lørdag den 4. juni 2016

Den bedste dag længe

Vi har haft en fantastisk dag i dag. Drengene og jeg startede med at køre til en økologisk gård for at plukke jordbær. Det blev til ca. et kg. og de er allerede væk, så vi overvejer en tur mere i morgen, alle fem. Hjemme igen lavede vi pandekager med is og jordbær, og så havde vi vandkrig i haven. Alle var med og vi grinede og grinede. Oscar og Konrad er endelig kommet over deres modvilje mod at få sprøjtet vand på sig, så vi gik til den. Det hjalp nok også lidt at der var 28 grader.
Bagefter gik Oscar, Konrad og jeg ind og bagte chokoladekage. Imens den var i ovnen spillede Simon og Oscar Magic-kort, og da den var færdig, tog vi allesammen på picnic i parken pizzasnegle, ærter, kage og selvfølgelig flere jordbær. Efter maden løb Oscar og Konrad rundt på græsset og legede, og Alfred gik på opdagelse på sine små tykke ben.
Så bliver sådan en sommerdag ikke meget bedre. Og nu kan vi se frem til 33 grader i morgen!


1 kommentar:

  1. Nej hvor lyder det dejligt, skønt at læse dine opdateringer. Jeg har brugt weekenden i Vorupør sammen med Jan og Lisbeth, vi har også haft det meget varmt her.

    SvarSlet