Ferien i Danmark

Vi havde den dejligste tid i Danmark. Inden vi tog af sted, havde jeg kun lavet tre aftaler, men på en eller anden måde endte vi alligevel med et helt vildt program, hvor alle dagene blev fyldt ud med herlige mennesker og sjove oplevelser. De første 6 dage boede vi hos Mormor og Morfar-Claus i Holstebro og de sidste 6 dage i Århus hos Bedstefar og Bedstemor.

Den første dag var vi på besøg hos Ingrid, Søren og Helena. Det var super hyggeligt som altid, og de havde sørget for rigtig dansk frokost med rugbrød og leverpostej og det hele. Oscar, Konrad og Helena kastede sig ud i leg, som om de aldrig havde lavet andet. Det var skønt at se. Om eftermiddagen skulle Søren og Helena af sted til hver deres, så Ingrid, drengene og mig tog en tur ned i gågaden, hvor jeg fik gjort de første danske indkøb. Om aftenen var vi med Mormor og Morfar-Claus en tur forbi Morfar-Claus' ældste søn for at se deres nye dværgkanin, som i øvrigt var helt utroligt sød. Oscar gik direkte ind og legede med deres 7-årige dreng, og værdigede knap kaninen en blik. Konrad hyggede sig med at fodre den.

Om onsdagen havde jeg Konrad med en tur i Kvickly efter flere danske sager, imens Oscar hjalp Morfar-Claus med at finde og levere nogle orme til en-eller-andens kompostbunke. Om aftenen var vi på besøg hos Mormor-Mona. Morfar kunne desværre ikke være hjemme, men til gengæld var Onkel Thomas der. Også en rigtig hyggelig aften, hvor drengene og Onkel Thomas byggede med Lego, imens damerne snakkede.

Torsdag passede Morfar-Claus Konrad imens jeg tog Oscar med i badeland. Først var han ikke helt sikker på, at han havde lyst, men da vi først kom af sted var det et kæmpe hit. Han fik lov til at plaske rundt i en flydeting med hul i midten, selvom jeg normalt mener, at det er bedst uden alle de flydeting. Men han var så stolt over at han kunne selv. Til sidst tog han endda en svømmetur kun med svømmevinger på. Det var helt fantastisk, når man tænker på, at han i starten af sommeren knap nok turde få våde tæer i det ellers ganske lune vand på stranden.

Om aftenen kom et par af Mormor og Morfar-Claus' venner på besøg. Det er planen, at de skal med herover, når Mormor og Morfar-Claus kommer engang til næste år, så det gav mening lige at hilse på dem.

Fredag havde Mormor fri fra arbejde, så der kørte vi ned og besøgte Oldefar og Oldemor på plejehjemmet. Det var en rigtig hyggelig tur, og Oldefar blev SÅ glad for at se sine oldebørn. Drengene hyggede sig så meget, at de ikke ville med hjem. Men det er også et godt sted at komme med børn, for de har både legehjørne indenfor og geder udenfor, så der er masser at lave for dem.

Om aftenen kom Morfar-Claus' yngste søn forbi med familien, så der var endnu engang legekammerater til rådighed til drengene. Og de kom endda igen til morgenmad dagen efter, inden vi skulle køre mod Århus.

Den første aften i Århus skulle Bedstefar og Bedstemor til fest, så for at jeg ikke skulle sidde alene i deres store hus efter at drengene var puttet, kom Moster Lena og Onkel Nils forbi og underholdt mig. Søndagen blev brugt sammen med Bedstefar og Bedstemor, og jeg fik god tid til at slappe af for mig selv imens de legede med drengene.

Mandag var Bedstemor så sød at tage sig af drengene, imens jeg tog på shoppetur med Moster Lena. Jeg fik købt stort set alt, hvad jeg havde på listen, og der blev endda tid til smørrebrød på en hyggelig lille restaurant og en kop varm kakao på Baresso. Og jeg må indrømme, at det var herligt med sådan en hel dag af sted uden børn.

Tirsdag var det Bedstemors fødselsdag. Om dagen skulle hun forberede en masse til aftenens gæster, så der tog jeg drengene med på Hovedbiblioteket og Aros sammen med Moster Lena og Onkel Nils. Om aftenen kom Onkel Mads, Cecilie og noget mere familie til fødselsdag. Det blev en rigtig god og festlig aften, og det var især dejligt at se Onkel Mads og Cecilie igen.

Onsdag tog drengene, Moster Lena og jeg en tur i Legoland. Vejret var ikke det allerbedste til det, men heldigvis fandt vi på at tørre Konrads gennemblødte bukser under en håndtørrer, og så gik det jo alt sammen alligevel. Vi fik prøvet en masse, og vi havde det vist alle sammen ret sjovt. Oscar blev stukket af en hveps for første gang, men Falck kunne heldigvis hjælpe med noget, han kunne få på øret, hvor han var blevet stukket, og han tog det rigtig pænt.

Den sidste dag i Danmark, torsdag, var vi forbi Cecilie om formiddagen. Hun pakkede tæppe og madkurv, og så drog vi af sted mod en legeplads. Da vi var 10 meter derfra åbnede himlen sig pludselig, og så blev vi ellers alle 4 plaskvåde inden vi nåede i ly under et halvtag. Ikke den bedste start på en picnic, men heldigvis klarede det op, så drengene trods alt kunne lege på legepladsen. Bagefter gik turen tilbage igen, hvor vi mødtes med Bedstemor, og sammen med hende kørte direkte videre til Randers Regnskov. Endnu en god tur, hvor vi fik set en masse spændende dyr, man ellers ikke ser.

Det sociale og en lille nyhed

Inden vi tog til Danmark syntes jeg, det stod lidt stille mht. at møde nye mennesker herovre, og jeg var så småt begyndt at affinde mig med, at det nok bare var sådan, det skulle være. Men nu er sommerferien ved at være slut, og det kan mærkes. Pludselig har vi så mange planer, at det næsten er for meget (men kun næsten). I går fik jeg midlertidigt hevet mig ud af jetlagget og slæbt mig selv af sted til Book Club i den forvoksede mødregruppe, jeg er med i. Det var super hyggeligt, men bogsnak blev det nu ikke til :-)

På lørdag får vi sandsynligvis besøg af et par, der lige er flyttet herover, og hvor kvinden er dansk. Søndag skal vi besøge et kinesisk par, som Simon kender fra arbejde, og lige bagefter er vi inviteret til børnefødselsdag hos en anden kollegas søn. Weekenden efter er der endnu en børnefødselsdag hos et nogen, vi har set nogle gange.

Jeg synes det er vildt fedt at komme tilbage til alle de invitationer, og det bliver spændende at møde alle de nye mennesker. Eneste minus er, at det virkelig trækker ud med jetlagget denne gang. I nat var klart en forbedring - jeg sov helt til kl. 5, og så en lille lur igen senere, fordi Simon arbejder hjemme. Men ellers har jeg været lysvågen et sted mellem kl. 12 og 3 alle de andre dage. Og selvfølgelig slået helt ud ved 18-19-tiden om aftenen.

Og så er der også lige noget, som jeg ikke har fået offentliggjort på bloggen endnu. For 3 måneder siden skrev jeg et indlæg på bloggen, der hed "Så træt som aldrig før". Jeg havde rigtig god grund til at være træt ovenpå flytningen og alt det der, men i dagene efter syntes jeg nu alligevel, at det var lige voldsomt nok. Og ganske rigtigt. Der var endnu en lillebitte grund til min træthed :-) Den lille grund er nu så stor, at jeg kan mærke den sparke, og storebrødrene glæder sig til at møde den engang omkring den 7. februar 2015. Og bortset fra jetlagget, så er jeg heldigvis ved at være ovre den værste træthed, og jeg har det rigtig fint.

Flyrejsen, hvor alt gik galt

Vi er langt om længe tilbage fra vores ferie i Danmark. Det har været skønt at være der, men det gemmer jeg lige til næste indlæg. Først må I høre "lidt" om flyrejsen, hvor alt gik galt. Vi fløj af sted fra Seattle søndag kl. 13.23. Eller, faktisk ikke lige til tiden, for allerede der startede det. Vi blev forsinkede allerede inden vi lettede. De første 11 timers flyvning gik fint nok. Det er hårdt at rejse så længe alene med to børn, men jeg synes nu de klarede det hele rigtig fint. Jeg selv var ret udmattet, da vi nærmede os Amsterdam, hvor vi skulle mellemlande. Børnene ville ikke sove på flyet, og jeg opgav at forsøge at få dem til det, da jeg stadig husker tydeligt, hvordan det gik, da vi fløj til USA første gang. Men lige idet vi lander, falder de selvfølgelig begge i søvn, så jeg må slæbe to sovende børn + håndbagage ud af flyet. Heldigvis skulle vi have klapvognen udleveret ved gaten, så jeg i det mindste kunne lægge Konrad i den. Uheldigvis havde Delta mistet klapvognen siden vi tjekkede den ind ved gaten (!), så der røg den plan. Oveni det, var vi kommet så meget for sent, at vi ikke længere kunne nå flyet til Billund, hvilket betød 3 ekstra timer i lufthavnen - lige hvad vi havde brug for.
Der var absolut ingen hjælp at hente fra personalet i lufthavnen - ikke så meget som en bagagevogn med plads til et barn, kunne de fremskaffe. Så jeg endte med at slæbe to halvsovende og storskrigende børn + tung håndbagage igennem lufthavnen. Da jeg fik øje på et skilt, hvor der stod, at der var 24 minutters gang til gaten, tog vi os lige en fælles tudepause på det nærmeste gulv. Da vi endelig nåede gaten var det næsten tid til at boarde, men først var der lige en lang bustur ud til flyet. Endnu engang faldt børnene i søvn, så jeg måtte slæbe to sovende børn op ad den stejle trappe til flyet. Heldigvis var der nogle søde medpassagerer, der tilbød at tage mine tasker. Oscar vågnede først, da vi holdt i bilen hos Mormor og Morfar Claus. Konrad vågnede og skreg lidt mere i flyet på vej til Billund. Da vi skulle ud af flyet fik jeg igen hjælp af nogle søde passagerer, og den ene af dem hjalp mig faktisk hele vejen ud i ankomsthallen. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort uden hende. Hun tog mine kufferter af bagagebåndet og passede på Oscar, der sov på gulvet imens jeg var henne for at finde ud af, hvad der var sket med klapvognen (som vi i øvrigt først så igen om torsdagen efter en masse fnidder og endda mails på hollandsk!). Og hun hjalp med at stabilisere sovende Oscar ovenpå kufferterne på bagagevognen, så han ikke væltede af, imens jeg prøvede at køre den med Konrad på armen.
I ankomsthallen tog Mormor og Morfar Claus over, imens jeg forsøgte at få udleveret vores lejebil (hvilket igen tog en evighed fordi "systemerne drillede"). Ret forfærdelig tur, og jeg troede faktisk ikke det kunne have været ret meget værre.

11 dage senere: Hjem igen. Allerede inden vi tog af sted til lufthavnen begyndte det. Fik en mail om, at flyet fra Amsterdam var 50 minutter forsinket. I Billund kunne jeg ikke tjekke ind, og eftersom det det også tog ham, der skulle hjælpe mig 45 minutter, så gætter jeg på, at han heller ikke kunne få det til at virke. Heldigvis var Mormor og Morfar Claus igen med i lufthavnen, så de kunne tage sig af drengene imens. Da det lykkedes skulle vi igennem security, hvor min taske skulle gennemrodes inden vi kunne komme videre. Men vi nåede det, og flyet kom af sted til tiden. Vi fik endda klapvognen ved gaten i Amsterdam uden alt for meget ballade, så Konrad lige kunne nå en middagslur i lufthavnen inden vi skulle videre. Efter at de var gået i gang med at boarde blev afgangen dog pludselig udsat yderligere 2 timer til 18.30. Så alle ud igen og endnu mere ventetid. Vi var heldigvis ikke nået ind. Da 2. forsøg på boarding senere var i gang, blev flyet i stedet aflyst, så endnu engang skulle alle ud igen. Derefter blev vi sendt hen for at stå i kø til booking af hotel og transport. Bagefter stod vi i kø til busserne, der skulle hente os, og da vi endelig kom ud til bussen, viste det sig, at den første kun havde 6 ledige pladser, og den anden var blevet væk (!). Endelig kom den dog og efter 45 minutters kørsel var vi på hotellet. Kl. var næsten 20, da vi fik vores værelse (dog uden den børneseng, jeg havde bestilt). Aftensmaden var tydeligvis det billigste, de kunne finde i fryseren. Virkelig uappetitligt, men vi havde jo ikke andet valg. Hverken flyselskabet eller hotellet kunne/ville skaffe ekstra bleer, og jeg havde jo ikke jo ikke pakket til overnatning, så panikken lurede (kufferterne havde de beholdt i lufthavnen). Næste morgen (da jeg spurgte for 4. gang), kunne jeg dog pludselig godt få nogen. De havde dem i et skab i receptionen, så jeg ved ikke lige hvad problemet var.
Vi blev kørt med bus tilbage til lufthavnen, hvor vi skulle tjekke ind forfra. Det tog lige så lang tid som første gang (igen "drillede systemerne"), så vi nåede kun lige med nød og næppe hen til flyet inden boarding. Heldigvis lettede det da denne gang. Vi blev en time forsinkede, men i det mindste nåede vi hjem. Det var igen 11 meget lange timer. Vi klarede det ikke uden skrigeri denne gang, men jeg tror ikke, det gik så galt, at de andre passagerer følte sig synderligt generede af det. Vi fik endda vores klapvogn udleveret ved gaten. Prisen for det var godt nok at samtlige børnefamilier endte helt bagerst i den uendeligt lange kø ved immigration... Drengene var igen faldet i søvn idet vi skulle til at lande, så Konrad sov i klapvognen, og Oscar sov på gulvet/op ad stolper/hvor som helst, imens vi stod i kø. Den sidste rest af energi brugte han på at løbe sin far i møde i lufthavnen og give ham verdens største knus. Konrad fik først sagt hej, da han vågnede kl. 4 her til morgen, godt 14 timer efter at vi landede :-)

Alt i alt vil jeg sige at selve flyvningerne gik fint - drengene klarede det hele så flot, selvom det var urimeligt hårdt for dem. Men alt omkring - bestilling, check-in, lufthavnspersonale, information, de kilometerlange køer, bustransport, hotelophold, bagagehåndtering osv. har været en fuldstændig forfærdelig oplevelse, og det er helt sikkert at jeg aldrig frivilligt flyver med Delta eller KLM igen, og slet ikke med børn.

Sommerferie

I dag er sidste dag i vores alt for korte fælles sommerferie. Vi valgte at blive hjemme i ferien og bare tage på endagsture. I mandags havde jeg børnene med på vandlegeplads imens Simon fik nogle velfortjente timers pause.

Tirsdag kørte vi en lang tur til the Olympic Peninsula, en halvø vest for Seattle. Vi holdt pause på en strand, hvor vi spiste frokost og børnene legede med vand og sten. Meget idyllisk. På vejen videre sov børnene imens vi nåede hele vejen til toppen af halvøen, hvorfra vi kunne se Canadas kyststrækning. Da børnene vågnede tog vi på Starbucks, og så gik turen ellers hjemad, med et aftensmad-stop på vejen. Egentlig var det ikke nogen specielt vild tur, og vi da før set mere spændende natur, men alligevel var det bare en af de dage, hvor det hele bare lykkedes og vi alle hyggede os.

Onsdag tog vi alle fire i biografen og så Planes 2 sammen. Det var hyggeligt, men det viste sig, at filmen var lige voldsom nok for Oscar. Og Konrad mistede lidt interessen undervejs. Så de burde nok begge to have været lidt ældre.

Torsdag og fredag brugte vi på stranden. Torsdagens tur var helt og aldeles mislykket med skinger kinesisk musik i baggrunden, alt for mange mennesker og et hundeforbud på stranden, som vi først blev klar over, da vi havde sat os godt til rette og børnene allerede var ude i vandet. Fredagens tur var til gengæld lige så perfekt som torsdagens var mislykket. Vi tog af sted tidligt om morgenen (uden hund), så vi næsten var de eneste på stranden, vejret var perfekt, og vi kom alle fire ud at bade en masse.

Og så blev det i dag. En underlig dag, fordi børnene og jeg skal rejse til Danmark i morgen, og fordi Simon og børnene nærmest har savnet hinanden lidt på forhånd. Simon har brugt hele dagen sammen med børnene, imens jeg har pakket og hvilet. De har været ude og spise frokost sammen, og ellers har de brugt hele dagen på at bygge med Lego.

I morgen formiddag kører Simon os til lufthavnen, og så ses vi først igen om næsten 2 uger. Jeg glæder mig meget til at komme til Danmark og se familien og nogle få venner igen, men jeg er også temmelig nervøs for flyveturen alene med de to små krudtugler. Jeg håber bare at den kommer til at gå bedre end sidste gang...

I Danmark skal vi bruge de første dage i Holstebro, hvor vi skal bo hos Mormor og Morfar Claus, og resten af tiden skal vi være i Århus, hvor vi skal bo hos Bedstefar og Bedstemor. Jeg ville ønske, vi også kunne have taget turen over broen til København og Nordsjælland, men jeg tror det bliver for meget med 3 stop på 11 dage, så det må vi desværre have til gode til næste gang.

Endnu en dag i Seattle

I sidste weekend købte vi jo et CityPass, som gjaldt til og med i dag. I går valgte vi at blive hjemme, så vi havde kun i dag til at få brugt resten af billetterne. Vi havde ikke tænkt over, da vi købte dem, at der i denne weekend var Seafair i Seattle, og vi blev advaret om, at det ville blive slemt, både trafikken og menneskemængderne. De ville bl.a. lukke den ene af broerne, imens der var Blue Angels-opvisning (med gamle militærfly). Jeg ved ikke om vi var heldige, men jeg synes nu ikke det var noget problem. Vi kørte længe inden broen blev lukket (man har vel små børn), så trafikken var ikke noget problem. Inde i Seattle mærkede vi heller ikke noget til det, bortset fra at der var en hel del sømænd på land i deres fine hvide uniformer (jeg går da ud fra, at det havde noget med den Seafair at gøre, for de lignede noget fra en gammel film).

Vi startede med en tur op i the Space Needle. Det var fint, og det skulle jo prøves, men helt ærligt, så var det også lidt kedeligt. Man kommer bare op og kan gå en tur rundt og se udsigten, og så er der en cafe i midten. Jeg er i hvert fald glad for, at vi ikke stod alt for længe i kø for det. Men jeg må give dem, at de laver en god Kobe Beef hot dog.

Bagefter tog vi monorail'en til downtown, og gik igen en tur ned til Pike Place Market. Der var stadig mange mennesker, men ikke helt så mange som i sidste weekend, så vi fik kigget os lidt omkring denne gang. Derefter gik den store jagt på the Waterfront, hvor både havnetur og akvarium fandtes. Det havde været nemt uden klapvogn, men vi kom ud på en længere tur, der involverede en noget skummel elevator i et p-hus, samt hjælp fra nogle rare mennesker. Vi fandt dog frem, og endda lige i tide til en havnerundfart. Det var en times sejltur i Puget Sound (vandet vest for Seattle) på en ret stor båd. Det var en meget hyggelig tur, og Oscar sagde på vejen hjem, at det var det, han havde syntes var sjovest i dag (jeg mistænker ham lidt for, at den is de fik på båden var involveret i vurderingen).

Efter sejlturen puttede vi Konrad i klapvognen og gik vi hen til akvariet. Det var et fint lille sted, hvor Oscar bl.a. fik malet en haj på kinden og rørt ved en masse havdyr i deres føle-bassiner. Alt i alt var det endnu en rigtig hyggelig dag i Seattle.