torsdag den 4. september 2014

Råd til børn?

Jeg så for et par dage siden nogle artikler på dr.dk, om hvor dyrt det er at få barn i Danmark. Barnets første år skulle ifølge den ene artikel koste 45.000 kr. efter udbetaling af børnepenge. Men det er så inkl. 16.000 til at shoppe udstyr for og 10.000 til at holde dåbsfest for. Så jeg tænkte, at jeg lige ville skrive lidt om, hvordan det er herovre. Bare for at sætte det lidt i perspektiv...

Vi har - får vi at vide fra alle sider - en rigtig god sundhedsforsikring herovre. Indtil for nylig troede vi sådan set også, at vi var godt dækket ind. Men efter at regningerne for graviditetsundersøgelser mm. pludselig begyndte at vælte ind, så fandt vi ud af, at graviditet af vores forsikringsselskab bliver betragtet som en preexisting condition, og derfor er der brugerbetaling på alle undersøgelser, scanninger, laboratorieprøver osv, samt ikke mindst alt, hvad der vedrører fødslen. Vi betaler godt nok kun op til vores selvrisiko, men det ender alligevel på ca. 40.000 kr., fordi det meste af min graviditet ligger før nytår, og fødslen ligger efter, så vi skal betale to års selvrisiko (dårlig planlægning!). Og hvis jeg på et tidspunkt skulle blive behandlet af en person (fx anæstesilæge e.l.), som ikke er tilknyttet vores forsikringsnetværk, ja så bliver det endnu dyrere. Det er selvfølgelig vores ansvar at undersøge, men nu har jeg jo prøvet at føde før, og jeg ved godt, hvor fokus ikke er i den situation. Og man kan i øvrigt ikke bare regne med, at de er med i netværket, selvom de arbejder på et hospital, som er med.

Og det er jo rigtig træls at opdage, at det bliver så dyrt for os. Men det er stadig ingenting i forhold til alle dem, der har en dårligere (eller slet ingen) forsikring, for de kan ende med at betale helt uhyrlige summer for sådan en omgang. Bare indlæggelsen efter fødslen skulle efter sigende koste op mod 1000 dollars pr. døgn - hvis der vel at mærke ingen komplikationer er. Og et par måneders indlæggelse på neonatal kommer man vist aldrig til at kunne betale sig ud af, hvis ikke forsikringen dækker. Meget betryggende, ikke?

For den normale amerikaner stopper det dog slet ikke der. Hvis man efter sin barsel (som mange selv betaler for, og de fleste derfor kun har nogle uger af), gerne vil have barnet passet, skulle det også være en del dyrere end i DK (der er ikke offentligt tilskud). Og så er der jo også opsparingen til college, hvor regningen kan løbe op i nogle hundrede tusinder, hvis nu børnene skulle blive dygtige og få lyst til at gå på et af eliteuniversiteterne. De her sidste ting, bliver vi heldigvis ikke ramt af, for jeg går jo alligevel hjemme, og vi regner med at vende hjem i god tid inden det bliver aktuelt med college :-)

Jeg synes, det er tankevækkende, at det er så dyrt at få børn. Mon de får de børn, de gerne vil have herovre? Måske er klapvogne og andet udstyr billigere, men det er jo dråber i havet. Og så ved jeg jo godt, at vi betaler mindre i skat end i Danmark, og det er sikkert dejligt for dem, der har fået uddannelsen betalt af forældrene, har et godt arbejde, ikke har børn og som ikke er ramt af alvorlig sygdom. De tjener jo kassen og kan bare bruge alle pengene på billige biler og den slags. For alle andre (unge uden collegefund, børnefamilier, syge, arbejdsløse, lavtlønnede, gamle osv.), så er jeg ikke sikker på, at det er så fedt. Man må i hvert fald give Danmark, at det er langt nemmere at bryde den sociale arv, i og med at alle har fri og lige adgang til sundhed, uddannelse osv.

Og så gik der politik i den igen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar