Glædelig jul

Så blev det juleaften, og selvom vi er langt væk hjemmefra, har december måned indtil nu været fyldt med aktiviteter, så det har været en god, men også travl måned. Der var vores egen julehygge-eftermiddag med æbleskiver og æbleglögg i den første weekend. Ugen efter var jeg til Cookie Exchange med nogle fra den udvidede mødregruppe. Vi skulle alle bage en slags småkager, og så byttede vi, så vi alle sammen fik 6 forskellige med hjem. Det var en rigtig hyggelig aften, så på den måde var det værd at være med til, men der er altså ikke nogen tvivl om, at danske småkager er de bedste ;-)

Fredagen efter var vi til Microsofts julefest. Først var jeg lidt forskrækket over, at der stod en masse kvinder i lange gallakjoler med glimmer og det hele, men det var da heldigvis ikke alle, der havde forstået "whatever you feel comfortable in" på den måde. Der var mange med til festen, som vi kendte i forvejen, men det var også nemt at snakke med folk, vi aldrig før havde mødt (der er amerikanere altså bare gode), så det blev en rigtig god aften. Der var gjort vildt meget ud af oppyntningen, og der var en masse rum med barer med forskellige temaer. Vi hørte endda om et kaffe-og-chokolade-rum, men det fandt vi aldrig. Derudover var der kasinoborde, et rum med en fotograf osv. Meget fornemt. Men lidt sjovt at man ved ankomst fik drinks-tokens udleveret til alkoholiske drikke - 3 stk til hver! Vi hørte godt nok at man kunne bede om flere (hvis man ikke så for fuld ud), men det er alligevel en noget anden måde at holde julefrokost på end i Danmark :-)

I øvrigt snakkede vi med en af Simons øverste chefer til festen - ham, som gav Simon jobbet herovre - og der var bare ikke andet end ros til Simon, og snak om hans store karrieremuligheder. Og desuden også ros til mig for at støtte ham i det hele. Først troede jeg at han var fuld, men han var bare amerikansk :-) Og det var selvfølgelig rigtigt dejligt at høre.

Onsdag i sidste uge var vi til julehygge med dem fra Simons team på arbejdet. Vi hentede begge drengene kl. 12 og kørte af sted. Det blev også en rigtig hyggelig eftermiddag. Der var også andre børn med, så drengene var godt underholdt. Vi skulle hver have en "White Elephant"-gave med. Det svarer stort set til pakkelegs-gaver, de gør det bare på en lidt anden måde herovre. Vi skulle trække et nummer, og så måtte vi alle, én ad gangen, tage en pakke - enten fra bunken eller fra en af de andre. Hvis man fik stjålet en pakke, måtte man tage en ny. På den måde fik alle én med hjem. Jeg fik først 4 vinglas, men dem var der en der stjal fra mig med den undskyldning, at det var for at hjælpe den gravide. Den næste pakke, jeg pakkede ud (og som jeg fik med hjem) var en flaske tequila...

I fredags var der julefest i drengenes preschool (kun for børnene), og bagefter startede juleferien - helt indtil d. 5. januar. Lørdag kørte vi ud for at se på noget af det famøse amerikanske julebelysning (se billederne!), og søndag tog Simon drengene med i Zoo. Og nu er det så blevet jul. Vi har besluttet os for, at vi ikke gider at slide og slæbe i år (både fordi jeg er gravid og fordi det har været en travl måned), så vi har beholdt det lille juletræ, vi har haft stående hele december måned, og julemaden er bestilt udefra. Vi skal have kalkun, stuffing, kartoffelmos, grønne bønner, sovs og tranebær-et-eller-andet :-) And og flæskesteg må vente til næste år. Men vi laver nok en omgang risalamande. I det hele taget bliver vores jul sådan lidt en blanding af dansk og amerikansk. Vi spiser julemad, danser om juletræ osv. i dag, men børnene får først de fleste af deres gaver i morgen tidlig. Her til morgen, da de stod op, fik de dog en del af gaven fra os. Vi havde nemlig brugt det halve af natten på at udbygge deres legekøkken og lave en købmandsbutik til dem (se billedet - de to pakker på hylden er et kasseapparat og en indkøbskurv med varer og scanner).

Hav en rigtig dejlig jul alle sammen. Vi savner jer, men vi skal nok få en hyggelig jul herovre alligevel.

Mere jul og preschool

Vores julehygge-arrangement i weekenden gik rigtig godt. Der var meget arbejde op til, men det var heldigvis det hele værd. Og det var dejligt at have nogen at bage æbleskiver og småkager til. Oscar og Konrad havde også en fantastisk dag, det var helt tydeligt. Der var fire andre børn, så der var fuld gang i den hele eftermiddagen.

Og julehyggen fortsætter. I morgen skal Simon og jeg til Microsoft julefest på et hotel i Bellevue. Det er uden børn, men når det er et arbejdsarrangement betaler Microsoft for babysitting. Så vi havde først booket en babysitter gennem dem. Men med Konrads lidt hårde opstart i preschool ville jeg have aflyst og være blevet hjemme, frem for at have en fremmed til at komme og passe dem. Heldigvis var Simons kollega, Elona, så sød at tilbyde at passe dem i stedet, og det har jeg det meget bedre med. Så det er planen nu. Drengene skal nok klare det, for de kender hende godt, men jeg håber ikke at Elona får en alt for hård aften :-)

I næste uge skal vi allesammen til julehygge med Simons team fra arbejdet. Det er om eftermiddagen, så Oscar får en halv fridag. Det skal også nok blive hyggeligt. Og så er det jo juleferie fra på fredag i næste uge. Skolen starter først op igen d. 5. januar, så det er en god lang ferie. Heldigvis holder Simon nogle fridage henover julen, så jeg ikke er helt alene om det. Det er efterhånden blevet tungt at være mig med den mave, jeg slæber rundt på (men ellers går alt godt med graviditeten).

I dag har jeg været til den halvårlige forældresamtale med Oscars lærer. Det var udelukkende godt. Han er rigtig godt med (er ved at lære addition og substraktion og er begyndt at kunne læse nogle få 3-bogstavers ord). Han fungerer rigtig godt i klassen, er glad for at lære, har mange venner osv. Alt var bare perfekt. Hun sagde endda at det er elever som ham, der gør at hun føler tilfredsstillelse ved sit arbejde, fordi han giver så meget igen. Så bliver man da lidt glad og stolt som forælder :-)

Konrad er også ved at falde godt til. Hans lærere taler jeg med hver dag, når jeg henter, og der er også kun ros derfra. Afleveringerne er ikke så slemme mere, selvom han stadig hellere vil være hjemme hos mig.

Og så går vi ellers og venter på storm i dag. Det er vist ret slemt nogle steder her på vestkysten og der er meget snak om, hvor slemt det bliver i aften. Indtil videre er der dog ikke den mindste bevægelse i trætoppene. Problemet herovre er ikke så meget blæsevejret i sig selv, men mest at tusindvis af mennesker mister strømmen, fordi alle ledninger hænger i luften og derfor bliver revet ned, når træer vælter mm. Selv i går, hvor jeg ikke engang opdagede at det blæste, var der mange der mistede strømmen i en periode. Sidst det skete for nogle uger siden var folk uden strøm i dagevis. Ikke os dog, vi ligger åbenbart i en lille heldig lomme, der ikke rammes så ofte som andre steder. Men nu må vi se i aften. Jeg burde få fyldt benzin på bilen og få købt vand og lommelygter og alt muligt andet, men det er altså lidt svært at hidse sig op til. Jeg tror jeg vil få ryddet op i garagen i stedet, så den ene bil kan komme ind. Sidst lå der en to meter lang gren lige ved siden af bilen, da vi stod op om morgenen. Sikke en bule, den kunne have lavet, hvis den havde ramt...

PS. Beklager de manglende billeder. Vi er ikke så gode til at få brugt kameraet for tide. Måske fordi det hele efterhånden er blevet hverdag. Men mon ikke vi kommer stærkt igen engang inden længe, når vi får noget nyt at fotografere ;-)

Konrads første uge i preschool

Så er Konrads første uge i preschool forbi. Det er gået nogenlunde. Den første aflevering, og til dels den anden, gik uden problemer, men de seneste tre dage har det slet ikke været sjovt. Han har klamret sig til mig og grædt, og herhjemme har han snakket rigtig meget om, at han ikke ville af sted. Han siger, at de ikke har noget spændende legetøj derhenne :-) Men bortset fra de ikke så rare afleveringer, så går det fint nok. Han er glad, når han er derhenne, siger de, og altid i godt humør, når jeg henter ham. De andre børn omtaler ham allerede ved navn, også derhjemme (selvom han selv ikke aner, hvad de andre børn hedder), og lærerne siger, at han klarer det hele rigtig godt og fint forstår, hvad de siger til ham (selvom han jo stadig ikke taler engelsk). De to lærere virker søde, og det tror jeg egentlig også at Konrad synes, og eftersom gruppen lige er startet op for tre uger siden, så er der heller ikke ret mange børn endnu. Jeg tror kun de er seks børn indtil videre - temmelig god normering :-) Så jeg tror stadig på, at det hele nok skal blive godt. Det er vel heller ikke så underligt, at det er hårdt for ham, når han er vant til at være sammen med mig hele tiden.

Og så er det jo blevet julemåned. Vi julehygger alt hvad vi kan. Vi har pyntet op, bagt småkager, lavet juledekoration, pyntet et lille juletræ, læst julebøger i massevis, og så kommer julemanden endda med en gave i drengenes nye julesokker hver morgen (vi er jo i USA). Det er herligt, at de nu er blevet store nok til, at de rigtigt får noget ud af alt juleriet. Og for lige at gøre det hele endnu bedre, så startede vi det hele med sne d. 1. søndag i advent. Det er dog allerede væk.

I morgen skal vi holde julehygge med æbleskiver og æbleglögg. Der kommer et sted mellem 10 og 14 mennesker, som alle har boet i Danmark på et tidspunkt. Jeg har tænkt på at holde sådan noget, lige siden vi flyttede hertil, og jeg er rigtig glad for, at så mange gerne vil komme.

Lettelse og Thanksgiving

Jeg troede det aldrig ville ske, men i fredags kl. 22 blev de sidste håndværkere færdige i vores hus. Så nu er gulvtæppet lagt på plads i soveværelset, og det klamme, gamle tæppe i kælderen er blevet skiftet. Det er så rart! Endelig har vi vores hus for os selv igen, og vi kan endda bruge det hele. Så snart de var gået i fredags, skyndte vi os ned og hentede vores møbler ind fra garagen, og så brugte vi ellers resten af aftenen på at flytte det hele fint på plads igen.

De næste dage brugte vi på at komme i bund med oprydning, rengøring og tøjvask, så nu sidder jeg her og kan slappe af. Huset er rent og ryddeligt, alt tøj er vasket, børnene er nyvaskede og har leget pænt sammen hele formiddagen, aftensmaden er allerede i gang ude i køkkenet, haven blev ordnet tidligere på ugen. Der er faktisk ikke rigtigt noget, jeg skal. Selv de 48 pakkekalendergaver og næsten alle julegaverne er købt og pakket ind. Jeg tror aldrig, det er sket før. Det er lige før jeg begynder at lede efter et projekt, jeg kan kaste mig over. Måske bliver det oprydning i garagen :-) Og ellers er det jo heldigvis snart tid til at pynte til jul.

I går var det Thanksgiving Day, og som I måske kan forstå, var det ikke spor svært at finde på noget at være taknemmelig over. Vi fejrede det herhjemme, bare os fire. Det var uden kalkun og hvad der nu ellers hører sig til, men vi havde alligevel en rigtig hyggelig dag og aften. Da vi snakkede om, hvad vi var taknemmelige for, sagde Oscar med det samme, at han var taknemmelig for os! Den søde, lille dreng altså.

I dag er det også fridag for både Simon og Oscar - og Black Friday, så de fleste er nok ude og shoppe amok. Den del springer vi over, men det er super rart at have 4 sammenhængende fridage, hvor vi slet ikke skal noget. Vi får lavet en masse mad og leget en hel masse med Lego.

På mandag starter Konrad i preschool samme sted som Oscar. Jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå, men det er da heldigvis kun tre timer om dagen. Jeg snakkede med ham om det i onsdags, da vi afleverede Oscar og lige fik hilst på Konrads kommende lærer. På vejen hjem i bilen så han så tænksom og trist ud, at jeg fik helt ondt i maven, og så sagde han, at han nok ville komme til at græde, når "moderen" skulle gå. Årh... Det kommer "moderen" sikkert også til, men vi skal nok klare det alligevel! I tirsdags var vi på en slags afslutnings-udflugt. Jeg synes vi skulle slutte den her fase af vores liv af med en god oplevelse, så det ikke blev alt for trist. Så vi var i Woodland Park Zoo i Seattle, bare Konrad og mig. Det var en super hyggelig tur, og eftersom det regnede, havde vi næsten det hele for os selv, så vi fik set en masse dyr på ret tæt hold.

En uge med bedstefar og bedstemor

Jeg skrev sidst, at huset næsten var færdigt efter vandskaden, og at vi regnede med, at de ville være helt færdige indenfor nogle få dage. Det blev de så ikke, og de er stadig ikke færdige! Det er ikke fordi de arbejder hårdt og gør hvad de kan. Der er intet sket i over en uge nu. Vi mangler at få rettet nogle fejl, de lavede, da de var her sidst, og så mangler vi at få sat gulvtæppet fast i soveværelset og skiftet hele tæppet i kælderen. De kan ikke engang give os en dato for, hvornår det sker...

Nå, men vi fik jo besøg af Simons forældre i lørdags. De skulle have sovet i kælderen, men vi fik dem mast ind i det gamle gæsteværelse (nu babyværelse) i stedet. Det gik også fint, og det var en rigtig hyggelig uge sammen med dem. Om søndagen var vi en tur i Seattle, hvor vi først var forbi den danske bager og få en kage, og derefter på en rigtig turisttur rundt med Ride the Ducks. Det er amfibier bygget til 2. verdenskrig, så efter en køretur rundt i centrum af Seattle kørte vi i søen og sejlede derefter en tur rundt på Lake Union. Lidt en sjov fornemmelse af køre ned i vandet på den måde. Og guiden var virkelig festlig, så det blev i det hele taget en rigtig god tur. Selv børnene syntes vist, at det var meget sjovt. Der var i hvert fald ingen problemer med at have dem med rundt, selvom det tog 1½ time.

Bagefter spiste vi frokost, og så puttede vi Konrad i klapvognen og gik en tur på Chihuly Garden and Glass museum. Virkelig en flot oplevelse. Det er et museum kun med værker af en meget berømt glaskunstner, og det er virkelig nogle imponerende ting, han har lavet. Hvert stykke glas i sig selv var måske ikke så spændende, men måden det hele var sat sammen på, var ret storslået, og helt sikkert værd at se.

Mandag var Sten og Bente først på en tur til Seattle alene, imens Simon var på arbejde, Oscar var i preschool, og Konrad og mig var til Tiny Treks. Om eftermiddagen pakkede Simon og jeg taskerne, og så tog vi en tur til Seattle, imens Sten og Bente passede drengene natten over. Vi boede på et rigtig fint hotel, og efter først at have fået det forkerte værelse, endte vi til sidst på et værelse med den flotteste udsigt udover byen og vandet. Om aftenen var vi ude at spise på en supergod thairestaurant (Wild Ginger), hvor både mad og betjening var helt i top.

Tirsdag var det Veterans Day, så Oscar havde fri fra preschool. Simon havde ikke fri i anledning af Veterans Day, men han havde alligevel taget en fridag. Vi brugte formiddagen på at spise morgenmad på en lille restaurant, tulle rundt i Seattle og kigge lidt i butikker og så til sidst en tur på cafe. Det var så utroligt dejligt at have noget tid, hvor vi bare var os og kunne gøre præcis, hvad der passede os. Det blev ikke til det helt vilde, fordi det efterhånden er lidt tungt at slæbe rundt på maven, men det var alligevel helt perfekt. Vi tog hjem igen først på eftermiddagen, og om aftenen tog vi alle seks ud og spise på en thairestaurant i Redmond Town Center. Også en rigtig hyggelig aften med god mad.

Onsdag skulle Simon og Oscar igen af sted på arbejde og i preschool. Imens blev Konrad hjemme og legede med bedstefar, og Bente og mig tog på en hyggelig shoppetur til Seattle Premium Outlet. Og så var det blevet sidste aften, inden de skulle rejse igen næste formiddag. Torsdag blev en stille og rolig dag. Vi gav Oscar en fridag fra preschool, så han kunne nå at være sammen med bedstefar og bedstemor de sidste timer inden de skulle af sted, og så brugte Oscar, Konrad og jeg ellers resten af dagen på at slappe af, imens Simon var på arbejde.

Og nu er det så hverdag igen. Konrad og jeg er startet på en ny omgang cooking classes. Vi har været af sted i dag. Det er ingenting i forhold til de gange vi var af sted i foråret. Der var det i et af de dyrere supermarkeder, hvor både faciliteterne og madlavningen var helt i top. Denne gang er det noget kommunalt i nogle gamle, faldefærdige lokaler og med et helt og aldeles uinpsirerende indhold. Det varer en time og jeg vil tro at halvdelen af tiden går med håndvask, snak om hvordan man holder sig for munden, når man hoster, at man ikke må røre ved knive osv. (det samme hver gang) og evt. opvask efter "madlavningen". Selve madlavningsdelen er mest at skære ting ud med en plastikkniv på en paptallerken og blande det sammen. Måske til sidst få det varmet i mikroovnen, og så ud af døren uden tid til at spise det. Sidst syntes jeg at deres "pizza" (bunden var en kogt lasagneplade) var så ubehjælpelig, at Konrad og jeg kørte ud og købte ind på vejen hjem, og så lavede vi alle sammen rigtige pizzaer i en sky af mel ved spisebordet om aftenen. Meget mere lærerigt og superhyggelig familieaktivitet.

Happy Halloween

Vi har nu været hjemme i vores hus i en uge. Vi flyttede tilbage to dage efter at Simon kom hjem fra Danmark. Dels fordi vi ikke orkede hotellet mere, og dels fordi vi fik at vide, at de ville påbegynde arbejdet om fredagen, og at det derefter ville gå ret hurtigt med at blive færdige. De var der da også fredag og fik lavet lidt, og så var det jo weekend. Men derefter skete der bare ingenting. Mandag dukkede de ikke op, tirsdag kom de i to timer om eftermiddagen, fordi vi ved middagstid ringede og brokkede os over, at der ikke var kommet nogen. Onsdag ringede vi allerede om formiddagen, da der ikke var kommet nogen, og derefter blev vi åbenbart prioriteret lidt højere, for lige siden er der sket en masse.

Indtil i dag har vi hverken kunnet gå i bad eller vaske tøj herhjemme, og håndvask og tandbørstning er sket i køkkenet. Kælderen har vi slet ikke haft adgang til, og vores soveværelse har heller ikke været beboeligt. I dag fik de tilsluttet det hele, så vi igen kan vaske tøj og bruge alle badeværelser. De mangler at male i kælderen og så skal gulvtæpperne sættes fast igen, og der skal lister og dørkarme på overalt, hvor de har været i gang. Men det er store fremskridt! De forventer at være færdige tirsdag, så det håber vi at de bliver.

Og så er det jo Halloween i dag. Vi fik at vide, at vi skulle sørge for at have et stort lager af slik, for der kan godt komme mange. Og det har vist sig at være helt rigtigt. Jeg er ikke sikker på, at vi får delt alle 3 kg. ud, men der har da været en konstant strøm af udklædte børn hele aftenen (og klokken er kun 20).

Halloween er virkelig noget, de går op i herovre. Selv voksne mennesker går udklædte på arbejde. Både i servicefag og på Microsoft :-) I morges havde jeg Konrad med i fitness center - primært for at gå i bad, men da vi var der, kunne vi jo lige smutte en tur i poolen også. Vi kom på et godt tidspunkt, så vi havde bassinet for os selv, og imens vi var der, kom en af livredderne og plumpede fire store græskar i vandet, som vi kunne lege med. Ret sjovt, og de flyder ovenpå ligesom en badebold.

Bagefter var Konrad (nu i dinosaur-udklædning) og jeg til Halloween-arrangement i et Community Center i Kirkland. Vi kæmpede os igennem regnen (parkeringspladsen var selvfølgelig fyldt, da vi kom, så vi skulle gå langt), men da vi først kom ind var det rigtig hyggeligt. Konrad fik et billethæfte, og så var der en masse små poster, hvor han skulle forskellige ting, fx kaste ærtepose-cookies ind i munden på et monster, fange en legetøjsfisk med en fiskestang, lave en pap-edderkop osv. Ved hver post fik han en lille ting med (en cookie, legetøjsfisken, et klistermærke osv). Det var helt perfekt til hans alder, og jeg tror, han havde en fantastisk formiddag.

I Oscars preschool måtte de ikke være udklædte, men de har alligevel lavet en del Halloween-agtige ting. I går gik den halvårlige udflugt til en pumpkin patch, og han havde et fint lille græskar med hjem. I dag blev de malet i ansigterne, og så har de været på "trick or treat" rundt i alle klasserne på skolen, så han kom hjem med et lille papgræskar fyldt med slik.

Vi var i øvrigt også selv på pumpkin patch i sidste weekend for at hente græskar til græskarlygter. Det var en rigtig hyggelig tur, og man kunne alt muligt andet end at finde græskar. Vi var ude og køre en tur med en traktor, børnene fik en tur i "the cow train", vi så et duck race, og så legede de på legepladsen, hvor der blandt andet var halmballer, man kunne hoppe på. Det skal vi helt sikkert igen til næste år.

Nå ja, og så har vi fået taget en beslutning omkring Konrad og preschool. Som jeg tidligere har skrevet om, så havde vi fået én anbefalet, og ud fra hvad vi kunne høre og læse os til, ville den være det perfekte sted, måske endda for begge børn. Så vi tog derud og fik en rundvisning. Det var SÅ godt, at vi gjorde det, for vi gik begge to derfra med en klar fornemmelse af, at det bare ikke skulle være der. Der var som sådan ikke noget galt, det var bare alle de små ting. Og bedst af alt, så gjorde det os sikre på, at det valg, vi tog, da Oscar startede, var det rigtige. Især det med at det er en Montessori skole, hvor læringen er drevet af børnenes lyst til at lære, og ikke af hvad lærerne synes, de skal lære, betyder meget. Så nu starter Konrad også der. Han skal i første omgang være der fra 9-12 hver dag, men vi har fået lovning på, at han kan komme på fuld tid, når babyen kommer, hvis vi får brug for det. Det føles så rigtigt, og jeg er meget lettet over, at vi har fået taget en beslutning.

Og så en masse billeder af vores udflugt i sidste weekend. 

Surt opstød

I aften kommer Simon hjem fra Danmark. Det glæder vi os alle tre til. Vi kører ud og henter ham i lufthavnen, når Oscar er færdig i preschool. Det har selvfølgelig været fem hårde dage, men der har også været gode stunder, og det var kun søndagen, der var helt forfærdelig (fordi Konrad stadig ikke var helt frisk, men frisk nok til at være sur).

Huset går det derimod ikke så godt med, og jeg er SÅ træt af det. På fredag har vi boet her på hotellet i tre uger, og der er bare intet sket siden de blev færdige med at tørre efter én uge. Jeg ved ikke, om det er vores udlejers, håndværkernes eller forsikringens "skyld", men jeg synes efterhånden, at det er helt urimeligt overfor os. Om et par uger får vi besøg fra Danmark. Det har vi glædet os til længe, men nu ved vi ikke engang, om vi kan være tilbage i huset til den tid. Derudover betaler vi jo husleje for et ubeboeligt hus, men det skal vi nok også lige have op og vende med vores udlejer, for det kan vel ikke være helt rimeligt (det er vores private forsikring, der dækker hotelopholdet, så det koster ikke ham noget)? Men det værste er sådan set, at vi ikke får nogen information om noget som helst. Nu er vi igen tæt på, at vores booking her på hotellet udløber, og endnu engang ved vi ikke, hvor vi skal bo om to dage.

Det hjælper selvfølgelig slet ikke på det hele, at jeg snart er 6 måneder henne i graviditeten. Der er meget (og endnu mere nu, hvor alt skal gøres om igen), som jeg gerne vil nå, inden babyen kommer, og det hele bliver bare ikke nemmere, jo større jeg bliver.

Så selvom der også er gode ting, så er humøret ret langt nede for tiden. Jeg savner min mand og min hund og mit hjem og min hverdag. Øv!

Og så lige nogle billeder fra de gode øjeblikke (man kan dog godt se på Konrad, der holder sin bamse, at han ikke er helt ovenpå).

Bamsebyggeri:

Tiny Treks:

En aften-gåtur i Redmond Town Center:

Alene "hjemme"

Vi fik forlænget vores hotelophold med en uge, så vi er her stadig. Jeg var forbi huset i går, og så vidt jeg kunne se, var der intet sket, siden de blev færdige med tørringen fredag i sidste uge. Det er vist noget med at forsikringen skal godkende håndværkernes pris, og det ville de ikke lige umiddelbart gøre. Jeg håber bare, de snart kommer videre, for det er ualmindeligt trist at gå rundt i det ufærdige hus og tænke på det liv, vi skulle have levet der de seneste (og kommende) uger. Børnene var med, og de kastede sig over deres værelser og legetøj, så jeg tror også de savner deres hjem.

Og så er Simon taget af sted til Danmark i dag. Han skal holde nogle oplæg i Vedbæk mandag og tirsdag, og rejser hjem igen onsdag. Han ville gerne være blevet længere, når nu han skal helt derover, men lige nu går det bare ikke. Så han når desværre næsten ikke at se nogen mennesker derovre.

Vi savner ham allerede herhjemme, selvom han næsten lige er taget af sted. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at Konrad nu er blevet syg. Han har det virkelig skidt, den lille stakkel, og det er heller ikke spor sjovt for Oscar at skulle passe sig selv en hel dag her i vores lille hotellejlighed. Han keder sig forståeligt nok helt vildt.

Det er i situationer som denne, at jeg ville ønske, at vi havde lidt mere netværk. I Alsønderup kunne jeg sikkert have fundet en legeaftale til ham, hvis vi da ikke allerede var taget på bedsteforældrebesøg i Jylland ved tanken om at skulle undvære både hus og Simon i en uge. Herovre skal jeg klare det hele selv. Vi er selvfølgelig begyndt at få nye venner, men der er endnu ingen, jeg kan lide at bede om hjælp. Jeg synes, det er slemt nok, at vi nu får King passet på tredje uge hos en af Simons kolleger (eller rettere hendes mand, for hun er også på vej til Danmark lige nu). Det er så sødt af dem, at de vil gøre det, men det føles helt forkert at bede om så meget.

Nå, men nu håber jeg bare, at Konrad snart får det bedre. Jeg havde planlagt alle mulige sjove ting i weekenden, for at tiden ikke skulle føles så lang (legeplads, zoo, build-a-bear, chokoladefabrik), men hvis han ikke har det bedre i morgen, så kommer vi i hvert fald ingen steder. Han vil bare hænge på mig og sove hele tiden. Her er et billede, hvor han lige kortvarigt hang på Simon, inden han tog af sted i dag:

Stadig på hotel + overvejelser om preschool

De arbejder stadig på huset efter vores vandskade for et par uger siden, og vi ved endnu ikke, hvornår vi kan flytte hjem igen. Måske i slutningen af denne uge, måske i næste uge, måske senere. Så vi prøver at få tiden til at gå her på hotellet. Her er ret kedeligt og meget upraktisk for en familie på fire, men vi klarer det da.

Hotellet er booket indtil på fredag, og derefter ved jeg ikke, hvor vi skal bo. Måske kan vi flytte tilbage, eller måske kan vi få forlænget opholdet her. Jeg håber i hvert fald på, at en af de to kan lade sig gøre, for på lørdag tager Simon til Danmark og er først tilbage på onsdag i næste uge. Det er ikke optimalt, men sådan er det bare.

Og for lige at gøre det endnu mere festligt, end det var i forvejen, så har vi nu tilføjet et sygt barn. Oscar har tårnhøj feber og har sovet i 30-minutters intervaller hele natten. Heldigvis har Simon valgt at blive hjemme i dag og aflaste lidt. Så han og Konrad tager på tur til en legeplads her til formiddag.

Vi prøver i det hele taget at være så meget væk "hjemmefra", som vi kan lige nu, for her er virkelig ikke meget at lave. I weekenden var vi i Seattle om lørdagen - vi fandt en dansk bager, der sælger frisk gær, hvis man spørger efter det. Stort! Om aftenen var vi på besøg hos nogle venner, og om søndagen tog vi på endnu en tur til først et outlet mall og derefter en park/strand/legeplads.

Ellers går tiden med at overveje, hvad vi gør med preschool til Konrad. Vi har været ude og besøge én, og har en anden i kikkerten. Derudover er der muligheden for, at han kan starte der, hvor Oscar går. Lige nu hælder vi mest til at de begge to flytter til en anden preschool, men det er en svær beslutning at skulle fjerne Oscar fra sin nuværende preschool. Der er bare en del forhold at tage hensyn til, udover at det selvfølgelig skal være en god preschool: åbningstider, mulighed for at få hente/bringe til at fungere, at Konrad helst skal kunne få en nogenlunde blid start, økonomien osv.

I Oscars nuværende preschool kan Konrad gå enten 3 eller 7 timer om dagen. 7 er vi enige om er for meget til at starte med. De bruger ikke fridage eller indkøring eller den slags. Man kan til nød få lov at blive 5-10 minutter den første dag, og så helst ikke mere end én fridag hver eller hver anden måned. Problemet med de 3 timer om dagen er, at jeg så skal aflevere kl. 9, hente kl. 12 og hente igen kl. 16. Med en baby. Og der er kun et 10 minutters vindue hver gang. Hvis man henter senere end det, får man en bøde.

Den preschool, vi gerne vi ud og kigge på, har en lidt anden struktur. De har åbent fra morgen til aften, så man mere eller mindre kan aflevere og hente, når det lige passer (de skal bare helst være der imens undervisningen er i gang). De venner, vi besøgte i lørdags, har deres to børn der og er rigtig glade for det. Til en fødselsdag hos dem mødte vi ejeren af preschoolen, og hun var rigtig sød. Så det hele er meget lovende. Problemet er bare, at prisen for 2 børn formentlig kommer et stykke over $2500 om måneden... Men vi må ud og snakke med dem og se, hvad der kan lade sig gøre.

For ikke så længe siden skrev jeg, at det gik bedre med Oscars sprog, men at han selvfølgelig endnu ikke talte flydende. Nu ved jeg ikke længere helt. Han har virkelig taget det engelske til sig. Når han synger eller læser for sig selv (fortæller bogens handling ud fra billederne), er det nu mest på engelsk, han snakker ofte engelsk til Konrad, og der sniger sig flere og flere engelske ord ind, når han snakker til os. Det er dejligt, at det er ved at blive naturligt for ham, og at han efterhånden kan kommunikere nogenlunde frit på engelsk, men nu kommer der en lille bekymring snigende i forhold til at bevare det danske. Hmm. Men i hvert fald er jeg ikke længere så bekymret for, hvordan det skal gå Konrad, når han skal starte preschool uden at snakke engelsk. Det skal også nok komme hurtigt.

Og så lige lidt billeder fra ugens løb. Først Konrad og kalkuner til Tiny Treks, så Konrad på stranden og til sidst Oscar til fodbold.