Bærplukning

I dag har vi været ude og plukke jordbær og hindbær. Det er åbenbart sidst på sæsonen, så der var ikke så mange jordbær tilbage, men det lykkedes os alligevel at finde en del. Drengene var en overraskende stor hjælp, og hvordan det end gik til, så spiste de ikke et eneste bær undervejs. Hindbærsæsonen skulle ifølge stedets hjemmeside være i fuld gang lige nu, men det var endnu sværere at finde modne hindbær, så det blev kun til en lille bakke. Til gengæld var det billigt - 5 dollars (under 30 kr.) for kassen med jordbær og 60 cent (ca. 3 kr.) for bakken med hindbær. Så vi fik friskplukkede jordbær med mælk til dessert i dag - præcis som jeg husker det fra mine egen barndoms somre.

Da vi var færdige med at plukke bær, spiste vi frokost på en restaurant, der lå på gården. Vi nåede kun lige ind ad døren, før det stod ned i stænger. Hvor heldig har man lov at være? Det betød dog, at vi sprang ponyridning og karruseller over, som ellers også findes på gården. Vi så ikke den del, men så vidt jeg ved, er stedet nærmest mere en forlystelsespark end en egentlig bondegård. Uanset hvad, så var det en hyggelig tur, og noget vi helt sikker godt kan finde på at gøre igen. Og især med den madkultur, der findes her, så synes jeg, det er fedt at vise børnene, hvor maden egentlig kommer fra.

Første sommerferiedag

I går havde Oscar sidste skoledag inden ferien. Og så alligevel ikke helt, for han skal også i summer school. De har ferie fra nu af og indtil starten af september, og det syntes vi, var for lang tid, når nu han først lige er ved at falde til. Så fra på tirsdag og to uger frem er det summer school i 3 timer om dagen, og igen i 2 uger i slutningen af sommeren. Jeg har glædet mig til det, for det betyder at vi alle tre (Oscar, Konrad og mig) kan komme af sted på ture sammen om formiddagen, og så kan Oscar komme i preschool om eftermiddagen imens Konrad alligevel sover middagslur.

Og vi har i hvert fald udnyttet den første sommerferiedag til fulde. I morges var jeg til forældresamtale med Oscars lærer på skolen. Det gik rigtig godt. Hun havde kun positive ting at sige om vores lille, store dreng. Han er blevet god til engelsk og taler nu i hele sætninger, han er god til at koncentrere sig, når de skal sidde stille og arbejde, han er faldet godt til socialt, han elsker at lære nye ting, han hører efter, hvad lærerne siger, osv. Så vi er meget stolte af ham. Han har klaret alle de forandringer, vi har udsat ham for, helt utroligt flot, og han udvikler sig helt vildt midt i det hele. Han kan nu skrive bogstaver, tegne ting der ligner noget, farvelægge ting uden at tegne udenfor stregerne, forstå det meste, når vi læser for ham på engelsk osv.

Inden vi flyttede var jeg ret meget imod alt det "ævl" om læring i børnehavealderen. Jeg syntes det var synd for børnene, at de ikke fik lov at have deres barndom i fred. Men jeg må indrømme, at jeg er ved at ændre mening. Jeg kan stadig ikke udstå "læreplaner" og især ikke ideen om, at alle børn skal lære det samme og på samme tid, men hvis det gøres som her, hvor læringen er drevet af børnene selv, så synes jeg, det er fedt. I Oscars preschool har de "work time" på bestemte tidspunkter hver dag, hvor de skal sidde stille og arbejde, men de vælger selv med hvad, og der er kun eneundervisning (læreren og de to hjælpelærere går rundt imellem børnene og hjælper dem på skift og efter behov). Udover det, har de også samlinger, hvor de skal sidde stille og lytte til læreren - fx gennemgår de kalenderen, synger osv. hver morgen, og så har de selvfølgelig tid til leg. Men alt i alt, så ser jeg det ikke længere som et overgreb på Oscars barndom, men mere som en mulighed for ham.

Nå, der gik vist lidt politik i den... Men efter forældresamtalen kørte vi Simon på arbejde, og så tog Oscar, Konrad og jeg på stranden. I regntøj... Det meste af tiden var vi alene på stranden (fordelen ved at være der, når det regner, for ellers kan man næsten ikke kæmpe sig frem igennem menneskemængderne). Jeg hyggede mig på et tæppe, og Oscar og Konrad legede med sand, vand og mudder til den helt store guldmedalje. De blev temmelig våde trods regntøjet (ikke fra regnen, men fra det vand, de legede med), men de havde det sjovt. Undervejs holdt vi spisepause, hvor vi sad på et tæppe og spiste rugbrødsmadder. Jep, rugbrød. Simon bagte (Ikea-)rugbrød i forgårs, og det smager fantastisk.

Efter et par timer på stranden var det tid til at hente Simon igen. Der var nemlig Microsoft Family Luau her til eftermiddag. Det var en hel park fyldt med spiseboder og forlystelser. Vi fik pulled pork sandwiches og kage, og drengene hoppede i hoppeborge og spiste candy floss til de var blå i hovederne (bogstaveligt talt). Oscar kom også i nærkontakt med en sød lille alligator :-) Alt i alt et virkelig fint arrangement, de havde fået stablet på benene.

 

Skoleforestilling, svindel, bål og putning

Den seneste uge har budt på lidt af hvert, både godt og skidt. Simon har brugt aftenerne på at lære drengene at falde i søvn selv på værelset. Det går lidt op og ned, men han gør i hvert fald et stort arbejde med det, og det har da også givet os et par aftener, hvor vi har kunnet sidde i spisestuen og spille brætspil hele aftenen. Virkelig hyggeligt, og meget savnet med den slags tid til at være sammen.

Der gik dog lidt ged i projektet, da Konrad blev syg midt i sidste uge. Jeg ved ikke, hvad han fejlede, men han havde det i hvert fald ret skidt i et par dage. Vi måtte aflyse et par ture i parken og på stranden sammen med de andre mødre og børn, men heldigvis var han frisk til fredag, hvor der var skoleforestilling i Oscars preschool. De havde øvet sang og dans til forestillingen i ugevis, og det var bare så godt. Første del af showet var en sang med cirkustema, hvor Oscar var klædt ud som løve. Han var også med til at danse til et par andre sange, og gjorde det virkelig godt - kommer det helt objektivt fra moderen. Men jeg synes nu, at alle gjorde det godt, og det var et imponerende show, lærerene havde fået stablet på benene, især når man tænker på, at børnene er fra 2 1/2 til 4 år. De eneste, jeg ikke var synderligt imponerede over, var de andre forældre. De var ustyrlige. Jeg forstår ikke, hvordan det kan være så svært at slå r.... i sædet og blive siddende hele forestillingen igennem - det var jo trods alt kun en times tid. De fór rundt, og preschoolen havde en ansat til at stå hele forestillingen  igennem og fægte forældre væk, som var på vej op foran for at stå og tage billeder, så ingen andre kunne se.

En af de mindre gode ting, der er sket, er at Simon i sidste weekend blev ringet op af Visa, fordi de havde flagget en hævning på hans amerikanske kreditkort som mistænkelig. Det viste sig, at nogen havde brugt 1200 dollars på hans kort i Walmart. Nu går vi og venter på at få at vide, om vi kan få pengene tilbage. Det er ikke noget, vi tager for givet, men vi håber da på det. Men først skal de have deres anti fraud team på sagen, og så må vi se, hvad de kommer frem til. Og så skulle man tro, at historien stoppede der, men nej. Onsdag fik vi en mail fra banken i Danmark om, at de havde flagget en betaling som mistænkelig på Simons danske visakort. Denne gang havde nogen brugt 500 dollars i Target! Siger det lidt om det amerikanske banksystem, eller er det mon lige så slemt alle andre steder?

I går var vi til Skt. Hans fest hos Simons kollega Elona og hendes mand. De har en gård på den anden side af Seattle - en slags sommerhus - og havde inviteret os med til deres årlige bålfest derovre. Det var super hyggeligt, og drengene havde det så sjovt. Stedet var helt fantastisk. Der blev hverken sunget midsommervise eller bagt snobrød, men til gengæld fik vi prøvet at lave s'mores (sandwich af graham crackers, chokolade, og skumfiduser grillet på bålet). Vi fik også en sød gammel dames historie om, hvordan hendes forældre kom herover fra Finland i 1912, og hvordan det derefter gik. Elsker den slags. Drengene sov næsten inden vi var nået ud af indkørslen :-)

Og så til billederne. Først fra en tur i parken med King, inden Konrad blev syg. Vi så både dådyr (på billedet bag Konrad og King) og skildpadder.

Skoleforestillingen. Oscar sidder under den pink blomst, længst til venstre af de 4 løver i gule T-shirts (bemærk i øvrigt moderen, der forsøger at snige sig forbi hende, der holder vagt). Billede nr. 2 er af klassen over Oscar.

Skt. Hans festen. På nederste billede grilles der skumfiser.

Oscar 4 år

I dag er det Oscars 4 års fødselsdag. Vi startede dagen med at stå tidligt op og dække bord med flag, lys og gaver. For første gang i meget lang tid, var Oscar ikke den første, der stod op, så vi fik lov til at vække ham med flag og fødselsdagssang.

Gaverne var et kæmpe hit. Han blev oprigtigt begejstret for hver og én. Han fik rigtig mange fine ting, bl.a. en cykel, en masse lego, tegne/male-ting, en fodbold, to spil, et puslespil, bøger, tøj og en hel masse andet. Og jeg ved, at der er mere på vej en af de næste dage. Den lille, forkælede dreng. Der blev også tid til et par Skype-opkald med familie hjemme i Danmark.

Kl. 9 kørte vi ham i preschool, hvor de skulle øve deres forestilling, som vi skal hen og se om et par uger. Da de var færdige kl. 11.30, vendte Konrad og jeg tilbage med frugt, kage og goodie bags til alle børnene. De startede med at holde samling, hvor de sidder i en cirkel på gulvet. Oscar skulle stå for kalenderen (de snakker hver dag om hvilken dag, dato, måned og år, det er, og retter det på kalenderen). Bagefter skulle Oscar vise et billede fra hvert år af sit liv indtil nu. Imellem hvert  billede sang de en sang om tiden, der går, og han skulle gå rundt om året i midten af cirklen (kort med alle månederne lagt ud på gulvet). Han så noget fortabt ud under hele seancen, men jeg tror nu alligevel, at han var glad for, at de gjorde så meget ud af det. Til sidst sang de Happy Birthday på engelsk, spansk, indisk (tror jeg) og fransk, og Oscar og Konrad uddelte goodie bags. Bagefter var der butterfly cookies, jordbær og vandmelon - og til sidst deres egne madpakker til dem, der havde lyst.

Efter frokosten tog Oscar med Konrad og mig hjem, så han kunne nå at lege med alle sine gaver. Simon var der også, for han arbejdede hjemme i formiddags og holdt fri, da vi kom hjem. Så hele eftermiddagen blev der bygget med lego, leget med modellervoks og svæveflyver og spillet spil. Til aften var det meningen, at vi ville have været på restaurant, men da vi spurgte Oscar, hvad han foretrak, så ville han faktisk hellere spise hjemme, så der var mere tid til at lege. Så sådan blev det. Så lavede vi bare vores egen is med knuste Oreos til dessert i stedet.

Og nu, efter 5 godnathistorier (vi skulle jo igennem alle de nye bøger), er Simon i gang med at putte. Det har været en super hyggelig dag for os alle fire, og især for Oscar, er jeg sikker på. I morgen skal vi ud og øve på den nye cykel og spille fodbold i parken. Der var simpelthen ikke tid til at få prøvet alt i dag. Men det må vel siges at være et succeskriterie, når man fylder 4 år :-)

Hverdag og lidt kulturchok

Vi er efterhånden ved at være kommet godt på plads i vores nye hus. Alle møbler er på plads, og alle flyttekasser er pakket ud. Vi mangler bare at hænge ting op - gardiner, billeder osv., og så venter vi på en sofa og en ny seng fra Ikea. Her er rigtig dejligt at være. Husets indretning er perfekt til os, og naboerne er super søde. Der er stadig nogle ting ved huset, der ikke er helt i orden, men nu er vi i dialog med vores udlejer, så jeg er fortrøstningsfuld.

Vi er faktisk på alle måder ved at finde os til rette i en normal hverdag. Jeg har endda fået lavet rigtig aftensmad til os de seneste dage. Det er nu skønt ovenpå to måneder med take away og færdigretter. Simon arbejder meget, men forventer at det bliver bedre efter næste uge. Det er hårdt for alle parter, men vi vidste på den anden side også godt, at han ikke kunne tage sine danske arbejdsvaner med herover, for kulturen er bare anderledes på det punkt.

I weekenden var jeg sammen med nogle af de andre mødre i den gruppe, jeg tidligere har nævnt. Vi skulle se premieren på Orange is the new black på Netflix. Det var hyggeligt, og de er virkelig søde, men det var også lidt af et kulturchok. Vi skulle alle have lidt mad eller drikke med til deling. Jeg var en af de første, der kom (medbringende frugt og juice), og jeg blev mere og mere overrasket, da den ene efter den anden dukkede op uden mad, men med en flaske vin i hånden. Jeg havde tydeligvis ikke helt forstået konceptet. Og det blev bare endnu tydeligere, da der pludselig skulle ryges af den hjemmedyrkede... Altså godt nok bliver det åbenbart lovligt i Washington fra d. 1. juli, men 8 ud af 9 var jo trods alt i bil. Heldigvis var det ikke alle, der var med på den. Halvdelen holdt sig til alkohol - for de flestes vedkommende, fordi de stadig ammer... Jow jow. Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal mene (eller jo, det gør jeg nok). Men for the record, så sprang jeg både det ene og det andet rusmiddel over. Så kedelig er jeg :-)

Og for lige at fortsætte med at fremhæve, hvor sund og fornuftig jeg er, så har Konrad og jeg været ude og finde fitness center i dag. Jeg har været i en del fitness centre i Danmark, og også en del, som jeg syntes var ret luksuriøse. Det kommer jeg aldrig til at synes igen. Det her center lever primært af Microsoft-ansatte, som har som en del af deres benefits, at de kan blive gratis medlemmer af et fitness center (altså gratis for medarbejderne, ikke for Microsoft). Der er ca. 30.000 kvm. bare i Bellevue-afdelingen. Og der er alt! Altså udover de helt basic ting som 4 kæmpe træningsområder med forskellige grader af belysning (seriøst) og 4 opvarmede, indendørs pools, så har de også bl.a. preschool, restaurant, blomsterbutik og frisør, for bare at nævne noget af det, jeg synes er mest mærkeligt. Men det er lækkert. Uden tvivl. De 4 pools, børnepasningen (ikke preschoolen) og spa-afdelingen (ikke spa som i boblebad, men som i massage, hudpleje og alt det der) trækker da lidt. Og træningsmaskinerne og holdene selvfølgelig. Det er jo naturligvis den primære årsag til at melde sig ind. Helt sikkert. (Overhovedet på ingen måde, men de var sikkert også fine). Vi har fået en uges prøvemedlemsskab som starter på fredag, men jeg er ikke engang i tvivl om, at i hvert fald jeg skal meldes ind bagefter. Jeg er spændt på, hvad Simon siger. Men i weekenden skal vi i hvert fald i swimming poolen med drengene!

Så træt som aldrig før

I dag kom den store, orange container langt om længe frem. Vi blev færdige med rengøringen i går, og sov her i huset i nat. Da vi først havde flyttet de fleste af vores ting herud, virkede det så dumt at blive i lejligheden. Men vi havde jo ikke nogen møbler, så vi sov gulvet. Ikke noget jeg kan anbefale. Jeg tror egentlig at Simon og drengene sov fint, men jeg sov helt elendigt.

Flyttefolkene kom i morges ved 8.30-tiden, lige efter at Simon og Oscar var kørt, og de var nogle festlige fyre, som virkelig kunne få noget fra hånden. Først bar de alle vores ting ind. Bagefter samlede de alle de møbler, der var blevet skilt ad, og til sidst hjalp de med at pakke flyttekasser ud. Og gudskelov for det, for hold nu op hvor var der mange. Der var 172 items (møbler og kasser) i alt. Jeg pakkede selv alle køkkentingene ud. Jeg lover, at jeg aldrig igen køber en eneste køkkenting! Jeg tror, der var 25 kasser. Alt var i øvrigt pakket ind i helt overdrevne mængder af papir, så det var faktisk ret besværligt at få tømt en kasse.

Da flyttefolkene var gået ved 13-tiden, puttede jeg Konrad, og SÅ gik jeg ellers i gang. Ren hvirvelvind. Der blev pakket ud og pakket væk og flyttet rundt på ting og sager. Simon og Oscar kom hjem kl. 16, og så fortsatte vi i fællesskab. Undervejs forsøgte vi at varme en færdigkøbt tærte i ovnen til vores aftensmad. Her finder vi så ud af, at ovnen ikke kan temperaturindstilles. Der er "bake" eller "broil", og det er det! Jeg håber virkelig, at det bare er fordi vi ikke har forstået, hvordan man gør, for ellers virker de 25 kasser med køkkenting da helt håbløse. Hvordan skal jeg bage og lave mad i sådan en ovn?!

Nå, men efter aftensmaden fik jeg pakket lidt mere ud, imens Simon puttede drengene i deres nye soveværelse. Oscar gik omkuld inden der var gået 5 minutter, Konrad skal vist lige overtales. Og nu, kl. 21.15, holder jeg altså pause. Jeg mangler kun at pakke ca. 12 kasser ud, og eftersom vi endnu ikke har set skyggen af et håndklæde, bliver det nok nødvendigt at fortsætte lidt endnu.

Men efter de 12 resterende kasser kommer der selvfølgelig hele det store arbejde med at få flyttet rundt på tingene, hænge billeder op osv. For slet ikke at tale om alt det, vi skal ud og købe: tv, lamper, bogreoler, gardiner, sofa, seng osv. Rummene i vores nye hus er bare helt anderledes end i det gamle hus, og desuden er der flere kvadratmeter at fylde ud. Flyttemændene var i øvrigt flade af grin over vores mikroskopiske, europæiske seng, og de har jo ret. Den ser super fjollet ud i det store værelse. Men ih, hvor jeg glæder mig til at sove der i nat!

På gulvet

Containeren ankommer

Røde løbere til flyttemændene

Konrad spiller på tablet imens der flyttes omkring ham

Flytterod

Mere flytterod