Fødselsdag, school concert og valg

I fredags blev Oscar 5 år. Vi vækkede ham med sang om morgenen og spiste morgenmad sammen inden preschool. Han nåede også lige at snakke i telefon med et par bedsteforældre. Om formiddagen var jeg med Oscar i preschool, hvor de fejrede det med deres fødselsdagssang, og Oscar viste billeder af sig selv som yngre. De sang også Happy Birthday på engelsk, kinesisk, russisk, hindi og spansk. Bagefter fik de cupcakes og hindbærs, som vi havde med.

Kl. 12 hentede jeg Konrad og så kørte vi hjem og bagte fødselsdagsboller og kage. Kl. 15 kom Simon og Oscar hjem, og så var det tid til gaver og eftermiddagskaffe og endnu en bedsteforælder-telefonsamtale. Han blev meget begejstret for alle sine gaver og legede med hver eneste af dem inden han åbnede den næste. Og så sluttede vi også lige dagen af med pandekager med is, for det havde Oscar bestilt til aftensmad.

Lørdagen gik med at lege med alle de nye gaver og at forberede søndagens Lego-fest for vennerne fra preschoolen. Vi klarede de fleste af forberedelserne om lørdagen, så søndag stod vi klar til gæster kl. 14.05 (de var inviteret til kl. 14.00). Og så stod vi ellers der. Og tiden gik... Der var 6, der havde sagt, at de ville komme, men kl. 14.30 var der stadig ikke kommet nogen. Kl. 14.40 begyndte de endelig at komme, og 5 af de 6, der havde meldt sig til, endte med at dukke op. Jeg nåede godt nok lige at blive nervøs. Men da de endelig var her, var det hyggeligt. De startede med at lege med Lego inde på stuegulvet. Så blev der spist frugt og kage, og til sidst legede de udenfor i haven (vi havde endnu en 30 graders dag). Og alle forældrene var jo med, så der var ikke det helt store arbejde i det. Min oplevelse var, at alle hyggede sig, og Oscar havde det i hvert fald sjovt, og det er jo det vigtigste.

I går var dagen for årets school concert. I år var de jo begge to med i koncerten, og det var bare så fint. De klarede det rigtig godt begge to, og Alfred var så sød at sove på maven af mig under hele forestillingen. Baseret på sidste års erfaring med forældre, der stillede sig ind foran alle andre for at tage billeder, var vi mødt tidligt op, så vi kunne få pladser forrest. Konrad var klædt ud som løve, og Oscar var i Hawaii-skjorte og bastskørt. Han var den eneste af drengene, der havde nået at lære deres Hawaii-dans, så han og pigerne gav den gas i bastskørt imens de andre drenge stod ude i siden og kiggede på. Min seje lille dreng. Og ellers var det hele bare rigtig godt lavet. De gør meget ud af den koncert og har øvet i månedsvis.

Og nu er det så tid til folketingsvalget i Danmark. Vi kan følge med live herovrefra, så det gør jeg. Vi har som udenlandsdanskere ikke lov til at stemme, og jeg er vildt irriteret over at være sat uden for indflydelse. Jeg kan måske godt forstå reglerne, men det er mærkeligt at komme fra et demokrati og bo i et demokrati, og så alligevel ikke have lov til at stemme til nogen valg. Hvis man er udsendt af en dansk virksomhed eller af sted i under et år (tror jeg), så kan man søge om at bevare sin stemmeret, men når man er flyttet ud på ubestemt tid ligesom os, så er der ikke noget at gøre.

Og så blev det sommer

Her i Redmond er det nu for alvor ved at blive sommer. I dag har det været 27 grader, og i morgen skulle det blive 30 grader! Måske skulle vi bevæge os ud på en strand. Jeg skal bare lige have fundet ud af, hvad vi gør med en baby på stranden.

Men ellers går det meste af tiden med at tænke på, forberede og snakke om Oscars 5 års fødselsdag om en uge. På selve dagen bliver det fejret i preschoolen med sang og uddeling af cupcakes, og så bliver der nok også noget med kage og gaver herhjemme efter preschool. Men den helt store begivenhed er hans "Lego-party" om søndagen for udvalgte venner fra preschoolen. Jeg var indtil i sidste uge meget i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle holde noget. Oscar har ikke før været inviteret til de andres fødselsdage og vi havde hørt, at de alle sammen bliver holdt på sådan nogle indendørs hoppeborgssteder, hvor alle, inkl. værterne, bare møder op et par timer og hopper og spiser kage, og så er det klaret.

Men vi besluttede os altså for at gøre det alligevel, ikke mindst for at vise resten af forældregruppen, at vi altså gerne vil have noget med dem at gøre. Først ville vi bare have holdt det på et af de der hoppeborgssteder, men det skal åbenbart bookes måneder i forvejen, så det blev til en fest herhjemme i stedet. Hvilket jeg egentlig også er meget glad for. Det er selvfølgelig mere arbejde, men det er ikke så upersonligt, og når et af formålene med at holde festen er, at lære de andre forældre at kende, så virker det som en bedre løsning. Og Oscar var heldigvis med på mit forslag om en Lego-fest. Så det bliver noget med Lego-kage, Lego-pynt og leg med Lego.

Vi sendte invitationerne ud i fredags, og jeg var lidt bange for, om der overhovedet ville komme nogen. Både fordi han ikke har været inviteret til de andres fødselsdage, og fordi det er en anderledes måde at holde det på, end de er vant til. Vi har stadig kun hørt fra halvdelen af de inviterede, men af dem er der heldigvis 4, der har sagt ja, så nu bliver det under alle omstændigheder til en rigtig fødselsdagsfest. Det er en kæmpe lettelse. Og det bedste er, at det allerede har givet meget mere kontakt med de andre forældre end vi har haft hele året. En af dem skrev endda tilbage, at hendes søn længe havde snakket om, at han gerne ville have en playdate med Oscar, så det skal vi også have arrangeret på et tidspunkt. Og så er Oscar i øvrigt efterfølgende blevet inviteret til sin første fødselsdagsfest hos et af de andre børn.

Ellers sker der ikke det helt store. Alfred er blevet forkølet, så vi har haft et par hårde aftener og nætter, men udover det er han stadig en glad og tilfreds baby. Jeg har måttet finde de første stykker tøj frem i størrelse 1 år, så jeg antager at han stadig tager fint på :-) Han "snakker" på livet løs og charmerer alt og alle.

Konrad er 3 med alt, hvad det indebærer. Det ene øjeblik er han super nuttet og meget lille, og det næste er han sur og trodsig som en teenager. Når jeg beder ham om at gøre noget, er han begyndt at sige "Nej, det gør jeg ikke!". Det gør han dog som regel alligevel, hvis jeg ellers holder fast, men jeg skal da lige love for, at han prøver mig af. Og nu hvor han ikke længere sover til middag, så keder han sig frygteligt herhjemme om eftermiddagen, hvor Oscar ikke er hjemme. Jeg prøver at fylde dagene ud med ture og husligt arbejde, han kan være med til, men resten af dagen er lidt af en kamp med en baby og en træt og super opmærksomhedskrævende 3-årig. Så det bliver godt for ham (og mig), når han efter sommerferien skal til at være i preschool i lige så lang tid som Oscar.

Alt det bedste ved at bo her

Når man flytter til et nyt sted - og måske især et fremmed land - tror jeg det er nemt at komme til at fokusere på alt det negative ved det nye sted og alt det, man savner. Jeg har i hvert fald hørt og læst om mange expats, der har siddet i deres "nye" land og brokket sig. Jeg besluttede mig allerede inden vi rejste for, at jeg ikke ville være sådan én, der kun gik op i alt det, som USA gør "forkert". Jeg ville prøve også at fokusere på alt det gode, for jeg er sikker på, at vi får langt mere ud af vores ophold, hvis vi kan det. Jeg kommer stadig til at brokke mig nogen gange, fx over sundhedsvæsenet og vilkårene på arbejdsmarkedet, men her kommer alle de ting, jeg godt kan lide ved at bo her, hvor vi bor.

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvad jeg bedst kan lide ved at bo her i forhold til i Danmark, og hver gange er det første, der falder mig ind den åbenhed og imødekommenhed, der er her. Det er simpelthen nemt at være ny/fremmed her. Jeg tror det hænger sammen med, at her er så mange tilflyttere - både fra andre stater og fra helt andre lande. Alle er vant til at naboen kommer fra en anden kultur, måske har en anden religion og í det hele taget lever på en anden måde, og så vidt jeg kan se, er det ikke noget, der ses som noget negativt. Samtidig er alle de andre tilflyttere jo også interesserede i at lære nye mennesker at kende, hvilket gør det hele meget nemmere. Og det er lidt sjovt, for folk fra Seattle er ellers ikke kendt i resten af USA for at være specielt imødekommende - man taler om the
Seattle Freeze. Men den mærker vi nu ikke noget til (måske også fordi vi er danskere, som jo heller ikke lige frem er kendt for vores imødekommenhed overfor nye mennesker).

Nå, men derudover er jeg jævnt godt tilfreds med vejret. Ja, jeg klager lidt over varmen nogen gange, men ellers er her alt det gode, vi kender fra Danmark, med afvekslingen fra de skiftende årstider, bare uden så meget kulde og sne (med mindre man kører efter det - bjergene har jo rigeligt). Sidste vinter havde vi én dag med sne i starten af december. Og foråret herovre starter ca. samtidig med at man begynder at gå og længes efter det i Danmark. Sommeren kommer tilsvarende tidligt, med badevejr og -vandtemperaturer allerede i maj. Og det bedste er, at når det regner, så regner det igennem. Der er ikke ugevis med støvregn og useriøse byger. Det vælter ned, og så stopper det. Perfekt.

Og så er der naturen. Den er ret fantastisk. Jeg elsker at man alle vegne kan se bjergene i baggrunden og at her er så grønt året rundt (Washington kaldes ikke the Evergreen State for ingenting) . Og så er her vildt smukt når alle kirsebærtræerne blomstrer, for de er overalt. Her er i det hele taget rigtig mange blomster overalt. Og udover bjergene i baggrunden, har vi jo også hav, søer, vandfald og vulkaner inden for rækkevidde.

Og den sidste ting, jeg vil fremhæve, er de utallige muligheder. Man kan alt her. Vi har massevis af spændende turistattraktioner, men også i hverdagen er vores område fyldt med muligheder. Her er alt fra ski til scrapbooking. Det er et super fedt område at være hjemmegående i. Her er fyldt med åbne mødregrupper, man kan melde sig ind i, hvor man kan deltage i arrangementer og legeaftaler, og her er hold for børn indenfor stort set hvad som helst - madlavning, kunst, naturvandringer, sport, musik osv. For voksne er der også masser at lave, men de tilbud bruger vi af gode grunde ikke så meget for tiden. Og så er der maden. Det danske køkken er ikke stærkt repræsenteret, men ellers kan man vælge stort set hvilken som helst type mad, når man vil ud og spise. Det er sjovt, for jeg snakker tit om, at jeg savner dansk mad, men jeg er alligevel sikker på, at maden er noget af det, jeg vil savne, når vi engang flytter hjem igen.

Besøg fra Danmark - Runde 1

Så er første runde besøg forbi. Det har været super hyggeligt. Først var det jo Sten og Bente i 5 dage, og så Ingrid og Søren og deres to piger, Helena og Augusta, i en uge. Og vi har godt nok nået meget på de næsten to uger. Da Sten og Bente var her, var Simon og jeg var hver for sig med Bente på shopping og Simon var med sin far på golfbanen. Simon, Alfred og jeg var en tur i Seattle, imens Bedstefar og Bedstemor passede Oscar og Konrad. Vi var på borglegeplads med Bedstefar og Bedstemor, Oscar var henne i parken og cykle med Bedstefar, og Konrad var på legeplads med Bedstemor.

Da Ingrid og Søren var her, var vi alle sammen på sightseeing i Seattle, hvor vi var forbi the Space Needle, tog en tur med mono-railen, så Pike Place Market, og til sidst var Simon og Oscar lige en hurtig tur på the EMP museum imens Søren og Helena tog op i the Space Needle. Vi var også på stranden i 25 graders varme og på legepladsen henne i parken, Simon og Søren var ude og drikke øl sammen en dag i weekenden, og Ingrid, Helena, babyerne og mig var på outlet-shopping sammen den næste dag.

Og frem for alt, så har vi bare hygget os med begge hold gæster. Simon har desværre været nødt til at arbejde, og også en del om aftenen, men sådan er det jo bare - vi er jo ikke på ferie. Det værste er bare, at det er så trist at sige farvel, for vi ved jo, at der går lang tid inden vi ser dem igen. Især Oscar og Konrad bliver helt slået ud af det. Det hjælper dog lidt, at der allerede er mange flere besøg planlagt henover sommeren og efteråret. Om 5 uger starter runde to nemlig :-)

Alfred har reageret lidt på alt postyret ved at være lidt svær at putte om aftenen imens vi havde besøg, men ellers er han stadig vores søde, glade baby. Han har fundet sine hænder, som han hele tiden enten spiser eller tager fat i ting med. Og så griner han, når man kilder ham eller når jeg griner. Jeg prøver at nyde hvert et øjeblik med ham, fordi jeg ved, at babytiden lynhurtigt er forbi, og jeg synes faktisk, det går meget godt med det.

 

Snart sommer

Nu nærmer sommeren sig, og dermed begynder alle vores sommergæster også snart at komme. Jeg glæder mig rigtig meget til at se en masse familie og venner fra Danmark, og jeg er glad for, at så mange har lyst til at komme på besøg. Det betyder meget for mig at kunne vise vores hjem og vores liv frem til dem vi kender hjemmefra. Det hele starter med besøg af Simons far og Bente om en uges tid. Derefter får vi besøg af tre hold venner på skift i maj og juni, og i juli slutter det med besøg af min mor og Claus og et par af deres venner. Så der bliver liv og glade dage de næste par måneder.

En anden grund til at jeg glæder mig til sommeren er, at jeg så er færdig med at skulle hente børn både kl. 12 og kl. 16. Det passer næsten altid med, at jeg bliver nødt til at vække Alfred, når vi skal af sted, og så betyder det også at Alfred og mig ikke rigtig har tid til at tage nogen steder hen i løbet af dagen. Men indtil det ændrer sig, prøver jeg at få det bedste ud af tiden sammen med Konrad. Vejret er skønt for tiden, så vi er begyndt at gå en tur med Alfred i barnevognen hver dag, når jeg har hentet Konrad. Der er så mange fine parker her omkring, så nu er det på tide at få dem brugt.

Drengene har sommerferie i 9 uger, og jeg tror vi er kommet frem til, at de er hjemme de første 5 uger, og derefter begge to af sted fra 9 til 14 de sidste 4 uger. Og når sommerferien er slut, starter Konrad op på fuld tid i sin nye klasse. Oscar fortsætter i Kindergarten, men på samme sted. Vi fravalgte den offentlige skole, fordi han sandsynligvis ville ende på en anden skole end den, vi hører til (pga. for mange børn), for derefter at skulle tilbage til den vi tilhører fra 1. klasse.

Konrad er i øvrigt faldet rigtig godt til i sin preschool, og han er efterhånden blevet ret god til engelsk. I starten var han for genert til at sige noget på engelsk, selvom han godt kunne, men nu snakker han bare løs. Og vores nabo forstår i hvert fald godt, hvad han siger. Hun kommer tit over og siger hej, når vi kommer hjem, og som regel begynder hun at hive ukrudt op imens. I vores forhave altså. I går kom vi hjem og fandt hende i gang med at klippe græsset også. I vores forhave altså... Det begynder at blive lidt pinligt, men det er bare så sødt af hende. Jeg tror virkelig vi har de bedste naboer, man kunne ønske sig. Vores nuværende lejekontrakt udløber om 2 uger, men Simon har snakket med Nikhil, som ejer huset, og han har heldigvis sagt god for at vi kan blive, og til samme pris, selvom boligpriserne er steget meget i hele området. Nu skal vi bare lige have det på skrift, så det ikke kan gå galt.

Alfred er stadig verdens hyggeligste baby, selvom han ikke får mulighed for at sove så meget om dagen. Han er så glad og smilende, og nu er vi også begyndt at kunne føre de sødeste samtaler med ham (agrryyy, gu osv.). Han sover stadig godt om natten og har faktisk haft et par dage nu, hvor han ikke har skreget helt så meget over at køre i bil. Og så er han stadig kæmpestor. Han bruger mest str. 6 eller 9 måneder i tøj nu, og i går var vi til legeaftale, hvor der også var en 8 måneder gammel baby. Alfred var dobbelt så stor som hende!

Dejlig weekend og tur til Seattle

Vi har haft en rigtig dejlig weekend med skønt vejr, besøg i går og udflugt i dag. Temperaturen har været over de 20 grader, så det har føltes helt sommerligt. Besøget i går var af en kinesisk/dansk familie som vi har set nogen gange. De har tre piger, som er lidt ældre end vores drenge. Simon arbejdede sammen med kvinden i Danmark og arbejder nu sammen med manden. Og deres piger og vores drenge leger bare så godt sammen, så det er altid dejligt afslappende at være sammen med den familie.

I dag har vi været på tur ind til Seattle. Vi startede med at køre forbi den danske bager (vi manglede gær), bagefter spiste vi morgenbrød fra bageren i Carkeek Park med udsigt udover Puget Sound og Olympic Mountains. Efter det var Simon, Oscar og Konrad lige nede på stranden og lege lidt med sand, imens jeg gik en tur med Alfred (der var mange trapper ned, så vi kunne ikke komme ned med barnevognen). Da de kom tilbage gik vi alle sammen en tur rundt i parken og derefter på legepladsen. Så gik turen videre til Ballard Locks, som er en gammel og meget stor dæmning. Først en tur igennem botanisk have som ligger mellem parkeringspladsen og dæmningen, og så ned for at se skibene sejle ind og vandstanden hæves, så de kunne sejle videre. Det var noget, der optog Oscar og Konrad. Så en is, og til sidst en kort tur forbi Boehm's chokoladefabrik i Issaquah. Desværre var der ikke gang i produktionen (det er jo søndag), men butikken havde da åben.

Påske, spring break og Alfred 2 måneder

Alfred er nu lidt over 2 måneder gammel, og han er stadig den dejligste lille baby. Han begynder at kunne lidt nu - er god til øjenkontakt, smiler, pludrer, er god til at ligge på maven og ruller endda nogen gange fra mave til ryg. Han er ikke altid så glad for at køre i bil, men til gengæld elsker han at bruge timer på maven af sin far eller mor i bæresele eller vikle. Og barnevognen er altid et hit. Storebrødrene er også stadig glade for ham.

I sidste uge var det spring break, så Oscar og Konrad var hjemme hele ugen. Simon havde som sædvanligt ikke ferie (15 feriedage på et år rækker ikke langt). Han havde heller ingen fridage i anledning af påsken, men vi havde nu en hyggelig påske alligevel, hvor vi klippede gækkebreve, pyntede pap-påskeæg, lavede pap-får med popcornsuld, tog grene ind og pyntede, bagte påskekage og var på æggejagt i haven.

Spring break ugen var temmelig travl med flere lægebesøg (øreproblemer og vaccinationer) og legeaftaler, men vi hyggede os, og jeg tror at både Oscar og Konrad trængte meget til den ferie. Jeg selv og Alfred havde til gengæld brug for ferie, da ugen var ovre... Så vi har taget det stille og roligt i denne uge, og nu er det allerede weekend igen. Vejret er super godt, i morgen får vi besøg til eftermiddagskaffe og på søndag regner vi med at tage en tur til Seattle.