Prisen på en fødsel

Jeg har før været inde på det med prisen på en fødsel herovre. Nu er alle regningerne efterhånden kommet, og jeg har kigget på, hvad min graviditet og fødsel samlet set har kostet. Og det er ikke så lidt. Hvis ikke vi havde haft vores forsikring, var det hele løbet op i 23.200 dollars (ca. 160.000 kroner). Men for det første forhandler forsikringen priserne ned for os, så det samlede beløb endte på 10.700 dollars (næsten 75.000 kroner), og for det andet dækker de jo en stor del af det. Vores samlede egenbetaling er max. 3750 dollars, og det inkluderer også alle andre sundhedsydelser. Det svarer til over 25.000 kroner, så det er jo ikke ligefrem småpenge, men jeg er godt nok glad for, at vi ikke selv skal betale den fulde regning. Og så var det endda både en ukompliceret fødsel og en kort indlæggelse.

Det er i øvrigt de mest obskure ting, de tager penge for. Der er mere end én af regningerne, vi burde have klaget over. Som når lægen pludselig tager betaling for at tage sig af "feeding issues", selvom det der foregik var: "Do you experience any problems with breast feeding?" "No, everything is fine"... Til en helt almindelig rutinemæssig børneundersøgelse. Argh, man bliver så træt! Derudover har vi fået i alt tre ganske store regninger fra selve fødslen. Én fra jordemoderen og to fra hospitalet for brug af hospitalsstue, sygeplejesker mm. Jeg vidste, at jordemoderen og hospitalet ville sende separate regninger, men jeg er ikke helt med på, hvorfor Alfred og mig får hver vores regning for brug af den samme fødestue. Jeg mener, det er en fødsel, der er ligesom ikke nogen vej udenom at der kommer en baby, når mor har brug for en fødestue... Men vi har opgivet at kæmpe med dem. Da jeg fik en regning for noget med bedøvelse under fødslen, ringede jeg til hospitalet for at høre, hvad det lige handlede om (jeg mindes ikke nogen bedøvelse, og jeg vil da mene, at jeg om nogen burde vide det). Svaret var, at de ikke kunne eller måtte fortælle mig, hvad det var, men at jeg var velkommen til at møde personligt op og betale for at få de oplysninger, hvis jeg ville gå videre med det. Men eftersom vi er færdige med at betale vores selvrisiko og nu kun betaler 10% selv, valgte jeg at lade den ligge. Det var ligesom ikke besværet værd.

Men når man ser bort fra, at vi selv betaler for det, så vil jeg dog give dem, at det har været et udmærket forløb. Som tredjegangsfødende i Danmark ville jeg vel have fået to lægebesøg og to jordemoderbesøg i alt under graviditeten. Her fik jeg vist 12 i alt. Jeg fik desuden "gratis" dvd'er med video og billeder (inkl. 3D) til scanningerne, og jeg kunne blive på den samme stue under hele hospitalsopholdet - ikke noget med at blive flyttet til hverken en 4-sengsstue eller en anden adresse lige efter fødslen. Og ja, i det hele taget dét, at vi ikke blev sendt hjem efter et par timer. Så det er jo ikke helt sammenligneligt med en dansk fødsel.

En masse billeder

Jeg får ikke skrevet så meget her på bloggen for tiden. På den ene side sker der ikke så meget, der er værd at fortælle om, og på den anden side har vi vildt travlt hele tiden. Hverdagen med tre børn fungerer sådan set fint, det kræver bare lidt planlægning. Men ved sygdom eller lignende bliver det ret svært at få til at hænge sammen. Og sygdom har vi godt nok haft vores del af de seneste uger. Heldigvis ikke noget alvorligt, bare alt det sædvanlige, små børn slæber med hjem fra institution.

Ellers går det godt. Både Oscar og Konrad trives i deres preschool. Oscar er ved at lære at læse og Konrad har lært at gå uden ble. Herhjemme har vi brugt tiden på at bage (se fx billedet af Oscars fine pavlova), lave påskepynt, male i malebøger og alt muligt andet hyggeligt. Og så har drengene fået to små sandkasser ude i haven. De var et stort hit - indtil vi glemte at lægge låg på og det begyndte at regne... De skal genoprettes i weekenden, hvor vi også har planer om at lave en lille krukkehave med forskellige grønsager og krydderurter.

Og så en masse billeder. Det er helt fra Alfreds fødsel og frem til nu.

Farvel til King

Vi har i dag taget en rigtig svær beslutning. Vi har valgt at finde en ny familie til King. Eller det vil sige, vi har kontaktet en organisation, der kan gøre det for os. Vi er kommet til den erkendelse, at det ikke fungerer for os med tre små børn og en hund som King. Han kræver simpelthen mere, end vi kan give, og det resulterer i, at han bliver forsømt.

Vi har det dårligt med beslutningen, for det var jo meningen, at han skulle være hos os resten af sit liv, men vi tror bare ikke, at det er i hans interesse at blive boende hos os, når vi nu ikke kan give ham det, han har brug for. Den organisation, vi har fundet, er drevet af frivillige, og de screener de familier, der gerne vil adoptere, meget grundigt. Jeg er sikker på, at de finder et bedre sted til King. Og selvom det er trist, så glæder jeg mig også til det er ovre, og vi ikke længere skal gå rundt med den dårlige samvittighed og i stedet kan fokusere på vores tre dejlige drenge.

I gang igen efter barsel

I går var Simons første dag tilbage på arbejde efter hans barsel. Eller det skulle det have været, men det blev til en hjemmearbejdsdag, for vi startede lidt kaotisk ud med en forkølet baby, en syg stor dreng (som ikke var i preschool), en mellem dreng, der godt nok var i preschool, men som blev syg senere på dagen, og så lige en hund med et potentielt brækket ben. Sådan. Velkommen til livet efter barslen. Heldigvis er alle tre drenge i dag kun forkølede, og hunden havde ikke brækket benet (men skal dog til dyrlægen igen i morgen og have en skinne på).

I dag kom Simon af sted på arbejde, og begge drenge var i preschool. Imens havde jeg Alfred til 1-måneds-undersøgelse hos lægen. Han følger alle sine kurver og vejer nu 6 kg. Alt var i det hele taget fint. Han er en skøn baby på alle måder. Det har også været en rigtig dejlig barsel. Det er selvfølgelig noget andet end at være på barsel med første barn, for der er jo meget mere, der skal gøres, men vi har nået det, vi gerne ville, og det hele er gået ret fint.

Og så lidt billeder: