Lettelse og Thanksgiving

Jeg troede det aldrig ville ske, men i fredags kl. 22 blev de sidste håndværkere færdige i vores hus. Så nu er gulvtæppet lagt på plads i soveværelset, og det klamme, gamle tæppe i kælderen er blevet skiftet. Det er så rart! Endelig har vi vores hus for os selv igen, og vi kan endda bruge det hele. Så snart de var gået i fredags, skyndte vi os ned og hentede vores møbler ind fra garagen, og så brugte vi ellers resten af aftenen på at flytte det hele fint på plads igen.

De næste dage brugte vi på at komme i bund med oprydning, rengøring og tøjvask, så nu sidder jeg her og kan slappe af. Huset er rent og ryddeligt, alt tøj er vasket, børnene er nyvaskede og har leget pænt sammen hele formiddagen, aftensmaden er allerede i gang ude i køkkenet, haven blev ordnet tidligere på ugen. Der er faktisk ikke rigtigt noget, jeg skal. Selv de 48 pakkekalendergaver og næsten alle julegaverne er købt og pakket ind. Jeg tror aldrig, det er sket før. Det er lige før jeg begynder at lede efter et projekt, jeg kan kaste mig over. Måske bliver det oprydning i garagen :-) Og ellers er det jo heldigvis snart tid til at pynte til jul.

I går var det Thanksgiving Day, og som I måske kan forstå, var det ikke spor svært at finde på noget at være taknemmelig over. Vi fejrede det herhjemme, bare os fire. Det var uden kalkun og hvad der nu ellers hører sig til, men vi havde alligevel en rigtig hyggelig dag og aften. Da vi snakkede om, hvad vi var taknemmelige for, sagde Oscar med det samme, at han var taknemmelig for os! Den søde, lille dreng altså.

I dag er det også fridag for både Simon og Oscar - og Black Friday, så de fleste er nok ude og shoppe amok. Den del springer vi over, men det er super rart at have 4 sammenhængende fridage, hvor vi slet ikke skal noget. Vi får lavet en masse mad og leget en hel masse med Lego.

På mandag starter Konrad i preschool samme sted som Oscar. Jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå, men det er da heldigvis kun tre timer om dagen. Jeg snakkede med ham om det i onsdags, da vi afleverede Oscar og lige fik hilst på Konrads kommende lærer. På vejen hjem i bilen så han så tænksom og trist ud, at jeg fik helt ondt i maven, og så sagde han, at han nok ville komme til at græde, når "moderen" skulle gå. Årh... Det kommer "moderen" sikkert også til, men vi skal nok klare det alligevel! I tirsdags var vi på en slags afslutnings-udflugt. Jeg synes vi skulle slutte den her fase af vores liv af med en god oplevelse, så det ikke blev alt for trist. Så vi var i Woodland Park Zoo i Seattle, bare Konrad og mig. Det var en super hyggelig tur, og eftersom det regnede, havde vi næsten det hele for os selv, så vi fik set en masse dyr på ret tæt hold.