Mid-winter break i Seaside

Jeg har besluttet mig for at prøve at genoplive bloggen. Det var aldrig min mening at stoppe med at blogge, det gled bare længere og længere ned af to do-listen indtil jeg glemte alt om det. Men nu prøver jeg igen. Vi har masser at fortælle.

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig mid-winter break i Seaside, Oregon, hvor vi havde lånt Elona og Jim´s ferielejlighed med udsigt ud over Stillehavet. Vejret var ikke ideelt - vi fik alt fra vild blæst til hagl og slud - men det havde nu også sin charme. Vi må bare tilbage igen engang, når vejret er godt.

I Seaside var vi på det lokale akvarium, hvor vi bl.a. fodrede sæler. Det var virkelig sjovt. De klappede og plaskede vand ud over os for at få vores opmærksomhed. Vi var også på tur til en nationalpark (Lewis & Clark National Park), hvor der var et fint lille museum om nogle af de første opdagelsesrejsende til USA´s vestkyst, og hvor vi gik en lang tur. Drengene lavede også nogle opgaver, så de kunne blive "Junior Rangers". Og ellers brugte vi bare tiden på at gå rundt i byen og på stranden, eller på at hygge indendørs. Det var en rigtig god tur, og der var ingen af os, der have særligt meget lyst til at tage hjem i går. Det eneste gode ved at køre hjem var, da vi passerede "LEAVING TSUNAMI ZONE"-skiltet. Det var dejligt at sidde der i lejligheden og kigge direkte ud på Stillehavet, men jeg kunne altså ikke helt slippe tanken om den der kæmpe-bølge, der kan komme, hvis der er jordskælv.

Og nu er vi hjemme igen, hvor vi ikke på den måde er i risiko, hvis der skulle komme jordskælv. Vi er udenfor en evt. tsunamis rækkevidde, og jeg har været på "emergency preparedness"-kursus, så vi er kommet i gang med at samle vand og mad og den slags ind, så vi kan klare os, hvis The Big One skulle ramme, imens vi bor her. Men så er der jo lige det med skoleskyderier, som vi nu igen skal til at forholde os til. I har jo nok hørt om det, der skete i Florida i sidste uge, og ca. samtidig var der også en bedstemor, der afværgede sit barnebarns planer om noget tilsvarende i Everett nord for Seattle. Så vi har de seneste dage fået mails fra skolerne om, at de har fokus på sikkerheden. De laver også jævnligt øvelser med børnene, hvor de forbereder dem på, hvordan de skal reagere ved jordskælv og skoleskyderier og den slags. Det er jo alt sammen fint, men det ville nu være bedre, hvis det slet ikke var nødvendigt. Det er en af de ting, jeg savner ved Danmark: At det ikke er nødvendigt at forberede sig på det værste på den måde.

Men nok om det. Her er billeder fra vores tur: