onsdag den 28. maj 2014

Mere cooking class

Vi var til cooking class igen i dag. Endnu engang en succes. Dagens tema var baseret på en børnebog, der hedder What does Bunny See? Vi (Konrad) skulle lave et knækbrøds-kaninhus, smoothie i lag og frugt formet som en blomsterbuket. Det sjoveste var klart at trykke på knappen på blenderen, men han hyggede sig nu hele vejen igennem. Lærerne var meget optaget af, om den stakkels lille ikke-engelsktalende dreng nu havde det sjovt - men på en virkelig sød måde. Jeg tror, de fandt ud af, at alt var fint, da vi som de eneste sad tilbage længe efter at klassen var slut, fordi Konrad liiige skulle spise den sidste blomst og have hevet de sidste dråber ud af smoothien.






2 kommentarer: