Stadig ingen baby

Jeg har nu været gravid i længere tid end jeg tidligere har prøvet (38 uger og 4 dage), og jeg er ved at være temmelig utålmodig. Vi vil bare så gerne have ham ud. Og det hjælper heller ikke på det, at jeg i dag har været til scanning og at de skønner hans vægt til næsten 4200 g. Så nu skal jeg til test for graviditetsbetinget sukkersyge, og de taler om overvågning, medicin, igangsættelse, kejsersnit, skuldre der brækker, iltmangel, hjerneskade og det, der er værre. Nogle vil måske se det som betryggende, at de er så risikobevidste, men jeg synes det er hysterisk. 4200 g. er da stort, men jeg synes de hidser sig op på en måde, jeg ikke kan forestille mig, at de ville gøre i Danmark. Jeg har jo født uden problemer før, og der er da så mange kvinder før mig, der har født endnu større børn. Men samtidig er det svært ikke at blive bekymret, når de på den måde maler fanden på væggen. Der MÅ jo virkelig ikke ske ham noget. Så jeg gør pænt som de siger, imens jeg knurrer lidt for mig selv og bare håber på, at han snart dukker op så vi kan få det pjat overstået. Han må bare godt lige vente til jeg bliver færdig med at vaske næste størrelse tøj. Det virkede pludselig vigtigt.

Og så kan jeg ellers meddele, at vi absolut ingen sne har her. Så det I sikkert hører om snestorm osv., det foregår kun på den anden kyst. Vi har tværtimod rigtig lunt og forårsagtigt vejr. I weekenden var vi endda i haven. Altså ikke for at plante, for der kommer jo nok frost igen, men vi fik ryddet op, fejet, fjernet grene fra efterårsstormene osv. Det var skønt at få gjort, og det er en fornøjelse at se derud nu. Jeg håber sådan at Alfred bliver en nem baby, for så har jeg store planer om en krukke-køkkenhave her til sommer. Jeg har allerede købt et par krukker og nogle poser med frø. Så optimistisk er jeg nemlig. Og jeg ved også, hvor hængekøjen skal hænge, når Alfred og jeg skal sove synkronlur i haven - ham i sin slyngevugge og mig i min hængekøje. Så en hængekøje bliver det næste, jeg skal have skaffet.

Ellers er der ikke så meget at fortælle. Der sker intet spændende for tiden. Vi er mest bare herhjemme og venter. Resten af verden er ved at gå amok over, at Seattles Seahawks igen er kommet i Superbowl-finalen. De skal vist spille mod New England Patriots. Personlig er jeg ret ligeglad, bortset fra, at det betyder, at jeg helst ikke må føde på søndag, for der bliver det nok nærmest umuligt at finde børnepasning til de kommende storebrødre. Vi har jo en aftale med vores nabo om at de passer dem, men det vil jeg ikke engang overveje, hvis det falder sammen med kampen, for hvis nogen går op i sport, så er det dem.

Næsten klar til Alfreds ankomst

Jeg er i dag 36 uger og 2 dage henne i graviditeten, og vi har netop brugt endnu en weekend på at gøre klar til lillebrors ankomst. Så nu er den udvidede to do-liste snart klaret - i ved den med "gøre køleskabet rent", "rydde op i garagen" osv. Det er en skøn fornemmelse. Der er bare nogle småting tilbage på listen, og så er det ellers tid til den næste liste, som er den med alt det, jeg bare gerne vil nå, hvis der er tid - vaske de større størrelser af babytøjet på forhånd, lave mere mad til fryseren osv. Og ja, jeg er glad for lister. De gør, at jeg ikke behøver at have det hele inde i hovedet, og det gør altså det hele meget nemmere.

Nå, men jeg har jo også fået taget en masse billeder af det nye babyværelse. Som I kan se på døren, skal lillebror hedde Alfred. Det tog noget tid at komme frem til det, men nu føles det helt rigtigt. De fleste af tingene på værelset er enten fra Oscars eller Konrads babytid, og resten er stort set hjemmelavet. Jeg har selv været i gang med at lave uro til puslebordet, sætte papir i rammer, lave luftballoner, sy bolde, sy pude, strikke tæppe og sy sengetøj. Jeg gjorde noget lignende, da Oscar blev født, men fordi Oscar var så lille, da Konrad kom til verden, havde jeg desværre ikke ret meget tid til den slags, da jeg var gravid med Konrad. Så jeg er super glad for, at jeg har fået endnu en chance for at indrette et lille babyværelse med en masse hjemmelavede ting. Det har været så hyggeligt.

Derudover er der sat autostole i bilerne, og vuggen, kravlegården og barnevognen er samlet. Nu hvor det hele står klar til ham, glæder jeg mig endnu mere. Oscar og Konrad glæder sig også rigtig meget. I tirsdags var vi alle fire på rundvisning på fødegangen, og da vi skulle hjem, var Konrad helt ulykkelig, for vi skulle jo have babyen med hjem (vi har talt med ham om, at jeg skal hen på hospitalet og føde). Det hjalp dog lidt da vi fortalte, at han skam kom med hjem, bare stadig inde i maven. Jeg tror de to bliver verdens bedste storebrødre.

Desværre har vores plan A for pasning af drengene under fødslen (vores nabo) netop ringet og sagt, at hun er blevet syg med høj feber. Det kunne jeg da godt lige have undværet. Men heldigvis er der andre, der har tilbudt at hjælpe, hvis de er hjemme, når det sker, så vi finder nok ud af noget. Og hun kan jo også nå at blive rask inden. I værste fald har jordemoderen sagt, at vi bare kan tage dem med, og så finder vi ud af noget derfra, så det går jo nok. Det er alligevel en af de der ting, man bare ikke kan planlægge sig helt ud af (hvor meget det end irriterer mig).

Konrad 3 år

I fredags var det Konrads 3 års fødselsdag. Jeg tror egentlig ikke at det var en dag, han havde glædet sig til på forhånd, for det virkede ikke som om, han helt forstod, hvad det ville sige. Men da dagen først kom, var han vældigt begejstret. Vi startede med at vække ham med sang og flag (dejligt at han lige sov længe den dag), og så spiste vi morgenmad ved det fødselsdagspyntede bord, og han pakkede gaver op. Han blev glad for alle gaverne, men især et værktøjssæt fra os, var et stort hit.

Om formiddagen samlede vi Konrads nye "stor-drenge-seng", som han fik i gave af os. Ved middagstid var jeg til jordemoder. Imens byggede Simon med Lego sammen med drengene, og da jeg kom tilbage fik vi boller, varm kakao og chokoladekage, som Konrad selv havde pyntet. Så var det tid til en lille lur i den nye seng, og til sidst sluttede vi dagen af med at tage ud og spise. Desværre på en temmelig dårlig restaurant, viste det sig, men drengene fik da deres is til dessert, og det er jo det vigtigste på sådan en dag.

Så det blev faktisk alt i alt en rigtig vellykket fødselsdag. Jeg var ellers lidt bekymret i dagene op til, for især tirsdag og onsdag havde jeg det ret skidt. Det gjorde ondt i maven bare jeg lavede det mindste, så jeg tilbragte lige et par dage på ryggen imens Simon knoklede rundt herhjemme og tog sig af det hele. Og onsdag var som bekendt nytårsaften, så den sprang vi lige let og elegant henover. Drengene fik morgenmad til aftensmad og blev puttet til normal tid, og Simon og jeg spiste rugbrødsmadder i sengen imens vi så dronningens nytårstale. Ikke den festligste nytårsaften... Men det var alligevel også underligt at holde nytår herovre. Det var som om, at det RIGTIGE nytår lå lige omkring kl. 15 vores tid (passer sjovt nok med kl. 12 midnat dansk tid). Resten af dagen var sådan en pseudonytårsaften.

Men på Konrads fødselsdag var jeg som sagt til jordemoder. Der var smerterne ved at være væk, og konklusionen blev, at det måtte have været babyens position, der havde gjort det, for hun kunne i hvert fald ikke finde andre grunde. Alt var fint. Så det var lidt en lettelse. Det ligger jo i baghovedet, at hvis jeg føder lige så tidligt som med Konrad, så er det om en uge, og jeg vil bare helst vente lidt.

Ellers har de seneste dage været gode. Vi har knoklet rundt og ordnet hus, babyting og vasketøj, og så fik vi i weekenden lavet lasagner, tærter, pølsehorn, pizzaboller og grovboller. Alt sammen til vores nye kummefryser i garagen, så vi har et lager til efter fødslen. Vi har også været på kæmpeindkøb i Costco, så pantry'et (hedder det spisekammer? viktualierum?) er også blevet fyldt. I det hele taget føler jeg mig nu ret godt forberedt.

I mandags holdt vi fødselsdag for Konrad i preschoolen. Ikke den bedste dag til det, for det var første dag efter ferien og der er startet en masse nye børn i hans klasse. En del af dem var ikke så glade for at være der (for at sige det mildt). Så det var lidt kaotisk. Men lærerne gjorde, hvad de kunne, og Konrad fik sin fødselsdagssang og alle børnene fik frugt og cookies. Fordelen ved alle de nye børn er, at Konrad nu føler sig som en af dem, der er "god til" at gå i preschool, fordi han har gået der længere. Så på trods af de nye børns skrig og skrål, går det faktisk nemmere med at aflevere ham nu end før ferien.