Weekendtur til Whidbey Island

I fredags besluttede vi helt impulsivt at tage på weekend-tur til Whidbey Island. Vi har forlænget weekend, fordi i dag er Presidents Day, og vi havde lyst til at komme lidt ud af huset. Så vi bookede to overnatninger i en ferielejlighed i Oak Harbor på Whidbey Island. Det er en ø, der ligger ud for kysten nord for Seattle.

Så vi pakkede tøj og en masse babyudstyr ned (der er ikke noget der hedder pakke let for os længere), og så kørte vi hen og hentede drengene i preschool. Hele fredag eftermiddag og aften brugte vi på at køre derop. Det burde kun have taget et par timer, men der var ventetid ved færgen, så det blev en lang tur. Men børnene faldt i søvn i bilen på det sidste stykke, så det var bare at bære dem ind i seng, da vi kom frem.

Lørdag kørte vi nordpå på øen til Deception Pass State Park, der er kendt for Deception Pass Bridge, som er en kæmpe stålkonstruktion fra 1930'erne, der forbinder Whidbey Island med Fidalgo Island mod nord. State Parks er som regel skov, men denne lå ud til kysten, så der var også en masse strand. Der var helt vildt flot, og vi havde det næsten for os selv til at starte med. Vi parkerede i den ene ende, og så gik vi (med Alfred i rygsækken) ud til broen og tilbage igen. Det blev til omkring 6 kilometer. Jeg er ret imponeret over at Oscars og Konrads små ben kunne klare det, men de var så gode. Da vi var tilbage ved parkeringspladsen fik de lov at lege lidt i sandet, og så kørte vi videre til Anacortes på Fidalgo Island, hvor vi fandt et sted at spise frokost. Eftermiddagen brugte vi på at køre til den sydlige ende af Whidbey Island og se os omkring. Det var desværre helt gråt i vejret, så den udsigt, der skulle have været så flot, var ikke så imponerende. Vi burde nok tage tilbage til sommer.

Søndag morgen tog vi af sted fra lejligheden og kørte igen nordpå. Denne gang ad Chuckanut Drive til Bellingham. Chuckanut Drive er en rute langs kysten med fantastisk flot udsigt ud over vandet og de andre øer. Igen var vejret ikke helt med os, men man kunne godt fornemme det. På vejen op holdt vi ind i en anden State Park (Larrabee State Park), hvor vi tog på endnu en vandretur. Denne gang med regntøj og gummistøvler. Oscar og Konrad havde en fest med at hoppe i vandpytterne, og de havde mudder helt op i håret, da vi kom tilbage til bilen. Det blev igen til ca. 6 kilometer, men denne gang var en del af turen nærmest bjergbestigning. Vi ville være gået op til et udsigtspunkt på toppen, men der var så langt og stejlt, at vi besluttede os for at vende om på vejen inden vi nåede op. Men det var en virkelig god tur.

Efter frokost i bilen, kørte vi til centrum af Bellingham. Her var vi inde og spise is på en 50'er-inspireret isbar med de mærkeligste slags is. Vi ville også have været på et museum om elektricitet, men da vi kom for at købe billetter kunne vi godt se på manden ved skranken, at han ikke var vild med tanken om at drengene skulle med derind. Han gjorde meget ud af at fortælle (meeeeget langsomt) at man jo ikke måtte røre ved noget. Så vi fandt et andet museum, som havde en fantastisk børneafdeling, hvor de både kunne lege og "lave kunst". Og efter det gik turen hjemad igen.

 

 

Besøg af Sten og Bente

Der er sket en masse siden sidst jeg skrev. For to uger siden var det min fødselsdag. Vi fejrede det lidt om morgenen, og om aftenen kom Simons far og Bente på besøg fra Danmark. Det var et rigtig hyggeligt besøg. Om lørdagen holdt vi fælles fødselsdag for Konrad, mig, Sten og Alfred med kagemand og lys og flag på bordet.

Sten havde fødselsdag om søndagen, men havde alligevel sagt ja til at passe Oscar og Alfred sammen med Bente om formiddagen, imens Simon og jeg var i biografen med Konrad. Han havde fået turen i fødselsdagsgave af Mormor, og det var super hyggeligt. Jeg tror, han nød at være helt alene med os begge to på en gang. Da vi kom hjem fejrede vi Stens fødselsdag med kage, og så tog vi alle sammen på tur til KidsQuest Children's Museum i Bellevue, som er sted, hvor børn kan lege og lære om teknik og videnskab. Bagefter spiste vi aftensmad på Outback Steakhouse.

Mandag var Martin Luther King, Jr. Day, så både Simon og drengene havde fri. Vi startede dagen med at tage ud og se Snoqualmie Falls og bagefter var vi på en kort hike i sneen ude ved bjergene i North Bend. Om eftermiddagen var Simon og jeg på tur alene. Vi spiste frokost i Redmond og tog derefter ind til Seattle, hvor vi var på the MOHAI (Museum of History and Industry). Det var faktisk et ret spændende museum, og bagefter gik vi en tur på havnen ved siden af. Til sidst gik vi hen til the Space Needle, hvor vi spiste aftensmad i den roterende restaurant i toppen. Det var latterligt dyrt og ikke særligt godt (og så tog de ikke engang imod vores rabatkort, fordi det var helligdag), men udsigten deroppefra i mørket fra ret fantasisk.

Tirsdag var Sten, Bente, Alfred og mig på outletshopping nord for Seattle og onsdag var der ikke nogen store udflugter, og så tog de af sted igen om torsdagen. I weekenden efter besøget lavede vi så lidt som muligt. Det eneste, vi oplevede der, var at vågne til en masse larm i haven. Det lød som om noget var ved at æde en kat. Alfred vågnede også, og imens Simon trøstede ham, gik jeg nedenunder og tændte lyset i haven. Og der sad to vaskebjørne og var helt sikkert ikke i gang med at æde nogen. Det var vist nærmere fordi de parrede sig, og de luskede væk, da de så mig. Så nu har jeg også set sådan nogen. Men jeg er glad for, at jeg ikke var alene hjemme, da jeg hørte dem, for det var godt nok den mest uhyggelige lyd!

Og apropos alene hjemme, så var vi netop det de næste tre dage, for Simon skulle præsentere noget i Fargo (North Dakota). Han var væk fra mandag morgen til onsdag eftermiddag. Jeg havde frygtet det lidt, især hvordan jeg skulle få puttet alle tre børn alene om aftenen, men det gik bare rigtig godt. De er så søde alle tre.

Børnefødselsdag - the American Way

I lørdags holdt vi Konrads 4 års fødselsdagsfest for vennerne fra preschoolen, en håndfuld af vores venners børn og en enkelt af Oscars venner fra skolen. Vi orkede ikke at stå med en masse selv, så vi valgte den nemme løsning: at holde det på et "bouncy place", hvor de stod for stort set alt. Vi købte en kage fra et tilfældigt bageri, medbragte frugt og juice, og lavede selv invitationer og goodiebags, men det var også alt.

Og det blev faktisk en rigtig god fest, hvor det var mit indtryk, at alle havde det sjovt. De fleste af gæsterne (dem fra Konrads klasse og deres forældre) havde vi aldrig mødt før, men de var allesammen rigtig søde. Det viste sig at være et helt fint sted at holde det, og det var dejligt at vi havde tid til at snakke med gæsterne i stedet for at skulle bekymre os om alt det praktiske. Og kagen var så god, at der nærmest var for lidt af den.

Festen varede præcis 2 timer. Vi startede med 40 minutters leg i et stort rum med hoppeborge og oppustelige rutsjebaner. Selv nogle af de voksne legede med, for helt ærligt, så er det jo stadig sjovt, selvom man ikke er 4 år længere. Derefter var der 40 minutter mere i et andet rum med nogle lidt andre legeting (men stadig af den oppustelige slags), og til sidst 40 minutter i et festlokale, hvor vi sang fødselsdagssang for Konrad, han pustede lysene på kagen ud, børnene spiste kage og frugt, og Konrad åbnede sine gaver. Og sikke nogle gaver i øvrigt. Han fik bl.a. tre brætspil, et puslespil, en stor fjernstyret gravemaskine, en æske Lego Technic og gavekort på ca. 400 kroner i alt til Amazon.com. Og der var altså kun 16 børn inklusiv vores egne og et par yngre søskende.

Så det var alt i alt en rigtig vellykket fest. Det bliver nok ikke sådan vi kommer til at holde alle børnefødselsdagene fremover, men jeg vil ikke afvise, at vi kunne finde på at gøre det igen.

Konrad 4 år

For 1 ½ år siden skrev jeg et indlæg her på bloggen med titlen "Oscar 4 år". Det er virkelig ikke til at forstå, at det allerede er Konrads tur til at fylde 4 år. Tænk at han bare var en lille fis på 2 år og 3 måneder, da vi flyttede hertil...

Men hans fødselsdag var det altså i lørdags - uanset om jeg kan forstå det eller ej. Og det var en god dag for os alle fire, og ikke mindst for Konrad. Vi skulle have vækket ham med fødselsdagssang, men Oscar og Konrad er begyndt at liste sig ind i vores seng hver nat, så det var lidt svært at overraske ham på den måde. Men han fik sin sang, og han fik åbnet alle sine gaver ved morgenbordet. Og han er bare det mest taknemmelige lille menneske. Han blev så glad for det hele og sagde flere gange i løbet af dagen "Mor, TAK for min fødselsdag!".

Efter morgenmaden spurgte vi ham, hvad han gerne ville bruge dagen på, og han ville gerne i skoven med madpakker. Så vi pakkede frokosten ned og kørte af sted. Det blev til en park i stedet for en skov, men vi havde det så sjovt på legepladsen. Det var frostvejr, og vi rutsjede alle fire på de isglatte rutsjebaner til vi nærmest græd af grin. Eller for at være ærlig så græd jeg først af grin, da jeg så billedet nedenunder af Simon og Konrad, der rutsjer sammen :-) Angsten i min kære mands ansigt, da det gik lidt hurtigere end han regnede med...

Bagefter spiste vi frokost i parkens picnic shelter og så kørte vi hjem og bagte boller og kage til eftermiddagskaffen og drengene legede med Konrads nye gaver (de leger SÅ godt sammen efter at vi satte en stopper for tv og tablet).

Søndag tog jeg Alfred og Konrad med ud for at købe ind til goodie bags til Konrads fødselsdagsfest i næste weekend. Ikke fordi det hastede, men fordi så fik Simon og Oscar nogle timer til at bygge Lego og hygge alene derhjemme. Det var Oscar super glad for, og han skrev endda en fin seddel til Simon, hvor der stod at han elsker ham, fordi de har det sjovt, når de er alene :-)

I går fejrede vi Konrad i preschoolen, på årets første skoledag. Det foregik ligesom de andre gange med at han fik en fødselsdagskrone på og en jordklode i hånden, og så skulle han gå rundt om solen og alle månederne på gulvet imens børnene sang deres Montessori fødselsdagssang (The Earth Goes Around the Sun). For hvert år viste læreren et billede af Konrad og snakkede om, hvad han kunne dengang. Bagefter sang de Happy Birthday for ham på engelsk, fransk, hindi og farsi og så var det tid til formiddagssnacks, hvor børnene fik frugt og chips, som vi havde haft med, og så tog jeg hjem.

Ønsker for det nye år

Så kom vi frem til årets sidste dag. Det har været et godt år for os. Selvfølgelig fordi vi har fået Alfred, men også fordi det har været meget mindre hektisk end sidste år. Det hele er blevet hverdag nu, både at bo her og at være en familie på fem. Og det har jeg virkelig set frem til. Der er stadig en masse, jeg gerne vil gøre anderledes til næste år, men alt i alt synes jeg virkelig, at det går godt.

Og hvad vil jeg så gøre anderledes? Jeg vil først og fremmest gerne rejse og opleve meget mere. Både lange rejser til fjerne destinationer og korte ture her i nærheden. Det bliver stadig lidt svært at få tid og råd til i det kommende år, men det bliver i det mindste nemmere, fordi Alfred er blevet større. Og jeg synes bare det er så ærgerligt at bo herovre, og så ikke få set Canada, Hawaii og resten af USA. I 2016 er det dog en tur til Danmark, der har første prioritet, for min lillesøster og hendes kæreste planlægger bryllup i efteråret.

Derudover vil jeg gerne være bedre til at være sammen med børnene om det, de synes er sjovt. Der har været alt for meget skærmtid og leg alene i 2015, fordi vi gik fra 2 til 3 børn, men det skal ikke fortsætte sådan. De første måneder efter at Alfred kom til verden, kunne man ikke mærke nogen forskel på Oscar og Konrad, men det kan man nu. Konrad laver alt muligt for at få vores opmærksomhed, og det meste er ikke så hensigtsmæssigt. Oscar ser bare alt for meget tv, og gider ikke så meget andet for tiden. Så vi skal til at bruge meget mere tid på at gå på legeplads, lave kreative ting sammen, bage sammen og bare være sammen.

Og så vil jeg, helt klassisk, også gerne have mere fokus på vores sundhed. Ikke noget med skrappe kure eller en masse ting, vi ikke må spise. Men flere grøntsager, mere frugt, mindre fastfood, mere hjemmelavet mad, mere tid ude og mere bevægelse. Det burde ikke være så svært, men det afhænger nok lidt af, hvordan det går med søvnen fremover. Vi er inde i en periode med ikke så meget søvn, og så er det lidt svært at finde overskud til den slags.

Den sidste ting på listen virker helt utopisk lige nu, men jeg drømmer også om, at vi fremover kan få børnene passet jævnligt, så Simon og jeg kan komme lidt ud alene. Jeg må indrømme, at jeg virkelig savner at komme ud og lave voksenting sammen med Simon engang imellem. Bare en tur i biografen ville føles som en luksus.

Så nu bliver det spændende, hvad det nye år bringer, og hvor meget af det her, vi får mulighed for at lave om på. Heldigvis er det ingen katastrofe, hvis ingen af delene lykkes og alt forbliver som det er nu, for som sagt går det altså ret godt, alt i alt.

Godt nytår!

Jul

Så nærmer juleaften sig. Vi har haft en rigtig god, men også meget travl december måned. Vi var rigtig godt med i starten af måneden. Både julepynten og de fleste af gaverne var klaret inden december gik i gang, og vi fik lavet adventskrans og kalenderlys. I starten af december fik vi også købt og pyntet juletræet. Herovre stiller man dem i vand (og vander hver dag efterfølgende), og så er det meningen, at de skulle kunne holde hele december. Det synes jeg nu ikke går så godt. Det er ved at være ret tørt efterhånden. Men de er udsolgt flere steder, så jeg er glad for at vi ikke ventede. Et tørt træ er trods alt bedre end et plastiktræ, som jo også er meget populært herovre.

På 2. søndag i advent holdt vi julehygge for en gruppe af vores venner, som alle har boet i Danmark tidligere. Det gjorde vi også sidste år, og det gik rigtig godt igen i år. Vi blev 10 voksne og 8 børn, og vi havde lavet lakridskarameller, havregrynskugler, æbleglögg og ca. 150 æbleskiver (som alle blev spist!).

Resten af december er gået med alt muligt forskelligt, og jeg har følt mig konstant bagud på alle fronter. Jeg har været til 3 forskellige aftenarrangementer i min store mødregruppe, bl.a. en aften med den amerikanske version af pakkeleg - white elephant gift exchange. Derudover har der været en del playdates, og så har Oscar og Konrad haft juleferie siden d. 18. Simon har kun fri juleaften og juledag og har vist endda ret travlt lige nu.

Men når han kommer hjem i aften skulle der gerne komme lidt ro på. Oscar, Konrad og mig har fået ryddet op og gjort rent i dag, så vi er klar til julen. Maden er købt ind, anden er ved at tø op, og gaverne ligger klar under træet. Vi havde ellers aftalt med alle, at vi sprang julegaverne over i år, fordi det er så dyrt og besværligt at sende dem. Men så enkelt er det åbenbart ikke, når det kommer til bedsteforældre, for på en eller anden måde er der alligevel fyldt med små pakker under træet. Vi har også modtaget en håndfuld julekort, selvom vi ikke selv har sendt et eneste, og så kom vores nabo lige forbi med en pose chokolade her til eftermiddag. Vi må vist hellere tage os sammen til næste år, og som minimum få sendt nogle julekort.

Men jeg tror, vi får en dejlig jul i år, selvom det bare bliver os fem. Oscar og Konrad glæder sig meget, og ikke kun til gaverne, men også til at danse om juletræet og synge julesange. Sidste år var jeg jo ret langt henne i graviditeten med Alfred, så der tog vi den nemme løsning med det hele, men i år gør vi det ordentligt, og så dansk som det kan lade sig gøre. 2. juledag har vi en aftale med et hold venner om, at vi holder julefrokost sammen, og hvis der bliver tid, er vi også inviteret til åbent hus hos nogle engelske venner samme dag.

Og så vil jeg ellers bare slutte af med at ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul!

PS. Ved godt at billederne ikke er så gode, men jeg har åbenbart næsten ingen billeder taget i hele december måned, så der var ikke så meget at vælge imellem. Det er først fra en date med Simon (stroller skating), så første tur på legeplads med Alfred, juletræet bliver hentet og sat op, Alfred der sover siddende, Konrad og Alfred (forsøg på at tage billede af alle tre til bedsteforældrene mislykkedes alvorligt), vores nisse får en tegning og en småkage, og til sidst begyndelsen på de mange æbleskiver.