Besøg af Sten og Bente

Der er sket en masse siden sidst jeg skrev. For to uger siden var det min fødselsdag. Vi fejrede det lidt om morgenen, og om aftenen kom Simons far og Bente på besøg fra Danmark. Det var et rigtig hyggeligt besøg. Om lørdagen holdt vi fælles fødselsdag for Konrad, mig, Sten og Alfred med kagemand og lys og flag på bordet.

Sten havde fødselsdag om søndagen, men havde alligevel sagt ja til at passe Oscar og Alfred sammen med Bente om formiddagen, imens Simon og jeg var i biografen med Konrad. Han havde fået turen i fødselsdagsgave af Mormor, og det var super hyggeligt. Jeg tror, han nød at være helt alene med os begge to på en gang. Da vi kom hjem fejrede vi Stens fødselsdag med kage, og så tog vi alle sammen på tur til KidsQuest Children's Museum i Bellevue, som er sted, hvor børn kan lege og lære om teknik og videnskab. Bagefter spiste vi aftensmad på Outback Steakhouse.

Mandag var Martin Luther King, Jr. Day, så både Simon og drengene havde fri. Vi startede dagen med at tage ud og se Snoqualmie Falls og bagefter var vi på en kort hike i sneen ude ved bjergene i North Bend. Om eftermiddagen var Simon og jeg på tur alene. Vi spiste frokost i Redmond og tog derefter ind til Seattle, hvor vi var på the MOHAI (Museum of History and Industry). Det var faktisk et ret spændende museum, og bagefter gik vi en tur på havnen ved siden af. Til sidst gik vi hen til the Space Needle, hvor vi spiste aftensmad i den roterende restaurant i toppen. Det var latterligt dyrt og ikke særligt godt (og så tog de ikke engang imod vores rabatkort, fordi det var helligdag), men udsigten deroppefra i mørket fra ret fantasisk.

Tirsdag var Sten, Bente, Alfred og mig på outletshopping nord for Seattle og onsdag var der ikke nogen store udflugter, og så tog de af sted igen om torsdagen. I weekenden efter besøget lavede vi så lidt som muligt. Det eneste, vi oplevede der, var at vågne til en masse larm i haven. Det lød som om noget var ved at æde en kat. Alfred vågnede også, og imens Simon trøstede ham, gik jeg nedenunder og tændte lyset i haven. Og der sad to vaskebjørne og var helt sikkert ikke i gang med at æde nogen. Det var vist nærmere fordi de parrede sig, og de luskede væk, da de så mig. Så nu har jeg også set sådan nogen. Men jeg er glad for, at jeg ikke var alene hjemme, da jeg hørte dem, for det var godt nok den mest uhyggelige lyd!

Og apropos alene hjemme, så var vi netop det de næste tre dage, for Simon skulle præsentere noget i Fargo (North Dakota). Han var væk fra mandag morgen til onsdag eftermiddag. Jeg havde frygtet det lidt, især hvordan jeg skulle få puttet alle tre børn alene om aftenen, men det gik bare rigtig godt. De er så søde alle tre.