#notmypresident

Jeg har indtil videre forsøgt at undgå politik her på bloggen, men det er efterhånden ved at være lidt svært at være her i USA, med alt hvad der foregår politisk for tiden. Ikke at vi er personligt ramt (endnu), men det kommer for tæt på, og så er jeg helt ærligt bekymret for både USA's og hele verdens fremtid. Og når det fylder i mit hoved, så kommer det også ud på bloggen. Sådan er det bare.

Jeg græd, da det på valgdagen gik op for mig, at Trump havde vundet. Det kom helt bag på mig, at jeg reagerede sådan, men det var bare så uventet. Det var ikke fordi, jeg var kæmpe tilhænger af Hillary Clinton, men jeg har bare hele tiden syntes, at Trump er en farlig mand. Siden valgdagen har jeg dog forsøgt at glemme det hele lidt og tænke, at det nok ikke ville blive så slemt - han er jo trods alt ikke alene om at tage alle beslutningerne. Jeg har faktisk mange gange vrisset lidt af Simon, når han har bragt det op, for jeg gad bare ikke at høre mere om det.

Det var så indtil for en uge siden. Nu kan jeg ikke ignorere det længere, for nu ser jeg jo desværre dag efter dag hvilke sindssyge (bogstavelig talt) beslutninger, han tager. Og jeg er rystet! Og så er det utrygt at bo her, når andre familier med job og bolig og Greencard pludselig bliver tilbageholdt i lufthavnen på vej tilbage til deres hjem i USA, og måske, måske ikke bliver sendt ud af landet igen - bare fordi de kommer fra det forkerte land. Hvad så hvis han pludselig ser sig gal på Danmark...

Og så er der magtesløsheden. Jeg har hele tiden en følelse af at nogen, og jeg, må gøre noget, men jeg ved simpelthen ikke hvad. Vi har jo ikke stemmeret, så den vej kan vi ikke gå. Jeg ved heller ikke, hvor meget det hjælper, at deltage i en march eller at ringe til en politiker (som jeg alligevel ikke kan stemme på), og jeg er da helt sikker på, at jeg ikke får noget ud af at poste en masse på facebook. Jeg er vildt glad for at se så mange mennesker gøre alt det, men jeg har brug for at gøre noget andet. Og nu tror jeg, at jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan føle, at jeg gør en lillebitte forskel - det må blive gennem donationer til de organisationer, jeg deler værdier med, og som er i risiko for at miste deres økonomiske støtte nu pga. Trump. Det gør nok heller ikke den store forskel, men så gør jeg da i det mindste noget, og det har jeg altså brug for.

Lidt af hvert

Jeg synes, det går ret godt for tiden. Der er ikke de store nyheder, men jeg synes bare, vi har det godt. Travlt som altid, men ikke kun på den dårlige måde - også med at se vores venner og opleve nye ting.

I starten af januar var jeg fx til Burlesque show på Capitol Hill i Seattle med en veninde og to af hendes andre veninder. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg vil gøre igen lige foreløbig, men det var meget sjovt at prøve. Samme uge var jeg med en anden veninde på et sted, hvor man skal flyde rundt i meget koncentreret saltvand i et stort badekar med låg på. Det er jeg til gengæld meget afklaret med, at jeg ikke har brug for at gøre igen. Det var meningen, at det skulle være afslappende, men det var godt nok alt andet end afslapning for mig. Men alligevel sjovt at prøve og en hyggelig tur trods alt.

Engang inden jul blev alle 1. klasserne i skoledistriktet testet for, om de er egnet til skolernes "gifted program" (QUEST). Det foregik i skoletiden, og Oscar scorede højt (de gik til den i hans preschool), så i sidste weekend var han til test igen, og det skal han også igen om to uger. Hvis han klarer sig lige så godt til de to test, kan han komme ind i programmet. Det får vi svar på engang i marts. Efter første test-resultat skulle vi som forældre selv melde ham til de efterfølgende tests, og det har været lidt svært at vælge, hvad vi skulle gøre. Jeg synes egentlig det er for meget, at en 6-årig dreng skal bruge to lørdag formiddage på at gå til test, men på den anden side kom vi frem til, at vi heller ikke ville fratage ham muligheden for at komme ind i QUEST, hvis nu han har evnerne til det.

Og så er vi så småt ved at starte op på forskellige fritidsaktiviteter igen efter et dejligt roligt efterår uden ret meget af den slags. Oscar er begyndt at gå til tegning. Det er på skolen efter skoletid (faktisk i hans eget klasselokale), så det er meget nemt for mig, og der er et par af de andre børn fra hans klasse også. Konrad starter til gymnastik i morgen, imens Oscar er til tegning. Han glæder sig helt vildt, men ved vist ikke helt hvad det er, så vi må se, hvad han siger efter i morgen. Det er kun en prøvetime, så han kan nå at ombestemme sig. Og om en uges tid starter Alfred og mig til Tiny Treks. Det gik Konrad også til, da jeg gik hjemme med ham inden han startede i preschool, og det var bare så hyggeligt. Små korte naturvandringer, et lille kreativt projekt og circle time med højtlæsning, sange og snacks.

Og apropos Alfred, så er han bare blevet så stor på det seneste. Altså fysisk har han jo hele tiden været stor, men pludselig kan han også snakke i sætninger og vil gøre alting selv. Og når man spørger ham om noget, svarer han som regel med det klareste "Ja!" (eller "nej" eller "jo", hvis han mener nej). Han er også så småt begyndt at forstå, når andre taler engelsk til ham. Ikke alt, men hvis han fx bliver spurgt, om han vil have noget mad, så svarer han med sit meget tydelige ja.

Konrad 5 år

For lidt under to uger siden, var det Konrads tur til at fylde 5 år. Det var den sidste dag i juleferien, så vi havde alle fem fri. Vi startede med at vække ham med fødselsdagssang, og så var der nybagte boller og varm kakao og selvfølgelig en masse gode gaver. Han fik også snakket med nogle af bedsteforældrene på Skype, og så blev dagen ellers bare brugt på at lege med alle de nye ting.

To dage senere fejrede vi hans fødselsdag i preschoolen. Han gik rundt om solen 5 gange imens de sang Montessori-fødselsdagssangen, og for hvert år stillede klassekammeraterne et spørgsmål til ham (fx hvad er din yndlingsfarve, yndlingsfilm osv.). Bagefter sang de Happy Birthday for ham på fem forskellige sprog, og til sidst fik de de snacks, vi havde haft med.

Og i dag har vi så holdt hans fødselsdagsfest. Det gik rigtig godt. De var inviteret til kl. 13 til pizza, frugt og kage. Der kom 3 drenge fra hans klasse og 4 andre drenge, vi kender (+ nogle mindre søskende og en masse forældre) så alt i alt en temmelig stor flok. Men det så ud som om, de alle sammen hyggede sig. Konrad gjorde i hvert fald. Han løb rundt med sine venner og havde det SÅ sjovt.

Han havde ønsket sig en tog-fest, så det fik han. Vi havde togskinner af malertape på gulvet, bannere med tog på, kage med tog på og frugt i togvogne. Jeg har knoklet hele ugen for at nå at få det hele klar (Simon har arbejdet så meget, at vi næsten ikke har set hinanden hele ugen), men det var det hele værd bare for Konrads ansigtsudtryk, da jeg viste ham togkagen i går aftes. Jeg kan ikke huske hvornår han sidst har set så glad ud. Og da det hele var klar, var jeg faktisk også rigtig godt tilfreds med resultatet, især med kagen.

December

Vi har haft en rigtig dejlig, stille og rolig december måned. Vi har lavet en masse hyggelige juleting, bl.a. været til gingerbread house workshop, set julelys i Botanisk Have med nogle venner, og holdt vores årlige julearrangement med æbleskiver og gløgg for vennerne. Vi har endda været heldige at have et par dage med lidt sne, så vi kunne lave en mini-snemand.

Oscar og Konrad har haft juleferie siden d. 17. december, og Simon siden d. 23, og det har været så skøn en ferie. Juleaften gik også godt, selvom maden igen var lidt kedelig (til næste år springer vi altså anden over!). Drengene var super spændte hele dagen, men da det hele først gik i gang om aftenen, faldt de lidt til ro. Og de blev SÅ glade for deres gaver.

D. 25. december skulle vi have været hjemme og hygge med alle vores julegaver, men Alfred fik feber om morgenen. Om formiddagen, da jeg sad med ham på skødet, blev han pludselig fjern i blikket, og kroppen hang slapt ned. Jeg blev vildt forskrækket og ringede 911 med det samme. Ambulancen var her indenfor få minutter, og ambulancefolkene sagde, at det nok var feberkramper, så de ville gerne have os med på skadestuen. Så der brugte Alfred og jeg nogle timer af juledag. Dagen efter skulle vi have været til julearrangement hos nogle venner, men Alfred havde stadig høj feber, så det kunne vi desværre ikke.

Og så er resten af dagene her mellem jul og nytår ellers bare gået med Lego, biler, bøger og computerspil, og en enkelt tur i Zoologisk Have. Nytårsaften fejrede vi ikke rigtigt. Vi så bare dronningens nytårstale og fyrværkeri på nettet, lavede god mad med dessert, og puttede børnene til normal tid. Men det var nu en meget hyggelig dag alligevel.

I starten af måneden flyttede Simon for resten til et nyt kontor (stadig samme job) på Microsofts Main Campus. Det er så godt, for det er meget tættere på, hvor vi bor. Det tager ham nu ca. 10 minutter at køre på arbejde, hvor det før tog omkring 35 minutter. Og så er det et lidt mere spændende sted. På hans sidste arbejdsdag inden juleferien var drengene og jeg på besøg på det nye kontor, og bagefter spiste vi alle fem frokost sammen i kantinen

Nå ja, og så har vi endelig fået vores Green Cards, så nu skulle det fremover være ret ukompliceret for os at rejse ind og ud af landet. Dejligt.

 

Halloween og Thanksgiving

For en måneds tid siden var det Halloween, og det fylder jo som bekendt en del herovre, så vi fejrede det over flere dage. Ugen inden var vi på pumpkin patch for at købe græskar. Det var rigtig hyggeligt. Vi kørte i traktor til og fra marken, alle drengene fik en tur på ponyerne og Oscar og Konrad fik lov at flette hver deres kurv. Dagen efter var vi til Halloween event i vores fitness center, i år med Star Wars tema.

Fredagen inden Halloween, havde de Halloween-fest med trick-or-treating i Konrads skole. Om lørdagen var Simon og jeg til Halloween-fest uden børn hos en fra min mom's group. Vi trodsede fetish-temaet(!) og var begge klædt ud som djævle. Det var en sjov fest, men alle gik ret tidligt hjem. Vi var de næstsidste, og vi tog af sted kl. 00.30. Sådan er det åbenbart bare her.

Søndag bagte vi græskar-formede cookies og var på besøg hos Elona og Jim for at skære græskar ud. Rigtig hyggeligt. Og så gik det rigtig løs mandag med Halloween-parade på Oscar's skole og efterfølgende Halloween-fest i hans klasse, samt trick-or-treating i vores kvarter om aftenen. Oscar var klædt ud som cowboy, Konrad som "bygger", Alfred som elefant, og Simon og mig var begge iført horn og kappe. Det er det første år, vi har gjort det, og det gik rigtig godt. Alle naboerne var så søde, og Oscar og Konrad fik selvfølgelig samlet en masse slik sammen. Det meste blev dog doneret via Oscars skole til udsendte soldater. De skulle have det med i skole om onsdagen, og så kom skoleinspektøren ind i deres klasse og trick-or-treat'ede.

Og nu har det så lige været Thanksgiving. Det blev selvfølgelig også fejret. Simon fik en uventet fridag om onsdagen (det kom ud på mail nogle få dage inden), så vi har haft en god lang weekend. Det meste af onsdagen blev dog brugt på at forberede maden til dagen efter. Om morgenen på Thanksgiving Day var vi med nogle venner til Turkey Trot - et lille løb for børn, hvor de skulle løbe 1 mile (efter en mand klædt ud som en kalkun). Om eftermiddagen kom Elona, Simons tidligere kollega, som vi skulle fejre Thanksgiving sammen med (hendes mand skulle arbejde). Vi sprang kalkunen over, fordi hun er vegetar, men alt tilbehøret var til gengæld rigeligt til et helt måltid (stuffing, grønne bønner, kartoffelmos, sovs, salater og bagte rodfrugter). Maden blev vildt god og vi havde en super hyggelig aften.

Og så var det jo Black Friday dagen efter. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle, at vi var højt hævede over forbrugsræset og i stedet tog ud i naturen. Det er bare ikke helt sandt. Vi var godt nok ikke ude i nogen butikker, men hjemmefra fik vi købt en robotstøvsuger, en ny telefon til mig og en stak børnetøj.

Turen til Danmark i oktober

Nu er det over en måned siden, vi kom tilbage fra Danmark, så nu er det vist på høje tid, at jeg får skrevet lidt om det. Den første uge efter at vi var kommet tilbage, var vi hårdt ramt af jetlag, og lige siden er tiden bare fløjet af sted med Halloween og alt muligt andet.

Men altså, vi havde en rigtig god tur. Det var hårdt, og det føltes ikke ret meget som ferie, men det var bare helt fantastisk at se venner og familie igen. Vi nåede desværre ikke at se alle dem, vi gerne ville have set, og vi ville også gerne have haft mere tid sammen med dem, vi så. Men det var super dejligt, at så mange tog sig tiden til at se os, også selvom vi i nogle tilfælde bare inviterede os selv.

Vi endte med at bestille et sæde til Alfred, selvom han kunne have fløjet gratis, hvis han sad på skødet af os. Bedste beslutning ever! Vi havde autostolen med i flyet, og han sov en stor del af vejen i begge retninger. Oscar og Konrad sov også en del, så rejsen var næsten helt afslappende.

Vi havde lejet en bil, og vi kom hele vejen rundt i landet på de to uger, vi var der. Århus, Hornslet, København, Hillerød, Kalundborg, Odense, Holstebro og Ribe blev det til. Den første uge primært med base i Århus og de sidste dage med base i Holstebro. Det første, vi lavede, var at være med til min lillesøsters bryllup. Den var et rigtig smukt bryllup og en dejlig dag.

Resten af tiden brugte vi selvfølgelig sammen med familie og venner i alle de forskellige byer, vi besøgte, men vi fik også set lidt af hvert. Vi var i Den Gamle By, på Frederiksborg Slot, på naturlegepladser, på det nye bibliotek i Århus og i et kæmpestort legeland i Holstebro. Vi fik selvfølgelig også spist en masse dansk mad (og fyldt kufferterne med endnu mere dansk mad), og så fik vi bare hygget en masse på den danske måde.

Billederne til dette indlæg er dem, Oscar og Konrad hver især fik med i skole for at vise deres klassekammerater, hvad de havde oplevet, og hvordan Danmark ser ud.

Lidt mere skolestart

I tirsdags startede Oscar i 1. klasse på den nye skole. Det var egentlig meningen, at jeg bare skulle sætte ham på skolebussen om morgenen, og så håbe på, at det hele nok skulle gå. Men det kunne jeg altså ikke få mig selv til, så jeg kørte ham derhen og fulgte ham hen til klassen (og dagen efter sneg jeg mig efter skolebussen i bilen...).

Hver morgen skal de stå på række udenfor foran trappen til deres klasselokale, inden de alle sammen går ind på samme tid. Inde i klassen skal de ifølge Oscar lægge deres ting på plads og sætte sig og læse i en bog, indtil skoleinspektøren taler til dem over højtaleranlægget. Så er det nemlig tid til at stå op og "pledge allegiance to the flag".* Det er Oscar ikke helt tilfreds med, for det er noget med Gud og "det er ikke real". Og derefter starter dagen så.

Det er gået helt fint indtil videre. Han snakker dog om, at det er svært med de andre børn. De fleste har gået på skolen sidste år og kender hinanden i forvejen. Fx er det svært for ham i frikvarterne (recess), fordi de andre børn bare løber af sted, og pludselig er de blevet væk for ham. Men det bliver nok bedre, når han lærer dem at kende. Og han er glad for sin lærer og synes vist også at det, de laver, er helt ok. Udover læsning, skrivning og matematik, har de idræt, musik og biblioteksdag. De spiser frokost allesammen i en stor sal, og nogle af børnene køber maden i kantinen. Oscar har madpakke med, for jeg er ikke tilfreds med valgmulighederne (fast food og kakomælk + nogle sundere alternativer, som han ikke ville vælge).

Han tager stolt skolebussen om morgenen og eftermiddagen. I morges var Konrad for længe om at tage sko på, så der gik Oscar selv hen til stoppestedet, imens jeg stod på vejen foran vores hus og holdt øje med ham. Det er altså vildt, at han allerede er så stor! Men han klarer det så fint. Så knuden i maven over at sende ham ud i alt det nye er ved at blive mindre. Han skal nok klare det.

*Hvis nogen af jer ikke kender the Pledge of Allegiance, så kommer den lige her: “I pledge allegiance to the Flag of the United States of America, and to the Republic for which it stands, one Nation under God, indivisible, with liberty and justice for all.”