Hus her og der

Vi har fået solgt huset i Danmark. Prisen er ikke så god, men til gengæld har det kun taget 2 måneder og et par dage, og køber overtager pr. 1. juni (men har allerede fået nøglerne). Jeg har lidt blandede følelser omkring det. På den ene side er det ikke spor sjovt, for vi havde jo egentlig ikke lyst til at sælge. Vi havde lige fået gjort så meget ved haven, og også en del indvendigt, og det var et dejligt lille hus, som passede fint til vores behov. På den anden side, så er det en stor lettelse, at vi ikke længere skal bekymre os om det. For det første koster det jo en del at have et hus stående tomt, og for det andet står det jo og forfalder, og haven gror til. Så når man tænker på det, er det virkelig rart, at det er solgt nu, og ikke mindst at det gik så hurtigt. Og vi har heldigvis en opsparing, der dækker det meste af tabet.

Så nu kan vi nøjes med at fokusere på vores situation herovre. Og det er faktisk ret godt, for her foregår også en del. Vi fik i går at vide, at vores ting er kommet igennem tolden og vil blive leveret på den nye adresse på mandag. Så weekenden skal gå med at flytte alle de ting, vi har i lejligheden, så vi er klar på mandag. Vi skal også være færdige med rengøringen. Vi har allerede brugt ret lang tid på det (+ der har været professionel rengøring af to omgange), og det er stadig ikke i nærheden af at være rent. I sidste weekend gjorde jeg 3 (tomme) værelser rene, og jeg var nødt til at skifte vand 6 gange! Jeg ved ikke om det siger mest om de forrige lejere eller rengøringsdamerne...

Vi havde håbet, at vi kunne nå at få malet det meste af det indvendige og få skiftet tæppet i kælderen inden vi skulle flytte ind, men det har vist sig ikke at være så nemt at finde nogen, der havde tid. Så nu har vi valgt at droppe det, og så bare flytte ind i huset som det er. Det er overhovedet ikke ideelt, men vi har bare rigtig meget brug for at komme på plads og komme ordentligt i gang med vores nye liv. Selvom det sikkert ville være rart, når alt er gjort, så gider vi bare virkelig ikke flere håndværkere lige nu. Nu vil vi bare have huset for os selv og bo med vores egne ting på deres rigtige pladser. Hullerne i gulvtæppet i kælderen må vi forsøge at dække med møbler, og så håber jeg, at vi med tiden kan se igennem de lilla/lyseblå/mørkerøde/gule vægge og komme til at befinde os godt i huset. Og ellers må vi jo få det gjort senere.

Jeg gætter på, at det skinner tydeligt igennem i det, jeg skriver, at vi er ved at være trætte. Det er og har virkelig været en hård proces. Det er selvfølgelig fordi der er meget, der skal gøres, men det allerhårdeste er i virkeligheden, at vi ikke ved, hvordan vi skal gribe det an, fordi alt er nyt på samme tid. Vi skal først lære at betale en regning, gå til læge, aflevere Oscar i preschool, sende en pakke osv. Alt sammen noget, som man normalt ikke skænker en tanke. Der er selvfølgelig rigtig mange ting, der allerede er på plads, men jeg synes nu stadig to do-listen er lang. Det er på ingen måde, fordi vi har fortrudt, at vi tog af sted. Vi vidste udmærket godt, at det ville blive hårdt. Vi glæder os bare helt sindssygt til alt det her er ovre, og vi kan komme i gang med en helt almindelig hverdag. For vi tror stadig på, at vi får en rigtig dejlig hverdag herovre.