I gang med hverdagen

I dag er det Simons første arbejdsdag. Selvom arbejde vist nok er så meget sagt. Det er mere forberedelse til at komme i gang med at arbejde - adgangskort og den slags. Men det betyder i hvert fald at hverdagen så småt er kommet i gang.

I går fik vi købt nye telefoner og lavet amerikanske numre. Jeg blev lidt chokeret over, hvor dyrt det er at have telefon herovre i forhold til i Danmark. Vi skal betale over 600 kr. om måneden for telefoni og data - og så kommer selve telefonerne oveni. Men det føles godt at have fået et amerikansk telefonnummer. Så hører vi lige lidt mere til end når man bare er her som turist.

I dag får vi skiftet det store skrummel af en bil ud med en mindre. Vi havde kun den helt store bil de her første dage, fordi vi skulle have så meget med fra lufthavnen. Jeg glæder mig meget til vi får en lidt mindre bil, for jeg har ikke lige kunnet overskue at køre nogen steder i kæmpebilen. Og så får vi GPS i den næste bil. Det har vi opdaget er lidt en nødvendighed her. Vi kan simpelthen overhovedet ikke finde rundt uden, og det giver jo ikke lige lyst til at køre nogen steder, hvis man hverken kan finde ud eller hjem igen.

I dag er også første dag, hvor jeg er alene med drengene imens Simon er på arbejde. Vi kan ikke begynde at lede efter preschool, før vi ved, hvor vi skal bo, så indtil videre er Oscar hjemme sammen med Konrad og mig. Men det er hårdt. Lejligheden er fin, men den er ikke specielt børnevenlig. Mange trapper op, lyse gulvtæpper, kun to høje dobbeltsenge og et spisebord, der er så højt, at Konrad næsten ikke kan få næsen over bordkanten, når vi skal spise. Og så næsten ingenting at lege med. Men i morgen skulle de komme med et par højstole, en puslepude og den slags, og om et par uger kommer den første container, som primært indeholder børneting (vores egne autostole, legesager, dyner osv). Det bliver dejligt.

Nå ja, og så er der jo jetlagget. Simon ser ud til at klare det fint, børnene også nogenlunde, men jeg er til gengæld hårdt ramt denne gang. I nat vågnede jeg klokken 2 og kunne ikke sove mere, selvom jeg først var gået i seng kl. 22. Men det er nok ikke kun jetlaggets skyld. Det er også fordi tankerne flyver rundt i hovedet. Vi skal jo have fundet ud af, hvor vi skal bo, og skal i den forbindelse have taget stilling til, om vi skal prioritere afstand til Simons arbejde, økonomien, natur i nærheden, lejlighedens/husets størrelse og stand eller at der er noget for mig og børnene at lave i området. Det er efterhånden tydeligt, at vi ikke kan få det hele. Og så skal vi snart have købt bil/biler og have taget kørekort.

Og så har vi i øvrigt haft vores første fremvisning af huset i Danmark, og de ville vist gerne komme igen og se det en gang mere sammen med en håndværker, så det giver jo et lille håb om at det nok skal lykkes.

Og så til sidst et par billeder af O og K, der leger på den lille legeplads, der er lige her, hvor vi bor.