fredag den 22. maj 2015

Besøg fra Danmark - Runde 1

Så er første runde besøg forbi. Det har været super hyggeligt. Først var det jo Sten og Bente i 5 dage, og så Ingrid og Søren og deres to piger, Helena og Augusta, i en uge. Og vi har godt nok nået meget på de næsten to uger. Da Sten og Bente var her, var Simon og jeg var hver for sig med Bente på shopping og Simon var med sin far på golfbanen. Simon, Alfred og jeg var en tur i Seattle, imens Bedstefar og Bedstemor passede Oscar og Konrad. Vi var på borglegeplads med Bedstefar og Bedstemor, Oscar var henne i parken og cykle med Bedstefar, og Konrad var på legeplads med Bedstemor.

Da Ingrid og Søren var her, var vi alle sammen på sightseeing i Seattle, hvor vi var forbi the Space Needle, tog en tur med mono-railen, så Pike Place Market, og til sidst var Simon og Oscar lige en hurtig tur på the EMP museum imens Søren og Helena tog op i the Space Needle. Vi var også på stranden i 25 graders varme og på legepladsen henne i parken, Simon og Søren var ude og drikke øl sammen en dag i weekenden, og Ingrid, Helena, babyerne og mig var på outlet-shopping sammen den næste dag.

Og frem for alt, så har vi bare hygget os med begge hold gæster. Simon har desværre været nødt til at arbejde, og også en del om aftenen, men sådan er det jo bare - vi er jo ikke på ferie. Det værste er bare, at det er så trist at sige farvel, for vi ved jo, at der går lang tid inden vi ser dem igen. Især Oscar og Konrad bliver helt slået ud af det. Det hjælper dog lidt, at der allerede er mange flere besøg planlagt henover sommeren og efteråret. Om 5 uger starter runde to nemlig :-)

Alfred har reageret lidt på alt postyret ved at være lidt svær at putte om aftenen imens vi havde besøg, men ellers er han stadig vores søde, glade baby. Han har fundet sine hænder, som han hele tiden enten spiser eller tager fat i ting med. Og så griner han, når man kilder ham eller når jeg griner. Jeg prøver at nyde hvert et øjeblik med ham, fordi jeg ved, at babytiden lynhurtigt er forbi, og jeg synes faktisk, det går meget godt med det.



























 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar