Vi har i dag været til møde på ambassaden i forbindelse med vores visumansøgning, og vi fik heldigvis vores godkendelse med det samme, så nu har vi visum til USA! Det er en kæmpe lettelse, for det betyder, at vi nu kan begynde at planlægge vores flytning.
Nu skal vi "bare" have udlejet huset, og så er alle de store ting på plads. I disse dage har vi malere i huset, og generelt bruger vi enormt meget tid på at gøre huset udlejningsklart. Vi har indtil nu kun haft en enkelt fremvisning, og den gik ikke godt, for det viste sig, at hun slet ikke havde råd til huslejen. Heldigvis er det et udlejningsbureau, der står for det hele, så besværet for os er minimalt. Vi skal bare sørge for at holde huset pænt.
onsdag den 5. februar 2014
fredag den 17. januar 2014
Venter på visum
Beslutningen om at prøve at bo et par år i USA er taget, og Simons job hos Microsoft i Redmond er i hus. Lige nu går vi og venter på, at vores visumansøgninger går igennem, og så skal flybilletterne bestilles. Vi regner med at flytte i slutningen af marts. Simon har første dag på det nye arbejde mandag d. 31/3-14.
De her uger bruger vi på at få huset herhjemme gjort klar til udlejning, og på at få solgt alle de ting, vi ikke skal have med. Og så prøver vi at få set så mange mennesker som muligt, inden vi rejser.
Vi er begge begyndt at glæde os rigtig meget, selvom det også er lidt skræmmende. Vi har forklaret Oscar, at vi skal flytte til USA, men at der stadig er meget lang tid til, så nu spørger han jævnligt, om der er gået meget lang tid nu. Konrad tuller bare rundt og er nuttet, men forstår nok ikke så meget af det hele.

Abonner på:
Opslag (Atom)