Snart sommer

Nu nærmer sommeren sig, og dermed begynder alle vores sommergæster også snart at komme. Jeg glæder mig rigtig meget til at se en masse familie og venner fra Danmark, og jeg er glad for, at så mange har lyst til at komme på besøg. Det betyder meget for mig at kunne vise vores hjem og vores liv frem til dem vi kender hjemmefra. Det hele starter med besøg af Simons far og Bente om en uges tid. Derefter får vi besøg af tre hold venner på skift i maj og juni, og i juli slutter det med besøg af min mor og Claus og et par af deres venner. Så der bliver liv og glade dage de næste par måneder.

En anden grund til at jeg glæder mig til sommeren er, at jeg så er færdig med at skulle hente børn både kl. 12 og kl. 16. Det passer næsten altid med, at jeg bliver nødt til at vække Alfred, når vi skal af sted, og så betyder det også at Alfred og mig ikke rigtig har tid til at tage nogen steder hen i løbet af dagen. Men indtil det ændrer sig, prøver jeg at få det bedste ud af tiden sammen med Konrad. Vejret er skønt for tiden, så vi er begyndt at gå en tur med Alfred i barnevognen hver dag, når jeg har hentet Konrad. Der er så mange fine parker her omkring, så nu er det på tide at få dem brugt.

Drengene har sommerferie i 9 uger, og jeg tror vi er kommet frem til, at de er hjemme de første 5 uger, og derefter begge to af sted fra 9 til 14 de sidste 4 uger. Og når sommerferien er slut, starter Konrad op på fuld tid i sin nye klasse. Oscar fortsætter i Kindergarten, men på samme sted. Vi fravalgte den offentlige skole, fordi han sandsynligvis ville ende på en anden skole end den, vi hører til (pga. for mange børn), for derefter at skulle tilbage til den vi tilhører fra 1. klasse.

Konrad er i øvrigt faldet rigtig godt til i sin preschool, og han er efterhånden blevet ret god til engelsk. I starten var han for genert til at sige noget på engelsk, selvom han godt kunne, men nu snakker han bare løs. Og vores nabo forstår i hvert fald godt, hvad han siger. Hun kommer tit over og siger hej, når vi kommer hjem, og som regel begynder hun at hive ukrudt op imens. I vores forhave altså. I går kom vi hjem og fandt hende i gang med at klippe græsset også. I vores forhave altså... Det begynder at blive lidt pinligt, men det er bare så sødt af hende. Jeg tror virkelig vi har de bedste naboer, man kunne ønske sig. Vores nuværende lejekontrakt udløber om 2 uger, men Simon har snakket med Nikhil, som ejer huset, og han har heldigvis sagt god for at vi kan blive, og til samme pris, selvom boligpriserne er steget meget i hele området. Nu skal vi bare lige have det på skrift, så det ikke kan gå galt.

Alfred er stadig verdens hyggeligste baby, selvom han ikke får mulighed for at sove så meget om dagen. Han er så glad og smilende, og nu er vi også begyndt at kunne føre de sødeste samtaler med ham (agrryyy, gu osv.). Han sover stadig godt om natten og har faktisk haft et par dage nu, hvor han ikke har skreget helt så meget over at køre i bil. Og så er han stadig kæmpestor. Han bruger mest str. 6 eller 9 måneder i tøj nu, og i går var vi til legeaftale, hvor der også var en 8 måneder gammel baby. Alfred var dobbelt så stor som hende!

Dejlig weekend og tur til Seattle

Vi har haft en rigtig dejlig weekend med skønt vejr, besøg i går og udflugt i dag. Temperaturen har været over de 20 grader, så det har føltes helt sommerligt. Besøget i går var af en kinesisk/dansk familie som vi har set nogen gange. De har tre piger, som er lidt ældre end vores drenge. Simon arbejdede sammen med kvinden i Danmark og arbejder nu sammen med manden. Og deres piger og vores drenge leger bare så godt sammen, så det er altid dejligt afslappende at være sammen med den familie.

I dag har vi været på tur ind til Seattle. Vi startede med at køre forbi den danske bager (vi manglede gær), bagefter spiste vi morgenbrød fra bageren i Carkeek Park med udsigt udover Puget Sound og Olympic Mountains. Efter det var Simon, Oscar og Konrad lige nede på stranden og lege lidt med sand, imens jeg gik en tur med Alfred (der var mange trapper ned, så vi kunne ikke komme ned med barnevognen). Da de kom tilbage gik vi alle sammen en tur rundt i parken og derefter på legepladsen. Så gik turen videre til Ballard Locks, som er en gammel og meget stor dæmning. Først en tur igennem botanisk have som ligger mellem parkeringspladsen og dæmningen, og så ned for at se skibene sejle ind og vandstanden hæves, så de kunne sejle videre. Det var noget, der optog Oscar og Konrad. Så en is, og til sidst en kort tur forbi Boehm's chokoladefabrik i Issaquah. Desværre var der ikke gang i produktionen (det er jo søndag), men butikken havde da åben.

Påske, spring break og Alfred 2 måneder

Alfred er nu lidt over 2 måneder gammel, og han er stadig den dejligste lille baby. Han begynder at kunne lidt nu - er god til øjenkontakt, smiler, pludrer, er god til at ligge på maven og ruller endda nogen gange fra mave til ryg. Han er ikke altid så glad for at køre i bil, men til gengæld elsker han at bruge timer på maven af sin far eller mor i bæresele eller vikle. Og barnevognen er altid et hit. Storebrødrene er også stadig glade for ham.

I sidste uge var det spring break, så Oscar og Konrad var hjemme hele ugen. Simon havde som sædvanligt ikke ferie (15 feriedage på et år rækker ikke langt). Han havde heller ingen fridage i anledning af påsken, men vi havde nu en hyggelig påske alligevel, hvor vi klippede gækkebreve, pyntede pap-påskeæg, lavede pap-får med popcornsuld, tog grene ind og pyntede, bagte påskekage og var på æggejagt i haven.

Spring break ugen var temmelig travl med flere lægebesøg (øreproblemer og vaccinationer) og legeaftaler, men vi hyggede os, og jeg tror at både Oscar og Konrad trængte meget til den ferie. Jeg selv og Alfred havde til gengæld brug for ferie, da ugen var ovre... Så vi har taget det stille og roligt i denne uge, og nu er det allerede weekend igen. Vejret er super godt, i morgen får vi besøg til eftermiddagskaffe og på søndag regner vi med at tage en tur til Seattle.

Prisen på en fødsel

Jeg har før været inde på det med prisen på en fødsel herovre. Nu er alle regningerne efterhånden kommet, og jeg har kigget på, hvad min graviditet og fødsel samlet set har kostet. Og det er ikke så lidt. Hvis ikke vi havde haft vores forsikring, var det hele løbet op i 23.200 dollars (ca. 160.000 kroner). Men for det første forhandler forsikringen priserne ned for os, så det samlede beløb endte på 10.700 dollars (næsten 75.000 kroner), og for det andet dækker de jo en stor del af det. Vores samlede egenbetaling er max. 3750 dollars, og det inkluderer også alle andre sundhedsydelser. Det svarer til over 25.000 kroner, så det er jo ikke ligefrem småpenge, men jeg er godt nok glad for, at vi ikke selv skal betale den fulde regning. Og så var det endda både en ukompliceret fødsel og en kort indlæggelse.

Det er i øvrigt de mest obskure ting, de tager penge for. Der er mere end én af regningerne, vi burde have klaget over. Som når lægen pludselig tager betaling for at tage sig af "feeding issues", selvom det der foregik var: "Do you experience any problems with breast feeding?" "No, everything is fine"... Til en helt almindelig rutinemæssig børneundersøgelse. Argh, man bliver så træt! Derudover har vi fået i alt tre ganske store regninger fra selve fødslen. Én fra jordemoderen og to fra hospitalet for brug af hospitalsstue, sygeplejesker mm. Jeg vidste, at jordemoderen og hospitalet ville sende separate regninger, men jeg er ikke helt med på, hvorfor Alfred og mig får hver vores regning for brug af den samme fødestue. Jeg mener, det er en fødsel, der er ligesom ikke nogen vej udenom at der kommer en baby, når mor har brug for en fødestue... Men vi har opgivet at kæmpe med dem. Da jeg fik en regning for noget med bedøvelse under fødslen, ringede jeg til hospitalet for at høre, hvad det lige handlede om (jeg mindes ikke nogen bedøvelse, og jeg vil da mene, at jeg om nogen burde vide det). Svaret var, at de ikke kunne eller måtte fortælle mig, hvad det var, men at jeg var velkommen til at møde personligt op og betale for at få de oplysninger, hvis jeg ville gå videre med det. Men eftersom vi er færdige med at betale vores selvrisiko og nu kun betaler 10% selv, valgte jeg at lade den ligge. Det var ligesom ikke besværet værd.

Men når man ser bort fra, at vi selv betaler for det, så vil jeg dog give dem, at det har været et udmærket forløb. Som tredjegangsfødende i Danmark ville jeg vel have fået to lægebesøg og to jordemoderbesøg i alt under graviditeten. Her fik jeg vist 12 i alt. Jeg fik desuden "gratis" dvd'er med video og billeder (inkl. 3D) til scanningerne, og jeg kunne blive på den samme stue under hele hospitalsopholdet - ikke noget med at blive flyttet til hverken en 4-sengsstue eller en anden adresse lige efter fødslen. Og ja, i det hele taget dét, at vi ikke blev sendt hjem efter et par timer. Så det er jo ikke helt sammenligneligt med en dansk fødsel.

En masse billeder

Jeg får ikke skrevet så meget her på bloggen for tiden. På den ene side sker der ikke så meget, der er værd at fortælle om, og på den anden side har vi vildt travlt hele tiden. Hverdagen med tre børn fungerer sådan set fint, det kræver bare lidt planlægning. Men ved sygdom eller lignende bliver det ret svært at få til at hænge sammen. Og sygdom har vi godt nok haft vores del af de seneste uger. Heldigvis ikke noget alvorligt, bare alt det sædvanlige, små børn slæber med hjem fra institution.

Ellers går det godt. Både Oscar og Konrad trives i deres preschool. Oscar er ved at lære at læse og Konrad har lært at gå uden ble. Herhjemme har vi brugt tiden på at bage (se fx billedet af Oscars fine pavlova), lave påskepynt, male i malebøger og alt muligt andet hyggeligt. Og så har drengene fået to små sandkasser ude i haven. De var et stort hit - indtil vi glemte at lægge låg på og det begyndte at regne... De skal genoprettes i weekenden, hvor vi også har planer om at lave en lille krukkehave med forskellige grønsager og krydderurter.

Og så en masse billeder. Det er helt fra Alfreds fødsel og frem til nu.

Farvel til King

Vi har i dag taget en rigtig svær beslutning. Vi har valgt at finde en ny familie til King. Eller det vil sige, vi har kontaktet en organisation, der kan gøre det for os. Vi er kommet til den erkendelse, at det ikke fungerer for os med tre små børn og en hund som King. Han kræver simpelthen mere, end vi kan give, og det resulterer i, at han bliver forsømt.

Vi har det dårligt med beslutningen, for det var jo meningen, at han skulle være hos os resten af sit liv, men vi tror bare ikke, at det er i hans interesse at blive boende hos os, når vi nu ikke kan give ham det, han har brug for. Den organisation, vi har fundet, er drevet af frivillige, og de screener de familier, der gerne vil adoptere, meget grundigt. Jeg er sikker på, at de finder et bedre sted til King. Og selvom det er trist, så glæder jeg mig også til det er ovre, og vi ikke længere skal gå rundt med den dårlige samvittighed og i stedet kan fokusere på vores tre dejlige drenge.

I gang igen efter barsel

I går var Simons første dag tilbage på arbejde efter hans barsel. Eller det skulle det have været, men det blev til en hjemmearbejdsdag, for vi startede lidt kaotisk ud med en forkølet baby, en syg stor dreng (som ikke var i preschool), en mellem dreng, der godt nok var i preschool, men som blev syg senere på dagen, og så lige en hund med et potentielt brækket ben. Sådan. Velkommen til livet efter barslen. Heldigvis er alle tre drenge i dag kun forkølede, og hunden havde ikke brækket benet (men skal dog til dyrlægen igen i morgen og have en skinne på).

I dag kom Simon af sted på arbejde, og begge drenge var i preschool. Imens havde jeg Alfred til 1-måneds-undersøgelse hos lægen. Han følger alle sine kurver og vejer nu 6 kg. Alt var i det hele taget fint. Han er en skøn baby på alle måder. Det har også været en rigtig dejlig barsel. Det er selvfølgelig noget andet end at være på barsel med første barn, for der er jo meget mere, der skal gøres, men vi har nået det, vi gerne ville, og det hele er gået ret fint.

Og så lidt billeder: