Det sociale og en lille nyhed

Inden vi tog til Danmark syntes jeg, det stod lidt stille mht. at møde nye mennesker herovre, og jeg var så småt begyndt at affinde mig med, at det nok bare var sådan, det skulle være. Men nu er sommerferien ved at være slut, og det kan mærkes. Pludselig har vi så mange planer, at det næsten er for meget (men kun næsten). I går fik jeg midlertidigt hevet mig ud af jetlagget og slæbt mig selv af sted til Book Club i den forvoksede mødregruppe, jeg er med i. Det var super hyggeligt, men bogsnak blev det nu ikke til :-)

På lørdag får vi sandsynligvis besøg af et par, der lige er flyttet herover, og hvor kvinden er dansk. Søndag skal vi besøge et kinesisk par, som Simon kender fra arbejde, og lige bagefter er vi inviteret til børnefødselsdag hos en anden kollegas søn. Weekenden efter er der endnu en børnefødselsdag hos et nogen, vi har set nogle gange.

Jeg synes det er vildt fedt at komme tilbage til alle de invitationer, og det bliver spændende at møde alle de nye mennesker. Eneste minus er, at det virkelig trækker ud med jetlagget denne gang. I nat var klart en forbedring - jeg sov helt til kl. 5, og så en lille lur igen senere, fordi Simon arbejder hjemme. Men ellers har jeg været lysvågen et sted mellem kl. 12 og 3 alle de andre dage. Og selvfølgelig slået helt ud ved 18-19-tiden om aftenen.

Og så er der også lige noget, som jeg ikke har fået offentliggjort på bloggen endnu. For 3 måneder siden skrev jeg et indlæg på bloggen, der hed "Så træt som aldrig før". Jeg havde rigtig god grund til at være træt ovenpå flytningen og alt det der, men i dagene efter syntes jeg nu alligevel, at det var lige voldsomt nok. Og ganske rigtigt. Der var endnu en lillebitte grund til min træthed :-) Den lille grund er nu så stor, at jeg kan mærke den sparke, og storebrødrene glæder sig til at møde den engang omkring den 7. februar 2015. Og bortset fra jetlagget, så er jeg heldigvis ved at være ovre den værste træthed, og jeg har det rigtig fint.