Og så kunne det hele pludselig have været slut...

I torsdags stod vi op til beskeden om, at de i løbet af dagen ville foretage endnu en omgang fyringer på Microsoft. I juli fyrede de ca. 13.000, men ingen i Simons del af organisationen. Så denne gang var det deres tur. Jeg tror egentlig ikke, det ville være spor svært for Simon at finde et nyt job herovre, hvis det skulle blive nødvendigt, for han får jævnligt henvendelser fra bl.a. de andre store it-virksomheder i området. Problemet er bare, at vores visa er knyttet til hans job, og indtil vi evt. får green card (det kan tage år), har han ikke bare lov til at finde et andet job herovre. Så en fyring ville betyde, at vi skulle rejse hjem til Danmark. Uden jobs eller bolig at vende hjem til, men stadig med gæld fra huset, som vi solgte for at komme herover, og med barn nr. 3 i maven.

Så det var ikke nogen sjov dag, hverken for Simon på kontoret eller for mig, der ventede på besked derhjemme. Selvom Simon måske ikke var blandt de mest udsatte for at blive fyret, så ved man jo aldrig helt. Der skulle trods alt fyres 750 mennesker bare her i området, og i sådan en situation tager de formentlig ikke særlige hensyn til de enkelte medarbejderes private forhold. Som I nok kan gætte, blev han heldigvis ikke fyret, og jeg tror heller ikke, det var tæt på. Men vi blev i hvert fald pludselig meget opmærksomme på, hvor sårbar en situation vi egentlig står i. Og dermed også meget, meget glade, da vi kl. 13.30 torsdag eftermiddag fandt ud af, at der ikke skete noget - denne gang.

Oveni alt det med hjemrejse, jobs, økonomi osv. i tilfælde af en fyring, så ville det også bare have været ekstra ærgerligt, hvis det var sket, fordi vi faktisk er blevet rigtig glade for at være her. Simon er glad for jobbet, det går fint med Oscar i preschoolen, Konrad har det godt herhjemme og med diverse udflugter og aktiviteter, vi er glade for at bo i huset, vi glæder os til familieforøgelsen, og det går ret fint med at få skabt en omgangskreds. Alt er selvfølgelig ikke perfekt, men det er helt sikkert godt lige nu. Og hvor er jeg taknemmelig over, at det ikke allerede er slut.