Forældremøde og børnefødselsdage

Jeg skrev sidst om forældremødet i Oscars klasse. Dagen efter var der forældremøde i Konrads klasse, og det var heldigvis noget helt andet. Der var ikke nær så stort fokus på det boglige, men i stedet på, at børnene lærer helt dagligdags ting. Fx ville læreren gerne opfordre os forældre til ikke at made vores 3-årige derhjemme... Og til at lade dem klippe og tegne og male derhjemme, selvom det sviner (hvis det sviner, så skulle hun bare se, hvad de ellers laver herhjemme...). Så det er altså det niveau, vi er på :-) Men hun var sød og hendes filosofi om børn og læring passede meget bedre til vores. Hun sagde også, da jeg snakkede med hende efter mødet, at Konrad klarer sig rigtig godt i klassen, og at de er glade for at have ham.

Og så er jeg jo kommet godt i gang med træningen. Det er hårdt, men det er ikke helt så svært at komme op om morgenen, som jeg havde frygtet, og jeg har det fantastisk bagefter. Lige indtil jeg falder om af træthed senere på dagen i hvert fald. Og vi får da noget ud af vores fitnesscenter-medlemskab, nu hvor jeg er derhenne mindst 4 gange om ugen til træning og børnenes svømmehold. I den kommende uge har vi også en squashtime og jeg har en ene-svømmetime. Jeg kan lige så godt flytte ind...

I sidste weekend var Oscar inviteret til to børnefødselsdage. Om lørdagen var det hos en af hans bedste venner, Nikhil. Vi var allesammen inviteret med, og det var bare så hyggeligt. Børnene legede godt sammen, der var masser af aktiviteter, lækker mad, og alle de andre voksne var venlige og imødekommende. Vi endte med at bruge hele eftermiddagen og aftenen hos dem. Da vi skulle hjem, fandt jeg Oscar og Nikhil siddende ovenpå, lænet op af hinanden imens de så film på en tablet. De er virkelig bedste venner, de to.

Dagen efter var Oscar og Simon alene til fødselsdag hos Milla, som Oscar gik i klasse med sidste år. Det var ifølge Simon helt og aldeles forfærdeligt. Der var en lille gruppe af piger, som Oscar kendte fra klassen, og som han gerne ville lege med, men de var åbenbart helt modbydelige overfor ham. Ville ikke lege med ham og grinede af ham, så han blev rigtig ked af det. Jeg var meget overrasket over at høre om deres opførsel, men da Simon fortalte, at hans oplevelse med de andre voksne var næsten den samme, gav det jo mening. Så de var der i halvanden time, og så tog de på Starbucks sammen i stedet. Stakkels Oscar havde ellers sådan glædet sig til at lege med Milla. Jeg ved godt, at børn kan være stride ved hinanden og at alle kommer ud for den slags, men hold op, hvor gør det ondt i moder- (og fader-) hjertet, når det sker. Heldigvis behøver vi aldrig at have noget at gøre med dem igen.

Og så har Simon ellers haft frygteligt travlt de seneste uger. Det er selvfølgelig hårdt for ham, men også for mig. Jeg har været meget mere alene med børnene, end jeg plejer. Måske er det noget, vi lige så godt kan vænne os til, men de næste 10 dage bliver det i det mindste bedre (for mig), for her til aften har Oscar, Konrad og jeg hentet Moster Lena i lufthavnen. Vi har glædet os så meget til hun skulle komme, og nu er hun er endelig.