Efterår og travle weekender

Jeg er ikke så god til at få skrevet herinde på bloggen for tiden. Der sker ellers en hel masse. Det går stadig forrygende med træningen. Det er ikke længere spor hårdt at stå tidligt op for at træne, og jeg har det bare så godt efter at jeg er kommet i gang med det. Så det fortsætter lidt endnu, selvom det føles lidt ekstravagant at have en personlig træner. Simon er vist også blevet inspireret, for han er nu også af sted 2 morgener og 2 aftener om ugen, dog uden træner. Alle drengenes aktiviteter er ved at være slut, men Alfred fortsætter til babysvømning, og hvis der er plads på et hold, skal Oscar også fortsætte til svømning. Det går nemlig rigtig godt med det. Fodbold var ikke så succesfuldt. De to trænere var ikke så gode til at holde børnene i gang og under kontrol, så det var lidt noget rod. Måske tager vi det op igen til foråret, men så bliver det på et andet hold.

Og så har vi haft nogle gode, travle weekender. I sidste weekend var vi på besøg hos nogle venner fredag aften. Lørdag var vi på Farmers Market og ude at gå en tur i efterårsvejret. Søndag kørte vi ned for at se vulkanen Mt. St. Helen. Det er godt 3 timers køretur hver vej, men da vi kom derned, var det så tåget, at vi intet kunne se. Vi stod på kanten og kiggede lige ned i krateret, men vi kunne intet se for tågen. Ret ærgerligt. Vi havde heldigvis en hyggelig tur alligevel, og så må vi jo bare af sted igen til foråret.

I den seneste weekend var jeg til baby shower hos en fra min mom's group. Det var første gang, jeg har prøvet det. Det var overhovedet ikke som man ser det på film, bare stille og roligt og hyggeligt. Bagefter var vi til Family Fun Night i vores fitnesscenter. Det har de hver weekend, men dette var vist ekstra stort pga. Halloween. Der var Minions-tema, og man kunne lave alt muligt forskelligt. Vi startede i en stor hal fyldt med hoppeborge og KÆMPE oppustelige rutsjebaner. Drengene kastede sig frygtløse ud i det. Ikke Alfred selvfølgelig - han hang i bæreselen - men både Oscar og Konrad var oppe og prøve en rutsjebane, der gik helt op til taget i hallen. Til sidst var vi nedenunder, hvor man bl.a. kunne lave en Minion-hat, få taget billeder, lege med balloner og se et live science-show. Der foregik også noget i svømmehallen, men det sprang vi over. Men det fitnesscenter bliver altså ved med at imponere mig! Det kan godt være det er dyrt, men man får virkelig også noget andet for pengene end i et dansk fitnesscenter.

Om søndagen var vi ude og spise pandekager til morgenmad. Det er vel det amerikanske svar på en dansk cafe-brunch. De har også brunch nogle steder herovre, men det er bare slet ikke så udbredt som det er i Danmark. Efter pandekagerne mødtes vi med en af Oscars venner fra preschoolen + hans far på en pumpkin patch, hvor vi bl.a. prøvede en corn maze. Det er en majsmark, hvor man går rundt på stier mellem de over to meter høje majsplanter og skal prøve at finde ud. Vi prøvede dog kun børneversionen, så der var kun én vej ud. Voksenversionen skulle det tage op mod en time at finde ud af. Vi fik til gengæld ikke noget græskar med hjem, for pludselig skulle vi skynde os for at nå drengenes frisørtid kl. 16. Det gjorde nu heller ikke noget, at vi ikke kunne blive. Stedet var helt proppet med mennesker, og hvis der er noget, jeg ikke er vild med, så er det at stå i lange køer med 4 børn på 5 år og under.

Og nu er det så Halloween. I morges var Alfred og jeg til Halloween-brunch i vores mom's group, og i morgen skal jeg have Oscar og Konrad med til en større Halloween-fest. De har også Halloween-fest i preschoolen i dag. Dog uden udklædning, men Oscars klasse skulle komme i nattøj. Halloween fylder i det hele taget ret meget her, næsten mere end julen. Butikker og huse er pyntet op, alle går meget op i deres kostumer og der er masser af Halloween-arrangementer. Og så skal de selvfølgelig ud og Trick or Treat i morgen. Vi skal ikke i år, for der er heldigvis ingen af dem, der har efterspurgt det endnu.

 

 

Besøg af Moster Lena

I sidste uge (1.-10. oktober) havde vi besøg af Moster Lena. Det var en rigtig hyggelig uge. Den første dag viste jeg hende Redmond og alle de steder, vi færdes til hverdag. Lørdag var Simon og jeg til squash-time i Proclub, imens Lena passede alle drengene. Det var så sjovt, og noget, vi rigtig gerne vil gøre igen. Om eftermiddagen tog Lena og jeg på outlet-shopping helt uden børn, og det gik godt! Som i dyrt...

Søndag havde vi alle 6 en dejlig tur til Woodland Park Zoo i Seattle, og om eftermiddagen var Lena, Oscar og jeg i svømmehallen. Mandag var jeg til babysvømning med Alfred imens Lena trænede selv. Bagefter passede hun Alfred, da jeg havde en ene-svømmetime. Det var hårdt, men sjovt, og jeg fik langt om længe lært den rigtige teknik til at svømme crawl.

Tirsdag shoppede vi vist lidt mere, og så var drengene til fodbold om eftermiddagen. Om onsdagen tog vi den store turisttur rundt i Seattle, hvor vi fik set the Space Needle, kørt med monorailen og gået en tur i Pike Place Market. Der plejer altid at være proppet med mennesker, men denne gang var det faktisk muligt at komme rundt, selv med klapvogn. Lena fandt den største donut, jeg nogensinde har set, og så var hun glad :-)

Torsdag tog vi endnu en dag med outlet-shopping, dog uden den samme succes som første gang. Men det lå ude i bjergene (North Bend), så dem fik hun da også lige set. Om aftenen passede Lena igen børnene, som dog sov denne gang. Imens tog Simon og jeg på italiensk restaurant og nød at komme lidt ud i mørket uden børn. Fredag blev igen brugt i Redmond, og om aftenen var Lena og mig med Oscar til svømning i proclub. Og lørdag formiddag inden hun skulle flyve hjem, kørte vi alle 6 på jagt efter ugens sidste donuts.

Så alt i alt en dejlig uge med masser af shopping, motion og donuts, og en lille smule sightseeing. Og så var det selvfølgelig rart at kunne overlade børnene trygt til Moster Lena et par gange, imens vi fik oplevet lidt af det, vi ellers ikke kan.

Forældremøde og børnefødselsdage

Jeg skrev sidst om forældremødet i Oscars klasse. Dagen efter var der forældremøde i Konrads klasse, og det var heldigvis noget helt andet. Der var ikke nær så stort fokus på det boglige, men i stedet på, at børnene lærer helt dagligdags ting. Fx ville læreren gerne opfordre os forældre til ikke at made vores 3-årige derhjemme... Og til at lade dem klippe og tegne og male derhjemme, selvom det sviner (hvis det sviner, så skulle hun bare se, hvad de ellers laver herhjemme...). Så det er altså det niveau, vi er på :-) Men hun var sød og hendes filosofi om børn og læring passede meget bedre til vores. Hun sagde også, da jeg snakkede med hende efter mødet, at Konrad klarer sig rigtig godt i klassen, og at de er glade for at have ham.

Og så er jeg jo kommet godt i gang med træningen. Det er hårdt, men det er ikke helt så svært at komme op om morgenen, som jeg havde frygtet, og jeg har det fantastisk bagefter. Lige indtil jeg falder om af træthed senere på dagen i hvert fald. Og vi får da noget ud af vores fitnesscenter-medlemskab, nu hvor jeg er derhenne mindst 4 gange om ugen til træning og børnenes svømmehold. I den kommende uge har vi også en squashtime og jeg har en ene-svømmetime. Jeg kan lige så godt flytte ind...

I sidste weekend var Oscar inviteret til to børnefødselsdage. Om lørdagen var det hos en af hans bedste venner, Nikhil. Vi var allesammen inviteret med, og det var bare så hyggeligt. Børnene legede godt sammen, der var masser af aktiviteter, lækker mad, og alle de andre voksne var venlige og imødekommende. Vi endte med at bruge hele eftermiddagen og aftenen hos dem. Da vi skulle hjem, fandt jeg Oscar og Nikhil siddende ovenpå, lænet op af hinanden imens de så film på en tablet. De er virkelig bedste venner, de to.

Dagen efter var Oscar og Simon alene til fødselsdag hos Milla, som Oscar gik i klasse med sidste år. Det var ifølge Simon helt og aldeles forfærdeligt. Der var en lille gruppe af piger, som Oscar kendte fra klassen, og som han gerne ville lege med, men de var åbenbart helt modbydelige overfor ham. Ville ikke lege med ham og grinede af ham, så han blev rigtig ked af det. Jeg var meget overrasket over at høre om deres opførsel, men da Simon fortalte, at hans oplevelse med de andre voksne var næsten den samme, gav det jo mening. Så de var der i halvanden time, og så tog de på Starbucks sammen i stedet. Stakkels Oscar havde ellers sådan glædet sig til at lege med Milla. Jeg ved godt, at børn kan være stride ved hinanden og at alle kommer ud for den slags, men hold op, hvor gør det ondt i moder- (og fader-) hjertet, når det sker. Heldigvis behøver vi aldrig at have noget at gøre med dem igen.

Og så har Simon ellers haft frygteligt travlt de seneste uger. Det er selvfølgelig hårdt for ham, men også for mig. Jeg har været meget mere alene med børnene, end jeg plejer. Måske er det noget, vi lige så godt kan vænne os til, men de næste 10 dage bliver det i det mindste bedre (for mig), for her til aften har Oscar, Konrad og jeg hentet Moster Lena i lufthavnen. Vi har glædet os så meget til hun skulle komme, og nu er hun er endelig.

Dyr uge og ambitioner på børnehaveklasseniveau

Sikke en uge. Den har været både dyr og hård, og den er ikke engang slut endnu. I sidste uge var jeg til den aftale med en personlig træner, som jeg skrev om tidligere. Det gik fint, og jeg ved ikke helt hvordan, men pludselig havde jeg meldt mig til et forløb på 12 gange med personlig træner. Så det startede i mandags. Det er primært styrketræning, men uden vægte eller maskiner. Det er "bare" ned på gulvet og i gang. Det lyder jo ikke så slemt, men det er godt nok hårdt! Men også godt, så de næste 6 uger bliver jeg tæsket godt og grundigt igennem to gange om ugen kl. 6.30 om morgenen.

Lige efter træning i mandags var jeg helt smadret og åbenbart ikke så god til at holde fast på min telefon, så den tog sig en tur på asfalten. Det var den ikke så glad for, så oveni prisen for 12 gange med personlig træner, kan jeg nu lægge prisen på en ny mobiltelefon. Jeg fandt dog en ikke-alt-for-dyr, brugt version af den telefon, jeg havde i forvejen, på vores teleselskabs hjemmeside, som jeg bestilte. Jeg betalte også i dyre domme for at få den sendt i ekspresfart. To dage senere var den stadig ikke dukket op. Da jeg ringede for at høre, hvor den blev af, kunne de ikke rigtigt svare, men de mente måske, at det var fordi, de slet ikke havde den på lager. Det havde godt nok ikke stoppet dem fra at tage pengene, men altså de beklagede selvfølgelig. Ja ja. Så nu er jeg på vej ind i deres fysiske butik, hvor de sikkert ikke har nogen brugte, og hvor jeg derfor nok ender med at give en formue for en helt ny telefon, som jeg slet ikke havde brug for. Øv. Jeg er godt nok dyr i drift lige for tiden.

Og så er det ellers tid til det årlige forældremøde i preschoolen. I går var jeg til møde i Oscars klasse, og i aften er det i Konrads klasse. Jeg var lettere rystet, da jeg forlod mødet i går. Vi meldte Oscar ind i en Montessori-skole med fokus på elevernes lyst til at lære, forståelse af de grundlæggende metoder frem for udenadslære og i det hele taget ikke noget pres. Det har godt nok ændret sig nu, hvor han er fyldt 5 år og kommet i Kindergarten. De er superambitiøse på børnenes vegne. Nu er det med klasseundervisning, spelling test hver fredag, notering af fremmøde, 5 siders lektier HVER DAG (og hvis de ikke når at lave det herhjemme, så skal de lave det i deres i forvejen sparsomme pause-tid i skolen dagen efter), og så en stor test i slutningen af året som måler deres niveau, og som de allerede nu træner hen imod. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det. Oscar virker stadig virkelig glad for at gå der, og han siger mindst en gang om ugen, at jeg altså henter ham alt for tidligt, fordi han gerne vil blive der til after care. Der er heller ingen problemer med aflevering, og han taler i det hele taget kun positivt om at være der. Men jeg ved bare, at jeg ikke ville have valgt den skole nu, hvis de ikke allerede gik der.

Og som bonus så var der de andre forældres spørgsmål. Flere spurgte til testresultaterne, som de altså meget gerne ville have. Jeg ved ikke lige, hvorfor det er så vigtigt. ALLE børnene er allerede langt over Kindergarten-niveau, så der er i hvert fald ingen grund til bekymring på den front. Jeg spurgte, hvad der skete med Montessori-metode og elev-drevet læring. Hvis ikke jeg havde snakket med nogen af forældrene bagefter, ville jeg have troet, at jeg var den eneste, der er lidt skeptisk omkring presset på børnene. Og så var der selvfølgelig også lige faderen, der spurgte, om de nogensinde laver mad med børnene. Super spørgsmål, tænkte jeg. Indtil han forklarede, at han bare spurgte, fordi han var bange for, at de brugte en kogeplade, for hvad nu med sikkerheden? Svaret var, at de kun laver "no heat" cooking. Dvs. at de laver en æbletærte med børnene. Når den er klar til at komme i ovnen, tager læreren den med ud i "køkkenet" og vender tilbage med en købt tærte, som de så bilder børnene ind, at de har lavet... Der var jeg lige ved at græde.

Så hvad tænker I om home schooling? Det er lige før jeg overvejer det. Og nu er jeg temmelig spændt på mødet i Konrads klasse i aften.

EDIT: Nu med de manglende billeder. Flest fra en udflugt til Remlinger Farms, som er en bondegård/forlystelsespark. Og så et par billeder fra Konrads svømmetime, ét fra fodbold i tirsdags og ét af en seddel, Oscar fik med hjem fra skole.

Hvornår kommer I hjem?

Det spørgsmål får vi tit. Nogle gange også "Hvor længe skal I blive her?". Og det er svært. Mit svar afhænger helt af, hvornår du spørger. Jeg har dage, hvor jeg har mest lyst til at flytte hjem lige her og nu, og så har jeg dage, hvor jeg nærmest ikke kan forstille mig, at vi nogensinde skal flytte herfra. Men langt de fleste dage ligger jeg et sted midt imellem. Vi har det godt her, og har egentlig ikke travlt med at komme hjem. Samtidig forestiller jeg mig dog også at vores børn skal vokse op og vi skal blive gamle i Danmark, og jeg glæder mig også til at komme hjem og komme i gang med dét liv. Men et bestemt tidspunkt kan jeg ikke lige give. Ikke i dag.

Lige nu er det i høj grad økonomien, der bestemmer for os. Eftersom det var ret dyrt at flytte herover, og også bliver dyrt at flytte hjem, så ville vi ende i en et-værelses på Lolland, hvis vi flyttede nu. Næsten :-) Så i første omgang er svaret, at vi i hvert fald bliver så længe, at vi økonomisk set kan få en god start, når vi vender hjem. Og når det er på plads, skal vi også helst have fundet et par jobs.

Simon og jeg snakker nærmest hver eneste uge om, hvornår vi skal hjem. Det fylder rigtig meget. Heldigvis er vi enige om, at det er en svær beslutning at tage. Efter at vi tog herover har jeg læst meget om det med at være flyttet til et andet land, og den splittelse, der næsten uundgåeligt følger med. Det er svært at forklare, men det er jo nok fordi, USA også er blevet vores hjem. Selvom vi ikke på nogen måde er amerikanere, så er vi på en måde heller ikke længere "kun" danskere. Det handler jo ikke kun om at vende hjem, men også om at forlade vores liv her, og der er efterhånden ret meget her, som vi vil komme til at savne.

Men vi har dog besluttet, at vi vil prøve at komme hjem på ferie i 2016. Og gerne en lang en af slagsen. Vi skal bare have fundet nogle billige flybilletter. For selv om vi ikke har travlt med at flytte hjem lige nu, betyder det jo ikke, at vi ikke savner familie og venner derhjemme. Og Alfie, vores lille amerikaner, skal jo også hjem og sige hej til sit land.

Hverdagstravlhed

Så gik der to uger mere uden en lyd herfra. Det er ellers ikke fordi, der ikke sker noget, tværtimod så har vi temmelig travlt. Hverdagen er for alvor i gang. Den første uge med preschool var skøn. Jeg nåede så meget! Derefter havde vi en 3-dages weekend pga. Labour Day. Det blev til 2 gode dage, og så blev Konrad syg. Så han var hjemme de næste tre dage, og de var lidt hårde. Dels fordi jeg havde to børn hjemme, men mest fordi vi ikke kunne komme nogen steder. Så bliver dagene altså ret lange. Men fredag var han frisk igen og nu er vi klar til en ny uge i morgen.

I fredags startede Oscar til svømning. Det gik super godt. Nu har jeg i fem år uden held forsøgt at gøre ham tryg ved at få vand i øjnene, og første dag til svømning får træneren ham til at stikke hele ansigtet under vand i tre sekunder. Så det skal nok blive godt. De er kun 4 på holdet, og jeg skulle ikke med i vandet, så jeg kunne svømme baner inde ved siden af imens. I morgen starter Alfred til babysvømning samme sted, og indenfor de næste uger har Konrad og jeg desuden hver en ene-time. Det var alt sammen noget, der fulgte med i vores medlemsskab til fitnesscenteret. Jeg har også fået booket en time med en personlig træner, en ansigtsbehandling og en times squash-undervisning sammen med Simon. Vi fik en hel stak af gavekort med posten, da vi lige var meldt ind, og de udløber om 1½ måned, så det var med at få dem brugt. Faktisk har vi stadig en masse tilbage - gratis børnepasning, måltider i cafeen, pilates-enetime, blomsterdekoration og flere andre ting. Fik jeg sagt at jeg er vild med vores fitnesscenter?

Oscar og Konrad blev faktisk passet derhenne (i fitnesscenterets børnepasning) for første gang i dag (vi havde endnu et gavekort). Det gik helt vildt godt. De ville slet ikke med hjem, da de to timer var gået, for de var lige i gang med at sende biler ned af en racerbane, og det var de helt opslugt af. Det var lige det, vi håbede på. Så nu overvejer vi at begynde at gøre det engang om ugen. Vi har længe snakket om at finde en barnepige, så vi også engang imellem kan lave ting uden børn, men jeg orker ikke lige den der proces med at finde en, jeg kan føle mig tryg ved. Så det her er en god løsning i mellemtiden. Alfred måtte egentlig også godt blive passet derhenne, meeen nu ser vi lige, hvornår han (jeg?) er klar til det.

Nå, men bagefter var vi en kort tur i Seattle, for jeg var løbet tør for gær. Jeg køber et kilo ad gangen hos en dansk bager i Ballard. Da vi alligevel var derinde, gik vi også en tur på Nordic Heritage Museum, som ligger lige i nærheden. Egentlig et ret spændende sted med udstillinger om de mange immigranter fra de nordiske lande, der kom hertil for ca. 100 år siden, men ikke specielt sjovt for børn, så det blev et kort besøg.

I sidste uge var vi på et par ture i skoven. Først mig alene med børnene og så os alle sammen. Det var super hyggeligt. Det er det, de fleste af billederne er fra. Der er også et af Oscar inden første skoledag i Kindergarten og så et par stykker af Alfred. Han er blevet stor. Han kan selv spise en bolle nu, og kommer også ret meget rundt. Ikke helt kravle endnu, men han kommer i hvert fald frem, hvis han ser noget, han gerne vil pille ved, som fx bøgerne i bogreolen.

Tilbage til hverdagen

Vi har haft 25-30 grader næsten hele sommeren i år. Det startede allerede i juni, og så er det ellers bare blevet ved. Det har kun regnet en håndfuld gange, og jorden er nu så tør, at der er gigantiske wildfires i gang mange steder i Washington. Blandt andet i Chelan, hvor vi var på miniferie for nogle få uger siden. Det er så trist. Men nu ser det ud til at blive bedre. I følge vejrudsigten skulle det regne de næste 5 dage, og temperaturer helt ned omkring 20 grader. Det bliver så skønt! Jeg håber, det også kan gøre, at de kan få brandene under kontrol.

Og så passer skiftet i vejret perfekt med, at sommerferien nu er endeligt forbi. De sidste 4 uger har stået på summerschool, i dag og på mandag er preschoolen lukket for at gøre klar til det kommende skoleår, og så går det ellers rigtigt i gang igen på tirsdag. Jeg synes vi har haft en dejlig sommer, og vi har bare nået så meget - både alle vores besøg og en hel masse ture rundt omkring. Men det er nu også altid lidt rart, når sommerferien er slut, og hverdagen starter igen. Jeg er i fuld gang med at lægge planer for efteråret. Alfred er meldt til babysvømning, Oscar er meldt til svømning, og Oscar og Konrad skal begge to gå til fodbold.

Konrad starter på tirsdag i preschool på fuld tid (9-16). Jeg håber, de kan få ham til at hvile lidt, måske endda sove, midt på dagen, for ellers bliver det en lang dag for ham. De seneste par uger har han været klar til at gå i seng allerede kl. 18. Men han er glad for skolen, børnene ("mine børn", som han kalder dem) og lærerne, og han går glad derind om morgenen, så det hele skal nu nok gå.

Oscar starter i Kindergarten (børnehaveklasse) på samme skole på tirsdag. Jeg er glad for, at vi valgte, at han skulle fortsætte der, for det er der rigtig mange af børnene fra sidste år, der også skal. Det er altså lidt vildt, at vi allerede har et barn i skolealderen - selvom et jo er lidt snyd, for det ville han jo ikke være i Danmark. Til gengæld kan han allerede mere end de fleste danske børn kan, når de er færdige med 1. klasse. Han læser rigtig fint efterhånden, og han er bare så ivrig efter at læse og lære. I går insisterede han på at læse den sidste halvdel af godnathistorien for mig i stedet for omvendt :-)

Billederne er fra en tur i Zoo tidligere på ugen.