Næsten klar til Alfreds ankomst

Jeg er i dag 36 uger og 2 dage henne i graviditeten, og vi har netop brugt endnu en weekend på at gøre klar til lillebrors ankomst. Så nu er den udvidede to do-liste snart klaret - i ved den med "gøre køleskabet rent", "rydde op i garagen" osv. Det er en skøn fornemmelse. Der er bare nogle småting tilbage på listen, og så er det ellers tid til den næste liste, som er den med alt det, jeg bare gerne vil nå, hvis der er tid - vaske de større størrelser af babytøjet på forhånd, lave mere mad til fryseren osv. Og ja, jeg er glad for lister. De gør, at jeg ikke behøver at have det hele inde i hovedet, og det gør altså det hele meget nemmere.

Nå, men jeg har jo også fået taget en masse billeder af det nye babyværelse. Som I kan se på døren, skal lillebror hedde Alfred. Det tog noget tid at komme frem til det, men nu føles det helt rigtigt. De fleste af tingene på værelset er enten fra Oscars eller Konrads babytid, og resten er stort set hjemmelavet. Jeg har selv været i gang med at lave uro til puslebordet, sætte papir i rammer, lave luftballoner, sy bolde, sy pude, strikke tæppe og sy sengetøj. Jeg gjorde noget lignende, da Oscar blev født, men fordi Oscar var så lille, da Konrad kom til verden, havde jeg desværre ikke ret meget tid til den slags, da jeg var gravid med Konrad. Så jeg er super glad for, at jeg har fået endnu en chance for at indrette et lille babyværelse med en masse hjemmelavede ting. Det har været så hyggeligt.

Derudover er der sat autostole i bilerne, og vuggen, kravlegården og barnevognen er samlet. Nu hvor det hele står klar til ham, glæder jeg mig endnu mere. Oscar og Konrad glæder sig også rigtig meget. I tirsdags var vi alle fire på rundvisning på fødegangen, og da vi skulle hjem, var Konrad helt ulykkelig, for vi skulle jo have babyen med hjem (vi har talt med ham om, at jeg skal hen på hospitalet og føde). Det hjalp dog lidt da vi fortalte, at han skam kom med hjem, bare stadig inde i maven. Jeg tror de to bliver verdens bedste storebrødre.

Desværre har vores plan A for pasning af drengene under fødslen (vores nabo) netop ringet og sagt, at hun er blevet syg med høj feber. Det kunne jeg da godt lige have undværet. Men heldigvis er der andre, der har tilbudt at hjælpe, hvis de er hjemme, når det sker, så vi finder nok ud af noget. Og hun kan jo også nå at blive rask inden. I værste fald har jordemoderen sagt, at vi bare kan tage dem med, og så finder vi ud af noget derfra, så det går jo nok. Det er alligevel en af de der ting, man bare ikke kan planlægge sig helt ud af (hvor meget det end irriterer mig).