Efterår og travle weekender

Jeg er ikke så god til at få skrevet herinde på bloggen for tiden. Der sker ellers en hel masse. Det går stadig forrygende med træningen. Det er ikke længere spor hårdt at stå tidligt op for at træne, og jeg har det bare så godt efter at jeg er kommet i gang med det. Så det fortsætter lidt endnu, selvom det føles lidt ekstravagant at have en personlig træner. Simon er vist også blevet inspireret, for han er nu også af sted 2 morgener og 2 aftener om ugen, dog uden træner. Alle drengenes aktiviteter er ved at være slut, men Alfred fortsætter til babysvømning, og hvis der er plads på et hold, skal Oscar også fortsætte til svømning. Det går nemlig rigtig godt med det. Fodbold var ikke så succesfuldt. De to trænere var ikke så gode til at holde børnene i gang og under kontrol, så det var lidt noget rod. Måske tager vi det op igen til foråret, men så bliver det på et andet hold.

Og så har vi haft nogle gode, travle weekender. I sidste weekend var vi på besøg hos nogle venner fredag aften. Lørdag var vi på Farmers Market og ude at gå en tur i efterårsvejret. Søndag kørte vi ned for at se vulkanen Mt. St. Helen. Det er godt 3 timers køretur hver vej, men da vi kom derned, var det så tåget, at vi intet kunne se. Vi stod på kanten og kiggede lige ned i krateret, men vi kunne intet se for tågen. Ret ærgerligt. Vi havde heldigvis en hyggelig tur alligevel, og så må vi jo bare af sted igen til foråret.

I den seneste weekend var jeg til baby shower hos en fra min mom's group. Det var første gang, jeg har prøvet det. Det var overhovedet ikke som man ser det på film, bare stille og roligt og hyggeligt. Bagefter var vi til Family Fun Night i vores fitnesscenter. Det har de hver weekend, men dette var vist ekstra stort pga. Halloween. Der var Minions-tema, og man kunne lave alt muligt forskelligt. Vi startede i en stor hal fyldt med hoppeborge og KÆMPE oppustelige rutsjebaner. Drengene kastede sig frygtløse ud i det. Ikke Alfred selvfølgelig - han hang i bæreselen - men både Oscar og Konrad var oppe og prøve en rutsjebane, der gik helt op til taget i hallen. Til sidst var vi nedenunder, hvor man bl.a. kunne lave en Minion-hat, få taget billeder, lege med balloner og se et live science-show. Der foregik også noget i svømmehallen, men det sprang vi over. Men det fitnesscenter bliver altså ved med at imponere mig! Det kan godt være det er dyrt, men man får virkelig også noget andet for pengene end i et dansk fitnesscenter.

Om søndagen var vi ude og spise pandekager til morgenmad. Det er vel det amerikanske svar på en dansk cafe-brunch. De har også brunch nogle steder herovre, men det er bare slet ikke så udbredt som det er i Danmark. Efter pandekagerne mødtes vi med en af Oscars venner fra preschoolen + hans far på en pumpkin patch, hvor vi bl.a. prøvede en corn maze. Det er en majsmark, hvor man går rundt på stier mellem de over to meter høje majsplanter og skal prøve at finde ud. Vi prøvede dog kun børneversionen, så der var kun én vej ud. Voksenversionen skulle det tage op mod en time at finde ud af. Vi fik til gengæld ikke noget græskar med hjem, for pludselig skulle vi skynde os for at nå drengenes frisørtid kl. 16. Det gjorde nu heller ikke noget, at vi ikke kunne blive. Stedet var helt proppet med mennesker, og hvis der er noget, jeg ikke er vild med, så er det at stå i lange køer med 4 børn på 5 år og under.

Og nu er det så Halloween. I morges var Alfred og jeg til Halloween-brunch i vores mom's group, og i morgen skal jeg have Oscar og Konrad med til en større Halloween-fest. De har også Halloween-fest i preschoolen i dag. Dog uden udklædning, men Oscars klasse skulle komme i nattøj. Halloween fylder i det hele taget ret meget her, næsten mere end julen. Butikker og huse er pyntet op, alle går meget op i deres kostumer og der er masser af Halloween-arrangementer. Og så skal de selvfølgelig ud og Trick or Treat i morgen. Vi skal ikke i år, for der er heldigvis ingen af dem, der har efterspurgt det endnu.

 

 

Besøg af Moster Lena

I sidste uge (1.-10. oktober) havde vi besøg af Moster Lena. Det var en rigtig hyggelig uge. Den første dag viste jeg hende Redmond og alle de steder, vi færdes til hverdag. Lørdag var Simon og jeg til squash-time i Proclub, imens Lena passede alle drengene. Det var så sjovt, og noget, vi rigtig gerne vil gøre igen. Om eftermiddagen tog Lena og jeg på outlet-shopping helt uden børn, og det gik godt! Som i dyrt...

Søndag havde vi alle 6 en dejlig tur til Woodland Park Zoo i Seattle, og om eftermiddagen var Lena, Oscar og jeg i svømmehallen. Mandag var jeg til babysvømning med Alfred imens Lena trænede selv. Bagefter passede hun Alfred, da jeg havde en ene-svømmetime. Det var hårdt, men sjovt, og jeg fik langt om længe lært den rigtige teknik til at svømme crawl.

Tirsdag shoppede vi vist lidt mere, og så var drengene til fodbold om eftermiddagen. Om onsdagen tog vi den store turisttur rundt i Seattle, hvor vi fik set the Space Needle, kørt med monorailen og gået en tur i Pike Place Market. Der plejer altid at være proppet med mennesker, men denne gang var det faktisk muligt at komme rundt, selv med klapvogn. Lena fandt den største donut, jeg nogensinde har set, og så var hun glad :-)

Torsdag tog vi endnu en dag med outlet-shopping, dog uden den samme succes som første gang. Men det lå ude i bjergene (North Bend), så dem fik hun da også lige set. Om aftenen passede Lena igen børnene, som dog sov denne gang. Imens tog Simon og jeg på italiensk restaurant og nød at komme lidt ud i mørket uden børn. Fredag blev igen brugt i Redmond, og om aftenen var Lena og mig med Oscar til svømning i proclub. Og lørdag formiddag inden hun skulle flyve hjem, kørte vi alle 6 på jagt efter ugens sidste donuts.

Så alt i alt en dejlig uge med masser af shopping, motion og donuts, og en lille smule sightseeing. Og så var det selvfølgelig rart at kunne overlade børnene trygt til Moster Lena et par gange, imens vi fik oplevet lidt af det, vi ellers ikke kan.

Forældremøde og børnefødselsdage

Jeg skrev sidst om forældremødet i Oscars klasse. Dagen efter var der forældremøde i Konrads klasse, og det var heldigvis noget helt andet. Der var ikke nær så stort fokus på det boglige, men i stedet på, at børnene lærer helt dagligdags ting. Fx ville læreren gerne opfordre os forældre til ikke at made vores 3-årige derhjemme... Og til at lade dem klippe og tegne og male derhjemme, selvom det sviner (hvis det sviner, så skulle hun bare se, hvad de ellers laver herhjemme...). Så det er altså det niveau, vi er på :-) Men hun var sød og hendes filosofi om børn og læring passede meget bedre til vores. Hun sagde også, da jeg snakkede med hende efter mødet, at Konrad klarer sig rigtig godt i klassen, og at de er glade for at have ham.

Og så er jeg jo kommet godt i gang med træningen. Det er hårdt, men det er ikke helt så svært at komme op om morgenen, som jeg havde frygtet, og jeg har det fantastisk bagefter. Lige indtil jeg falder om af træthed senere på dagen i hvert fald. Og vi får da noget ud af vores fitnesscenter-medlemskab, nu hvor jeg er derhenne mindst 4 gange om ugen til træning og børnenes svømmehold. I den kommende uge har vi også en squashtime og jeg har en ene-svømmetime. Jeg kan lige så godt flytte ind...

I sidste weekend var Oscar inviteret til to børnefødselsdage. Om lørdagen var det hos en af hans bedste venner, Nikhil. Vi var allesammen inviteret med, og det var bare så hyggeligt. Børnene legede godt sammen, der var masser af aktiviteter, lækker mad, og alle de andre voksne var venlige og imødekommende. Vi endte med at bruge hele eftermiddagen og aftenen hos dem. Da vi skulle hjem, fandt jeg Oscar og Nikhil siddende ovenpå, lænet op af hinanden imens de så film på en tablet. De er virkelig bedste venner, de to.

Dagen efter var Oscar og Simon alene til fødselsdag hos Milla, som Oscar gik i klasse med sidste år. Det var ifølge Simon helt og aldeles forfærdeligt. Der var en lille gruppe af piger, som Oscar kendte fra klassen, og som han gerne ville lege med, men de var åbenbart helt modbydelige overfor ham. Ville ikke lege med ham og grinede af ham, så han blev rigtig ked af det. Jeg var meget overrasket over at høre om deres opførsel, men da Simon fortalte, at hans oplevelse med de andre voksne var næsten den samme, gav det jo mening. Så de var der i halvanden time, og så tog de på Starbucks sammen i stedet. Stakkels Oscar havde ellers sådan glædet sig til at lege med Milla. Jeg ved godt, at børn kan være stride ved hinanden og at alle kommer ud for den slags, men hold op, hvor gør det ondt i moder- (og fader-) hjertet, når det sker. Heldigvis behøver vi aldrig at have noget at gøre med dem igen.

Og så har Simon ellers haft frygteligt travlt de seneste uger. Det er selvfølgelig hårdt for ham, men også for mig. Jeg har været meget mere alene med børnene, end jeg plejer. Måske er det noget, vi lige så godt kan vænne os til, men de næste 10 dage bliver det i det mindste bedre (for mig), for her til aften har Oscar, Konrad og jeg hentet Moster Lena i lufthavnen. Vi har glædet os så meget til hun skulle komme, og nu er hun er endelig.