reageret lidt på alt postyret ved at være lidt svær at putte om aftenen imens vi havde besøg, men ellers er han stadig vores søde, glade baby. Han har fundet sine hænder, som han hele tiden enten spiser eller tager fat i ting med. Og så griner han, når man kilder ham eller når jeg griner. Jeg prøver at nyde hvert et øjeblik med ham, fordi jeg ved, at babytiden lynhurtigt er forbi, og jeg synes faktisk, det går meget godt med det.