Stadig ingen baby

Jeg har nu været gravid i længere tid end jeg tidligere har prøvet (38 uger og 4 dage), og jeg er ved at være temmelig utålmodig. Vi vil bare så gerne have ham ud. Og det hjælper heller ikke på det, at jeg i dag har været til scanning og at de skønner hans vægt til næsten 4200 g. Så nu skal jeg til test for graviditetsbetinget sukkersyge, og de taler om overvågning, medicin, igangsættelse, kejsersnit, skuldre der brækker, iltmangel, hjerneskade og det, der er værre. Nogle vil måske se det som betryggende, at de er så risikobevidste, men jeg synes det er hysterisk. 4200 g. er da stort, men jeg synes de hidser sig op på en måde, jeg ikke kan forestille mig, at de ville gøre i Danmark. Jeg har jo født uden problemer før, og der er da så mange kvinder før mig, der har født endnu større børn. Men samtidig er det svært ikke at blive bekymret, når de på den måde maler fanden på væggen. Der MÅ jo virkelig ikke ske ham noget. Så jeg gør pænt som de siger, imens jeg knurrer lidt for mig selv og bare håber på, at han snart dukker op så vi kan få det pjat overstået. Han må bare godt lige vente til jeg bliver færdig med at vaske næste størrelse tøj. Det virkede pludselig vigtigt.

Og så kan jeg ellers meddele, at vi absolut ingen sne har her. Så det I sikkert hører om snestorm osv., det foregår kun på den anden kyst. Vi har tværtimod rigtig lunt og forårsagtigt vejr. I weekenden var vi endda i haven. Altså ikke for at plante, for der kommer jo nok frost igen, men vi fik ryddet op, fejet, fjernet grene fra efterårsstormene osv. Det var skønt at få gjort, og det er en fornøjelse at se derud nu. Jeg håber sådan at Alfred bliver en nem baby, for så har jeg store planer om en krukke-køkkenhave her til sommer. Jeg har allerede købt et par krukker og nogle poser med frø. Så optimistisk er jeg nemlig. Og jeg ved også, hvor hængekøjen skal hænge, når Alfred og jeg skal sove synkronlur i haven - ham i sin slyngevugge og mig i min hængekøje. Så en hængekøje bliver det næste, jeg skal have skaffet.

Ellers er der ikke så meget at fortælle. Der sker intet spændende for tiden. Vi er mest bare herhjemme og venter. Resten af verden er ved at gå amok over, at Seattles Seahawks igen er kommet i Superbowl-finalen. De skal vist spille mod New England Patriots. Personlig er jeg ret ligeglad, bortset fra, at det betyder, at jeg helst ikke må føde på søndag, for der bliver det nok nærmest umuligt at finde børnepasning til de kommende storebrødre. Vi har jo en aftale med vores nabo om at de passer dem, men det vil jeg ikke engang overveje, hvis det falder sammen med kampen, for hvis nogen går op i sport, så er det dem.