mandag den 5. maj 2014

Random facts #2

1. Alle elsker King. Vi kan ikke gå en tur med pelsklumpen uden at få kommentarer om, hvor nuttet han er. Men han har bestemt ikke gjort det nemmere at finde bolig og bil.

2. Jeg har fundet frisk gær. Det kostede 55 kr., for en mængde der svarer til 2 danske pakker...

3. I vores nuværende lejlighed med 2 soveværelser er der 5 indbyggede "skabe". Og vi taler ikke om et køkkenskab, men noget der er bygget ind i væggen med en rigtig dør foran, så man kan gå helt derind. Så er det derfor et almindeligt hus er på 300 kvm.

4. Prisen pr. gallon benzin er højere mange steder, hvis man betaler med kort ude ved standeren end med kontanter inde i butikken.

5. Jeg har allerede skrevet op til flere checks. Det troede jeg aldrig, jeg skulle komme til, men her er det åbenbart ret almindeligt. Jeg kan måske få lov til at betale for Oscars preschool med bankoverførsel, hvis jeg spørger lederen om lov.

6. Oscar og Konrad er pludselig blevet allerbedste venner. De krammer, holder i hånd, leger sammen, hjælper hinanden - uopfordret! Der må være andet end klor i vandet...

7. Min mand er åbenbart så hot, at fremmede piger kan finde på at gå hen til ham på stranden og sige "Wanna make out?", selvom han er der med kone og børn. Tja... Men det ville han da heldigvis ikke :-)

8. Da vi fik flyttede ind i lejligheden fik vi et velkomstsæt til hunden. Der er bl.a. en liste over daycare til hunde. Et af stederne har indendørs opvarmet hundepool... Sorry King, men nej!

9. Jeg har fundet friskbagt rugbrød! Det koster desværre det samme som to pakker gær...

10. Og så har jeg fået at vide, at man nærmest ikke kan opstøve regnbukser herovre. Og det er ellers ikke fordi, det ikke regner! Men de tror åbenbart ikke, man kan være ude, når det regner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar